Som året går

Baggrund Året

Ole Sarvig skrev digtet, der senere blev til denne sang, i 1952. Tekstens centrale billede - det døde træ i vinterens frost, står som et symbol på menneskets ensomhed og afmagt. Sarvig beskriver, hvordan erkendelsen af den fundamentale ensomhed kan skabe plads til det håbefulde billede af en frelser. I Højskolesangbogen bringes tre forskellige melodier, som hver især giver sangen forskellige nuancer.

Ole Sarvigs oprindelige digt er blevet til en sang med 10 vers

Digtet blev trykt i Min kærlighed, 1952 – en epilog til de fem første digtsamlinger, Ole Sarvig udgav i årene 1943-48. Denne digtkreds strammede han selv op i Udvalgte Digte, 1952, hvorfra Højskolesangbogens tekst er taget; dog er digtets 20 vers à fire linjer blevet til sangens ti vers à otte linjer.

Menneskets ensomhed er det moderne livs grundvilkår

I den digtcyklus, der begyndte med debutsamlingen Grønne Digte (1943) og afsluttedes med Min kærlighed (1952), er individets fremmedfølelse og den angst den skaber, et grundtema. Menneskets ensomhed er det moderne livs grundvilkår, og som i den eksistentialistiske filosofi har det enkelte jeg selv ansvaret for at finde frem til tilværelsens mening.

Sarvig havde et særligt forhold til træer

Se nærmere om Ole Sarvig i artiklen om De sniger sig så hemmeligt afsted. Om Ole Sarvig har digtervennen Thorkild Bjørnvig skrevet (1991), at ”skulle han identificere sig med andre levende væsener på jorden end med mennesker, da var det aldrig med dyr, men med vækster, med træer”.

Det døde træ bliver symbol på menneskets afmagt

I Som året går er træet, der står ”på bitte fod” (2.2) nu ”dødt” (3.1) – vinterens frost og sne har sat dets vækst i stå. Træet træder i den golde tilstand så meget mere klart frem – i digtet som et symbol på et menneske, der er stivnet i afmagt, ikke mindst under indtryk af verdenskrigens absurditeter. I den situation er livets inderste mening svær at få øje på. Kun gennem erkendelsen af den fundamentale ensomhed træder det håbefulde billede af en frelser frem. Derfor kan han sige om frelseren: ”Han gror af jeg’ets / hjerterod” (8.1-2) – inde fra den enkeltes egen livserfaring.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 nye sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester).  

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Sangen bringes med tre forskellige melodier

Anskuet fra A-melodien til C-melodien betegner de tre melodier en bevægelse fra det avantgardistiske til det folkelige.

Per Nørgårds melodi har en meditativ karakter

A-melodien af den klassiske komponist Per Nørgård (f. 1932) findes i Vinterkantate, hvor den udgør en grundlæggende koral, der dels indgår på meget forskellig vis i værket, dels kan opføres for sig selv, fx som menighedssang. De manglende taktstreger skyldes, at rytmen følger tekstens enkelte stavelser i to enkle nodeværdier. Den varierede takt, der fremkommer, ville resultere i et rodet nodebillede med taktstreger. Melodiens frit strømmende, meditative karakter passer i enestående grad til holdningen i digtet.

Peter Møllers melodi er melodiøs og sangbar

B-melodien er skrevet af organisten Peter Møller (1947-1999). Dens kirketonalitet og skiftende rytmiske forløb understreger digtets meditative karakter. Trods sit modernistiske tilsnit er den mere melodiøs og umiddelbart sangbar. Rytmisk deler den verset op i to identiske halvdele, og harmoniseringen er spidsfindig, men langt fra det atonale.

Birgitte Agerskov Buurs melodi har en mere folkelig karakter

C-melodien skyldes organisten Birgitte Agerskov Buur (f. 1962). Den er enkel og iørefaldende og har potentiale til en mere folkelige udbredelse. Karakteristika er en naturlig buefrasering i to halvdele med højdepunktet midtvejs, der vokser op til højdetonen C i sidste frase, samt en lige så naturlig harmonisering, der veksler mellem hovedtonearten f-mol og dens paralleltoneart As-dur. Komponisten fortæller, at melodien blev til, da en lærer på Båring Højskole havde mistet sin søn i en trafikulykke. Højskolens forstander ville synge sangen med eleverne og gerne have en melodi, eleverne kunne synge med på efter et par vers. Melodiens tonegentagelser illustrerer hjerteslaget, klokkeslag, eftertanke, liv …

Fakta om Som året går

Nr. 265 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Ole Sarvig, 1952

Melodier: Per Nørgård, 1976 og Peter Møller, 1974 og Birgitte Agerskov Buur, 2010

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Jørgen Aabenhus, melodibeskrivelsen af Jens Grøn og Erling Lindgren.

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.