En lærke letted, og tusind fulgte

Baggrund Historien

Der er skrevet bemærkelsesværdigt få sange om besættelsen, men Mads Nielsens Danmark frit fra 1945 er en af de sange, folk har taget til sig om befrielsen. Lærken er et symbol på Danmark, men er også brugt som symbol på forårets komme og dermed glæden og håbet. Glæden er dog iblandet sorgen over dem, der har sat livet til.

Bemærkelsesværdigt få sange fra besættelsen

Det er bemærkelsesværdigt, at de mest bevægede år i det 20. århundrede, besættelsestiden 1940-45, kun har sat sig forholdsvis beskedne spor i form af sange med folkelig gennemslagskraft.

En sang om befrielsen

I besættelsestidens sidste måneder så det ud til, at Sven Møller Kristensens og Knudåge Riisagers slagsang En vinter lang og mørk og hård (1945) skulle blive stående som det bedste udtryk for følelserne ved den nært forestående befrielse. Den blev ivrigt kopieret illegalt. Men den gled forbavsende hurtigt i baggrunden og opnåede fx aldrig at blive optaget i Højskolesangbogen. Mads Nielsens sang synes derimod at være blevet en af vore klassiske nationale sange og er måske den eneste, folk for alvor har taget til sig om befrielsen.

Sangen er skrevet på opfordring fra KFUM

Mads Nielsen var apoteker i Kolding 1943-53. Han havde skrevet en del digte og sange, som især blev flittigt brugt i den kristelige ungdomsbevægelse. Derfor var der god grund til, at han modtog en opfordring fra KFUM til at skrive en sang om Danmarks befrielse. Resultatet blev Danmark frit, der snart efter kunne læses i Kolding Folkeblad.

Lærken er et symbol på Danmark

Siden nederlaget i 1864 har lærken været et symbol på Danmark. Herudover har lærken i Højskolesangbogen været et symbol på forårets komme og derved glæden og håbet. Bedst kendt er nok Velkommen lærkelil (Højskolesangbogen nr. 265), men også Det er lærkernes tid (Højskolesangbogen nr.  268) og Hvad synger du om (Højskolesangbogen nr. 494) kan nævnes. Det er forståeligt, at den endnu en gang benyttes i anledning af den store glædesdag i maj 1945.

Glæden er iblandet sorgen

Glæden er dog iblandet sorgen over dem, der har sat livet til. Sangen slutter med en påkaldelse af Gud, der har styret skæbnen. Dette ligger i forlængelse af Mads Nielsens tidligere digte, og tanken om indgriben fra oven har adskillige fortilfælde i vore fædrelandssange, fra Grundtvigs Bladet i bogen sig vender (Højskolesangbogen nr. 355) og Fædreneland (Højskolesangbogen nr. 353) om den gamle af dage til Jeg elsker de grønne lunde (Højskolesangbogen nr. 362) og Venner ser på Danmarks kort (Højskolesangbogen nr. 364).

En lærke letted, og tusind fulgte

1. En lærke letted, og tusind fulgte,
og straks var luften et væld af sang.
De tusind tårne tog til at tone,
så landet fyldtes af klokkers klang,
og byer blomstred i rødt og hvidt,
og det var forår og Danmark frit.

2. Det var en morgen som tusind andre
og ingen morgen i tusind år,
da Danmark vågned med klare øjne
til glædestimer og frimandskår,
og landet lyste fra sund til klit,
for det var forår og Danmark frit.

3. Vi mindes stille de tapre døde,
hvis navne lever i Danmarks navn,
og takken søger til dem, der segned',
og dem, der sidder med tunge savn.
Gud trøste dem, der har lidt og stridt,
til det blev forår og Danmark frit.

4. Men du, som styrter de stoltes riger
og løser fangne af bolt og bånd,
dig flyver hjerternes tak i møde,
vor skæbne er i din stærke hånd.
Nu er det forår og Danmark frit.
Velsign det, Herre, fra sund til klit.

Ordforklaringer

1.3   tog til at tone: 5. maj 1945 ringede alle landets kirkeklokker freden ind 
4.2   af bolt og bånd: fra fangenskab

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Sangen er blevet sunget på to melodier

Adolf Riis-Magnussens melodi fra 1950 var med i tillægget til Højskolesangbogens melodibog 1953. Sangen gled ud af Højskolesangbogens 16. udg. 1974, men kom ind igen i senere oplag, stadig med Riis-Magnussens melodi. Fra 17. udg. er melodien afløst af Mathias Christensens fra 1945.

Melodien i Højskolesangbogen

Den er traditionelt opbygget med gentagelser af både melodiske og rytmiske figurer. Dens eneste lange tone, halvnoden i sidste linje, fremhæver i 3 af sangens 4 strofer ordet ”Danmark”.

Fakta om En lærke letted, og tusind fulgte

Nr. 514 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: Mads Nielsen

Komponist: Mathias Christensen

Tekst er skrevet i forbindelse med befrielsen 1945.

Melodien er skrevet samme år.  

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Leif Ingvorsen 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.