Den folkelige sangs pris
Den folkelige sangs pris bliver uddelt hvert år af Folkehøjskolernes Forening i Danmark i forbindelse med foreningens årsmøde. Den gives til en eller flere, der har bidraget til udbredelsen af og kendskabet til den folkelige sang og Højskolesangbogen.
Om prisen
Prisen er på 25.000 kr. og gives til en eller flere personer, der på den ene eller anden måde har bidraget til udbredelsen af, kendskabet til og dermed fastholdelsen af den enestående kulturarv, som den folkelige sang i almindelighed og Højskolesangbogen i særdeleshed er.
Udvalget
Prismodtageren bliver udpeget af et udvalg bestående af
- Højskolelærer på Uldum Højskole, Jacob Tybjerg,
- Forstander på Højskolen Mors, Mette Damiri og
- Højskolelærer på Silkeborg Højskole Simon Martin Nielsen.
Prismodtageren 2020
I 2020 modtog Lis Sørensen Den folkelige sangs pris. Lis Sørensen har et imponerende et sangkatalog, der nærmest har karakter af folkeeje og er blevet en del af vores indre lydspor.
Læs nyheden Lis Sørensen modtager Den Folkelige Sangs Pris