De sniger sig så hemmeligt afsted
Baggrund
Året

Digtet stammer fra Ole Sarvigs digtsamling Salmer og begyndelser til 1980’erne, som repræsenterer et nybrud i Sarvigs digtning. Her vedkender han sig endelig den kristendom, som nok var tilstede tidligere, men som han tog afstand fra, da han som ung meldte sig ud af folkekirken. Digtet er præget af sorgen og fortvivlelsen hos en mand i slutningen af sit liv. Fuzzys melodi giver plads til eftertænksomhed og til at mindes dem, der er borte.
Ole Sarvig vakte både begejstring og forargelse
Ole Sarvig (1921-81) hører til generationen af danske modernister, som var stærkt præget af besættelsestiden. Han voksede op på ydre Nørrebro i København i et hjem, hvor der ikke var mange bøger, men stor interesse for billedkunst. Efter nysproglig studentereksamen begyndte han at studere kunsthistorie på universitetet og blev, ung som han var, del af miljøet omkring tidsskriftet Helhesten. Allerede i 1943 debuterede han med Grønne digte. Han slap studiet, og nu fulgte en række udgivelser, som vakte både begejstring og forargelse, f.eks. med et digt som:
”Det er sen eftermiddag
Mennesker staar
somom de lyttede”.
I Ekstra Bladet fik Sarvig digterkollega Kai Friis Møllers skarpe pen at føle. Han ”anmelder” et digt og bryder så af med et ”Aah, det må De undskylde” – han havde forvekslet indholdsfortegnelsen med et digt.
En isoleret skikkelse i dansk litteratur
Skønt han havde berøring med kredsen omkring Heretica, står Ole Sarvig på mange måder som en isoleret skikkelse i dansk litteratur. I årene 1954 – 1962 levede han i udlandet, fortrinsvis Spanien. Han var blevet far (til kunstmaleren Christian Sarvig, 1950-2012), men forholdet til moderen holdt ikke. Efter adskillige kuldsejlede ægteskaber blev han i 1962 gift med Helen Aileen Dewell. Sammen flyttede de til ”Klostergården” ved Glumsø, som blev Ole Sarvigs faste base til hans død for egen hånd i 1981.
Efter de tidlige digtsamlinger fulgte en årrække, hvor Sarvig koncentrerede sig om romaner, essays og dramatik. Han oversatte adskillige Shakespeare-værker og forsøgte sig også som dramatiker, til sin store fortrydelse dog uden det store held.