I Danmark er jeg født

Baggrund Norden

H.C. Andersens kærlighedserklæring til det danske land og sprog blev skrevet i kølvandet på treårskrigen i 1850. Digterens mange udenlandsrejser fik kritiske røster til at så tvivl om hans nationale sindelag, men med I Danmark er jeg født fik han tilbagevist anklagerne. I Højskolesangbogen er angivet tre melodier.

H.C. Andersen og nationalfølelsen under treårskrigen

Sammenlagt tilbragte H.C. Andersen adskillige år på sine mange udenlandsrejser.

De voldsomme begivenheder under treårskrigen 1848-50 rejste en stærk antitysk nationalfølelse overalt i Danmark. Det havde som følgevirkning, at nogle ytrede en aldeles uberettiget tvivl om Andersens nationale sindelag. Herom fortæller han i sin dagbog fra 20. juni 1850 og tilføjer:

”Aldrig har jeg følt mig mere dansk end under krigen, … mens mange udanske spiller danske herrer.”

 

undefined

Henrik Rungs melodi blev førsteopført i 1850

Offentligt trådte han frem 3. maj 1850, da man i dagbladet Fædrelandet kunne læse hans nye digt Danmark, mit Fædreland. Det blev godt modtaget, og allerede 8. maj 1850 afholdt komponisten Henrik Rung en velgørenhedskoncert i Casinoteatret til fordel for et monument over slaget ved Fredericia: Den tapre Landsoldat. Koncerten indledtes med I Danmark er jeg født for mandskor til Rungs egen melodi, som altså her fik sin førsteopførelse.

Danmarks uofficielle nationalsang

Denne sang er vel lige så elsket nu, som da den blev skrevet. Mange har udtrykt ønske om, at den måtte blive Danmarks officielle nationalsang. Her er en kærlighedserklæring til land og sprog, som umiddelbart griber ved sin inderlighed og genkendelighed.

I Danmark er jeg født

1. I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme,
dér har jeg rod, derfra min verden går;
du danske sprog, du er min moders stemme,
så sødt velsignet du mit hjerte når.
Du danske, friske strand,
hvor oldtids kæmpegrave
står mellem æblegård og humlehave.
Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!

2. Hvor reder sommeren vel blomstersengen
mer rigt end her ned til den åbne strand?
Hvor står fuldmånen over kløverengen
så dejligt som i bøgens fædreland?
Du danske, friske strand,
hvor Dannebrogen vajer -
Gud gav os den - Gud giv den bedste sejer! -
Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!

3. Engang du herre var i hele Norden,
bød over England - nu du kaldes svag;
et lille land, og dog så vidt om jorden
end høres danskens sang og mejselslag.
Du danske, friske strand,
plovhjernet guldhorn finder -
Gud giv dig fremtid, som han gav dig minder!
Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!

4. Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme,
hvor jeg har rod, hvorfra min verden går,
hvor sproget er min moders bløde stemme
og som en sød musik mit hjerte når.
Du danske, friske strand,
med vilde svaners rede,
I grønne øer, mit hjertes hjem hernede!
Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!

Ordforklaringer

2.7  Gud giv den bedste sejer!: Slaget ved Fredericia 6. juli 1849 tvang slesvig-holstenerne til at opgive belejringen og dermed besættelsen af dele af Jylland.

3.4  Danskens sang og mejselslag: To af samtidens danske kunstnere havde international berømmelse: digteren H. C. Andersen og billedhuggeren Bertel Thorvaldsen

3.6   guldhorn: de fundne – og forsvundne – guldhorn fra Gallehus i Sønderjylland

4.7   hernede: på jorden, i modsætning til livet efter dette

Rungs melodi

Henrik Rungs melodi er skrevet samme år som teksten og passer med sin nationalromantiske og lettere svulstige karakter fint til den tid, teksten blev skrevet ind i. Trods dens ubestridte kvaliteter og dens mange smukke passager vil den i dag næppe kunne undgå at blive betragtet som lidt antikveret; hertil bidrager de mange store spring og ”glidetonerne” i takt 21 og 23.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Schierbecks melodi

Med Poul Schierbecks melodi fra 1926 bliver de romantiske følelsesladede idealer erstattet af en mere karsk og renfærdig karakter af et lettere modernistisk tilsnit. Der er ingen tvivl om, at dette passede fint ind i mellemkrigsårene, hvor der blev gjort op med mange levn fra nationalromantikken og eksperimenteredes med ny former.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Sebastians melodi

Endelig er medtaget Sebastians melodi fra 1995, der med sin musicalstil bygger bro mellem de to øvrige melodier: Melodisk ligger den tæt op ad Schierbecks lidt nøgterne karakter (visse steder parafraserer den nærmest over Schierbecks melodi), mens den harmonisk henter sit materiale (som musicalgenren nu engang gør) fra romantikken.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

De tre melodier bærer præg af deres samtid

Hver strofes afsluttende kærlighedserklæring, ”Dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland!”, behandles helt forskelligt af de tre komponister og i overensstemmelse med deres samtid.

Hos Rung er melodien højtidelig og lidt opstyltet, og den slutter med brask og bram og lader fædrelandskærligheden udsynge på høje toner.

Hos Schierbeck er kærlighedserklæringen lavmælt og ved at bevæge sig ned og slutte på de dybe toner, får den en indadvendt karakter. Sebastian lægger mere vægt på den syngende selv end på det elskede fædreland (”dig elsker jeeeg”).

Fakta om I Danmark er jeg født

Nr. 356 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: H.C. Andersen

I 18. udgave er tre melodier valgt:

  • Henrik Rungs fra 1850
  • Poul Schierbecks fra 1926
  • Sebastians fra 1995

Teksten er skrevet og udgivet i Fædrelandet i 1850. 

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Første del af artiklen er skrevet af frode Bisgaard og melodibeskrivelsen af Erling Lindgren og Jesper Moesbøl

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.