Hver dag en ny dag

Baggrund Ny sang i 19. udgave

Pia Juul og Marianne Søgaards sang om genforeningen rummer smukke refleksioner om åbenhed, grænsedragninger og vores forståelse af, hvad sandheden er. Sangen er skrevet til 100-års jubilæet for genforeningen, som skulle fejres i 2020. Desværre satte coronakrisen en kæp i hjulet på dele af festlighederne, men krisen giver måske netop denne sang nye perspektiver, og understreger at grænser og frihed ikke kan tages for givet.

Sangen er skrevet til 100-års jubilæet for genforeningen

Sangen Hver dag en ny dag er skrevet på foranledning af Grænseforeningen i forbindelse med 100-års jubilæet for genforeningen i 2020. Grænseforeningen bad forfatter og digter Pia Juul om at komme med et bud på en ny genforeningssang og indbød en række komponister til at komme med forslag til en melodi. Komponisten endte med at blive Marianne Søgaard, der er lærer på Silkeborg Højskole.

Coronakrisen lukkede grænserne

Genforeningsjubilæet skulle have været markeret i sommeren 2020, men blev udsat på grund af covid-19 og nedlukningen af landet. Som en følge af corona-krisen var Danmarks ydre grænser også lukket, hvilket sætter genforeningen i perspektiv. Grænser og frihed kan vi ikke tage for givet.

Pia Juuls tekst stiller spørgsmål om åbenhed

Ønsket var en sang, der ikke var udpræget historisk. Hver dag en ny dag er en påmindelse om den fredelige genforening og sameksistens i grænselandet, og den rækker ud til nutidsmennesket og spørger, hvordan vi vil overlade samfundet til dem, der kommer efter os? Hvordan vil vi skabe fred? Vil vi åbne eller lukke os?

Hver dag en ny dag

1. Hver dag en ny dag, hver dag en gave.

Se dig omkring.

Vil du dele din blomstrende have

med andre eller slå ring

om dig selv og dit liv og din verden?

Vil du åbne eller lukke,

vil du slukke håbet

eller slå bro?

2.Vil du slå broer, åbner du døre?

Går du din vej?

Mon du ønsker at du kunne sløre

at du er bange og fej?

Tør du vise dit sandeste ansigt?

Vil du smile eller sukke,

vil du slukke håbet

eller slå bro?

3. Hesten ser hvid ud, hvad er dens farve?

Hvem ved besked?

Din historie skal børnene arve

og give til næste led?

Du må forme historien forsigtigt

Vil du knejse eller bukke,

vil du hugge håbet

ind i en sten?

4. Den du har savnet, kommer tilbage,

kysser dig blidt.

Dette kys vil få bugt med din klage,

så rust dig – fjern dit stakit.

Sæt din grænse men hold døren åben.

Du kan åbne, du kan lukke.

Du kan hugge håbet

ind i en sten.

Teksten bringes med kunstnerens tilladelse

Vi kender ikke altid den "sande" historie

Forfatteren har dog diskret indlagt referencer til historien. ”Hesten ser hvid ud, hvad er dens farve? Hvem ved besked?” henviser til det historiske øjeblik, da Kong Christian 10. red over den gamle grænse den tiende juli 1920, da Sønderjylland blev dansk igen. Den hvide hest, Malgré Tout, er ikonisk på grund af sin farve, men der hersker spekulationer om, hvorvidt den egentlig var hvid, eller om den var behandlet med wienerkalk, pibeler, hvid maling, rensevæske eller noget helt femte. Ingen ved helt besked, og sangen peger derved på, at vi måske ikke altid kan være sikre på sandheden i de historier, vi er blevet fortalt. Men vi er herrer over vores egen historie, og hvilket aftryk vi gerne vil sætte i vores tid.

Sangen refererer til en anden genforeningssang

En anden kulturel kode er referencen til Henrik Pontoppidan og Thomas Laubs genforeningssang Sønderjylland fra 1918. Den beskriver Sønderjylland eventyrmotivisk som en røvet datter, der er kommet tilbage: ”En røvet datter, dybt begrædt, er kommen frelst tilbage”. Sætningen ”Den du har savnet, kommer tilbage” kan således ses som en hilsen til Pontoppidan, samtidig med at det er et billede på håb, som Pia Juul tegner.

Pia Juul, foto: Hreinn Gudlaugsson

Skal grænserne være åbne eller lukkede?

Selvom der er mange stærke meninger og holdninger i samfundet for og imod åbne eller lukkede grænser, så forholder Hver dag en ny dag sig åbent, undersøgende og spørgende.

”Indimellem kommer jeg jo også selv i tvivl. Så jeg har forsøgt at skrive en sang, der rummer nuancer og spørgsmål. Det er vigtigere for mig, at sangen får os til at tænke over, hvad vi hver især kan bidrage med i vores samtid og i det nære.”

Pia Juul

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Melodien inviterer til refleksion

Sangen taler til den enkeltes samvittighed og evne til at være taknemmelig, generøs og kærlig, og det har Marianne Søgaard understøttet ved at skabe en melodi med åbenhed og med en 3/4-dels rytme, som giver rum til forskellige slags følelser uden løftet pegefinger og fordømmelse.

Den er ligefrem og enkel, hvilket understreger, at dette hverken er en protestsang eller en hyldestsang til dagens Danmark, men en sang, der inviterer til refleksion. Det opadgående oktavspring i takt fem/seks bryder den enkle trinvise bevægelse og er en opfordring til at vågne op, strække sig og udvide sit udsyn. På ordet ”håb” i hvert vers rammer melodien sin toptone.