Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage

Sorgen er kærlighedens nye udtryksform

Hun opdagede i sin sorgproces betydningen af de små dagligdags handlinger, det at gøre enkle ting hver dag, lære at leve hver dag, nyde en blomst, lave mad, tage imod fremstrakte hænder. Det afspejles i digtet. Har døden taget noget fra dig, så giv tilbage af det, du fik fra den afdøde - den kærlighed, der også findes i sorgen. Sorg er den måde, kærlighed nu kan udtrykkes på over for den døde, og de døde er hos os, der elskede dem, så længe vi lever.

Kærligheden skal gives videre

At give videre af kærligheden, man modtog, er en måde at bevare den på, at give den tilbage på, også til de levende – og måske til drengen, der kigger tilbage fra dødsriget inde fra dødens mørke hætte eller en ukendt, der måske lige skal se en an, som en dreng med hætten trukket godt op om ørene.

Bogen rækker ud til andre mennesker

Naja Marie Aidt havde i tiden efter Carls død læst al den litteratur om sorg, hun kunne få fat på. 

Det er det, litteraturen kan. Hvis man har kærestesorg, så kan man læse om kærestesorg, og så er der ikke andet, der giver mening.

Bogen om Carl var ikke et terapeutisk projekt for Naja Marie Aidt selv, men tænkt som en bog, der rækker ud til andre mennesker. Som det kommer til udtryk i titlen, ville hun give noget tilbage, selvom døden har taget noget fra hende.

Janne Mark har været med til at forny dansk kirkemusik

Komponisten Janne Mark er tilknyttet Brorsons Kirke på Nørrebro i København, og har som sanger og musiker været med til at udvikle denne kirkes kreative musikalske miljø, der har fået stor betydning for fornyelsen af dansk kirkemusik.

Sangen er meditativ og insisterende

Både tekst og melodi har noget meditativt, insisterende over sig. Et ønske om at dele og hele - dele sorgfulde erfaringer og opleve det helende ved at udtrykke sorgens sprog i fællesskab eller lytte til det som solosang.

Intervallerne i melodien bliver gradvist større, efterhånden som der synges og spilles. Som et hjerte, et sind eller en verden, der gradvist åbner sig og bliver større og større. Men det sker stille og roligt, næsten messende. Melodien går dybt ned og finder hvile i de betydningsbærende ord i slutningen af hver linje.

Ved at gentage nogle tekstlinjer bliver der en form for omkvæd fra ”Giv det tilbage til en rose...”, og ved at synge kun et enkelt vers flere gange kan sangen næsten få en meditativ, cyklisk karakter, som underbygges af melodiens lidt sfæriske udtryk.

Artiklen er skrevet af Helle Krogh Madsen. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.