Udrundne er de gamle dage
Baggrund
Grundtvig skrev sangen til sin ven Mariboes skole i 1833. Opdraget lød, at sangen skulle kunne synges af både kristne og jødiske børn. I sangen peger Grundtvig på, at den ældre generations forfaldsfortælling ikke nødvendigvis gør sig gældende - nye generationer kan bringe nye ting med sig. Den oprindelige melodi af Carl Nielsen har i Højskolesangbogens 19. udgave fået følgeskab af Ida Wenøes nye melodi.
Grundtvig blev venner med Carl Mariboe
I 1828 opsøgte Grundtvig en 28-årig handelsmand, Carl Mariboe, der netop var vendt hjem fra fem års ophold i London og havde nedsat sig som underviser i engelsk.
Som teolog var Grundtvig kendt med de klassiske sprog, men engelsk var ukendt for ham. Kongen havde bevilget ham en rejse til England, og han bad Mariboe undervise ham i engelsk. Der opstod et venskab mellem Mariboe og den 45-årige Grundtvig. Begge var skoleinteresserede. Mariboe havde besøgt flere skoler i England, og Grundtvig hjemmeunderviste sine drenge på syv og fem år.
Mariboe bad Grundtvig skrive nye sange
Da Grundtvig kom tilbage efter sine tre Englandsrejser (1829-31) åbnede Carl Mariboe sin egen skole med otte drenge, heraf to jøder. Skolen voksede til en af de stærkest besøgte skoler i København.
Carl Mariboe ønskede, at skoledagen begyndte med morgensang og bad Grundtvig om at skrive nogle tekster, der kunne synges af både kristne og jødiske børn. Det blev til tre ”brobygger”-sange: Morgenhanen atter gol, Løft dig sjæl på lysets vinger (ikke i Højskolesangbogen) og denne tekst.
Nye slægtled kan gå ind i kampen for livet
Enhver generation har en tendens til med tiden at mene, at nu går alt i forfald. Men ikke Grundtvig. Han peger i sangen på, at der kommer nye slægtled, som med Guds hjælp kan gå ind i kampen for livet.
For Christen Kold blev denne morgensang hans mest foretrukne. Kolds gudssyn var præget af årene i Tyrkiet og mødet med jødedom, islam, den ortodokse og katolske kirke. Derfor sagde Kold: ”I Tyrkiet lærte jeg at se på hele menneskeslægten som én stor søskendeflok med samme guddommelige bestemmelse” - og det mente han, at Grundtvig udtrykte i denne tekst.
Det senere samarbejde mellem Grundtvig og Mariboe
I 1847 fik Carl Mariboe Grundtvig til at udgive en samling Kæmpeviser, hvoraf fem er med i Højskolesangbogen (jf. artiklen om Jeg gik mig ud en sommerdag). I 1856 fik Grundtvig Folketinget til at bevilge pension til Carl Mariboe.