Hvad er det min Marie!
Baggrund
Kærlighed
Grundtvig skrev sangen til sin anden hustru Marie Toft. I sangen er deres kærlighed karakteriseret ved ønsket om at støtte og give hinanden plads til at udfolde sig. En beskrivelse af kærlighedens væsen der er karakteristisk for Grundtvigs livsopfattelse. I dag bliver sangen ofte sunget på Hans Holms rytmiske melodi.
Grundtvigs ægteskab med Marie Toft
I januar 1851 døde Grundtvigs første hustru, Lise. Allerede 24. oktober samme år giftede han sig med den 38-årige enke Marie Toft. De to havde kendt hinanden et stykke tid, og Grundtvig havde som foredragsholder for en indbudt kreds været gæst på Marie Tofts gård Rønnebæksholm ved Næstved.
Det hurtige ægteskab vakte nogen forargelse og undren. F.eks. skrev Ingemann til ham:
”Hvad du havde faaet i Hjertet, kunne vi ikke ret faa i Hovedet”.
Kærligheden er som kirken og dens amen
Et par måneder før de indgik ægteskab, skrev han Hvad er det, min Marie! til hende. Når Grundtvig skal beskrive kærligheden mellem de to, sammenligner han den med kirken og dens amen, fordi kirken for Grundtvig forkynder sandheden om livet, og hertil svarer menigheden ”amen”, dvs. ”det ske” (strofe 1).
Plads til personlig udfoldelse
På denne – religiøse – baggrund karakteriserer han deres kærlighed med ordene om, at ”vi vil være …” og ”vi kan bære hinanden, som vi er” (strofe 2). De ønsker altså ikke at lave om på hinanden, men tværtimod støtte hinanden og give plads til personlig udfoldelse – en beskrivelse af kærlighedens væsen, der er karakteristisk for Grundtvigs opfattelse.
Maries død
Allerede i sommeren 1854 døde Marie Toft efter at have født sønnen Frederik. Kort efter skrev Grundtvig sit store digt Christenhedens Syvstjerne, hvorfra udvalgte strofer er optaget som Vi kan føle, vi skal lære (Højskolesangbogen nr. 66).
Grundtvig beskrev sine tre hustruer
I 1858 indgik den 75-årige Grundtvig sit tredje ægteskab med Asta Reedtz, som var 32 år. Også til hende skrev han flere digte, bl.a. et hvor han karakteriserer sine tre hustruer: Lise som den søsterlige der gav ham et idyllisk liv, Marie som den moderlige han havde et romantisk samliv med, og endelig Asta som den datterlige der gjorde livet eventyrligt for ham.
Kvinder betød meget for Grundtvig
Grundtvig lagde aldrig skjul på, hvor meget kvinder betød for ham: ”Alt, hvad der ordentligvis skal gå os rigtig til hjerte, må gå gennem kvinden”, som han har udtrykt sig.