Udrundne er de gamle dage

Baggrund

Grundtvig skrev sangen til sin ven Mariboes skole i 1833. Opdraget lød, at sangen skulle kunne synges af både kristne og jødiske børn. I sangen peger Grundtvig på, at den ældre generations forfaldsfortælling ikke nødvendigvis gør sig gældende - nye generationer kan bringe nye ting med sig. Den oprindelige melodi af Carl Nielsen har i Højskolesangbogens 19. udgave fået følgeskab af Ida Wenøes nye melodi.

Grundtvig blev venner med Carl Mariboe

I 1828 opsøgte Grundtvig en 28-årig handelsmand, Carl Mariboe, der netop var vendt hjem fra fem års ophold i London og havde nedsat sig som underviser i engelsk.

Som teolog var Grundtvig kendt med de klassiske sprog, men engelsk var ukendt for ham. Kongen havde bevilget ham en rejse til England, og han bad Mariboe undervise ham i engelsk. Der opstod et venskab mellem Mariboe og den 45-årige Grundtvig. Begge var skoleinteresserede. Mariboe havde besøgt flere skoler i England, og Grundtvig hjemmeunderviste sine drenge på syv og fem år.

Mariboe bad Grundtvig skrive nye sange

Da Grundtvig kom tilbage efter sine tre Englandsrejser (1829-31) åbnede Carl Mariboe sin egen skole med otte drenge, heraf to jøder. Skolen voksede til en af de stærkest besøgte skoler i København.

Carl Mariboe ønskede, at skoledagen begyndte med morgensang og bad Grundtvig om at skrive nogle tekster, der kunne synges af både kristne og jødiske børn. Det blev til tre ”brobygger”-sange: Morgenhanen atter gol, Løft dig sjæl på lysets vinger (ikke i Højskolesangbogen) og denne tekst.

Nye slægtled kan gå ind i kampen for livet

Enhver generation har en tendens til med tiden at mene, at nu går alt i forfald. Men ikke Grundtvig. Han peger i sangen på, at der kommer nye slægtled, som med Guds hjælp kan gå ind i kampen for livet.

For Christen Kold blev denne morgensang hans mest foretrukne. Kolds gudssyn var præget af årene i Tyrkiet og mødet med jødedom, islam, den ortodokse og katolske kirke. Derfor sagde Kold: ”I Tyrkiet lærte jeg at se på hele menneskeslægten som én stor søskendeflok med samme guddommelige bestemmelse” - og det mente han, at Grundtvig udtrykte i denne tekst.

Det senere samarbejde mellem Grundtvig og Mariboe

I 1847 fik Carl Mariboe Grundtvig til at udgive en samling Kæmpeviser, hvoraf fem er med i Højskolesangbogen (jf. artiklen om Jeg gik mig ud en sommerdag). I 1856 fik Grundtvig Folketinget til at bevilge pension til Carl Mariboe.

Udrundne er de gamle dage

1. Udrundne er de gamle dage
som floder i det store hav,
og hvor sig hviler nu den svage,
dér fandt den stærke og sin grav;
men lovet være Himlens Gud!
de ædles æt dør aldrig ud.

2. Mens graven kastes, vuggen gynger,
og liv udsletter dødens spor,
så immer sig igen forynger
hver ædel slægt i syd og nord,
og mindet, som Guds miskundhed,
forplanter sig i tusind led.

3. Så lad derpå da syn os fæste,
hvad ædle kaldte livets lyst!
Ja, lad os kappes med de bedste
og vove kækt med død en dyst!
At byde den og graven trods
kan med Guds hjælp og lykkes os.

Ordforklaringer

1.1 Udrundne: løbet ud, flyder langsomt forbi

1.6 de ædles æt: de flittige, dygtige og hæderlige menneskers slægt. Henviser til 1.Mos. 1.27 og ApG. 17.28.

2.3 immer: altid, stadig

2.5 mindet som: erindringen, historien om …, miskundhed: barmhjertighed, godhed

2.6 led: slægtled, generation.

3.1 syn da fæste: koncentrere os om, opmærksomhed på

Ida Wenøes melodi

Carl Nielsens velkendte melodi er blevet fortrængt fra A-pladsen af en ny melodi skabt af sangskriveren og troubadouren Ida Wenøe. Det er en moderne tolkning af Grundtvigs tekst, der udfordrer sangerne både med hensyn til melodien og rytmen. Således vil de relativt store spring kræve god indstudering, og den ganske fredelige rytme i starten af verset intensiveres i de tre sidste linjer. I de første linjer forskyder Wenøes melodi tekstens betoninger i forhold til Nielsens melodi.

Carl Nielsens melodi

Carl Nielsens B-melodi er slet ikke på samme måde fabulerende. Den er nærmest marchagtig, ikke mindst i kraft af de tilbagevendende punkteringer, hver gang på det betonede etslag. Formen er den traditionelle og velkendte A – A – B form, hvor A-stykkerne starter lige på og hårdt på den høje grundtone, mens B-stykket springer direkte op på melodiens højdetone D og slutter jublende på den høje grundtone – samme tone som begyndelsen. Der er tale om to vidt forskellige melodier til den samme tekst.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 nye sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester).  

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Fakta om Udrundne er de gamle dage

Nr. 79 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Grundtvig, 1833

Melodier: Ida Wenøe, 2019 og Carl Nielsen, 1917

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Lars Thorkild Bjørn, melodibeskrivelsen af Erling Lindgren. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.