Sangen er fra Melodien der blev væk
Sangen om Larsen indgår i Kjeld Abells skuespil Melodien, der blev væk, der med stor succes havde premiere på det københavnske teater Riddersalen i 1935. Stykket har undertitlen Larsens komedie i 21 billeder og er en revykomedie med en lang række brogede indfald i komposition og scenografi, bl.a. med inspiration fra Bertolt Brechts tidlige scenestykker Laser og pjalter og Mahagonny.
Ud over Kjeld Abells replikker rummer stykket en række sange med tekst af litteratur- og musikhistorikeren Sven Møller Kristensen og musik af Bernhard Christensen og Herman D. Koppel – et ungt trekløver hvor alle befandt sig i tyverne.
Larsen har mistet melodien
Sangen bliver sunget to gange i stykket: I begyndelsen synges vers 1-4 som en slags prolog – og senere synges vers 5-8. Den præsenterer hovedpersonen, kontormanden Larsen, der har mistet livsmodet (”melodien”) og føler sig lille i det store fremmedgørende samfundsmaskineri. Han befinder sig i et ingenmandsland mellem de sociale klasser. Han er det, man i samtiden betegnede som ”flipproletar” (dvs. en kontor- eller butiksansat, der er pæn i tøjet, men ikke har bedre løn- og arbejdsforhold end arbejderne).
Den udsigtsløse tilværelse
Larsen nærer drømme om at gøre karriere og få sit eget hus med have, bil m.m. – ”men det blev kun til to vær’lser og kammer/ og en cykel og en bus, når det var regn”, lyder sangens triste budskab (vers 6.3-4). Vi befinder os midt i 1930’ernes store krise med lave lønninger og lange arbejdsløshedskøer. Larsens tilværelse er temmelig udsigtsløs, hvilket understreges af omkvædet.
