Frihedens lysdøgn

Baggrund Ny sang i 19. udgave

Frihedens lysdøgn blev vinderen af Alsang 2020's store sangskriverkonkurrence. Sangen er skrevet til fejringen af 75-året for Danmarks befrielse, og har tekst af Anne Vad og melodi af Julie Maria og Nikolaj Busk. Sangen betegnes som en moderne fællessang og teksten bringer os både ud i verdensrummet og tilbage i historien.

Vindersang i den største danske sangskriverkonkurrence nogensinde

I 2019 udskrev Alsang 2020 en konkurrence om en sang til fejringen af 75-året for Danmarks befrielse. Med en præmiesum på 90.000 kr. og over 1200 indsendte tekster og melodier er det den største sangskriverkonkurrence i Danmark nogensinde. Konkurrencen blev det i to: Første fase gjaldt teksten, mens anden fase gjaldt melodien.

Om vindersangen Frihedens lysdøgn skrev bedømmelsesudvalget:

”Sangen markerer sig som en moderne fællessang med et nutidigt tonesprog, som vi tror vil blive favnet bredt af den danske befolkning”

 

Corona-krisen vendte op og ned på planerne om alsang

Med konkurrencen ville Alsang 2020 introducere en ny samtidsrelevant sang om frihed i forbindelse med den planlagte fejring af 75-året for Danmarks befrielse. Da corona-krisen brød ud i foråret 2020, og den danske regering udstedte forbud mod offentlige forsamlinger på først 1000, dernæst 500 og senere mere end 10 personer, tog DR og organisationerne bag Alsang 2020 den svære, men nødvendige beslutning at udskyde hovedarrangement i Frederiksberg Have, der var flagskibet for de hundredvis af fællessangs-arrangementer, som skulle have været foldet ud i hele landet d. 4. maj.

Frihedens lysdøgn


1. Friheden bor i ideer,
der udspringer dér, hvor vi er,
så en horisont bli’r til flere.
For det er derude, det sker,
i tanke- og skabelsesrummet!
Alt nyt kommer klart for en dag.
Pist væk er alt skjult og formummet,
og tryghedens rumhavn lagt bag.

2. Friheden lyser i sproget,
som si’r, hvad vi elsker og tror;
som sender, når vejret er tåget,
et solpanel formet af ord.
Med friheden til at fortælle
forløses det, sprogets minut.
Vi husker et blad på en nælde.
En banegård helt sønderskudt.

3. Friheden danser i kroppen,
som strækker sig smidigt og rundt
mod paradisæblet i toppen
et grenbøjet buesekund.
Den frie bevæg’ligheds gave,
på tværs, over grænser og skel.
Helt fri i den kosmiske have.
Helt fri til at være sig selv.

4. Friheden ånder i lysten,
i solhverv og midsommerbål,
i blikke mod månen og kysten,
og samværets ildfulde skål.
I løfteraketter af hænder,
et men’skehavs bølgemagi,
i stemmer fra dybet, vi kender:
Erindringens syngende vi.

5. Frihed er alt, selve livet.
Med brændpunkt i tryghed og fred.
Og husk: Tag den aldrig for givet!
Det er som med stor kærlighed!
Sæt bloklys i vinduets karme.
Et minde får liv gennem dig,
et minde om tidsånd og varme
og frihedens lysdøgn i maj.

Teksten bringes med kunstnerens tilladelse

Fællessangen blomstrede under besættelsen

Det er ikke første gang, at alsangen må aflyses på grund af forsamlingsforbud. I de første år af den tyske besættelse af Danmark fik fællessangen en opblomstring. Over hele landet blev der afholdt alsang-stævner, hvor danskerne styrkede sammenhold og nationalfølelse i en usikker tid. Det første alsang-stævne blev afholdt i Aalborg d. 4. juli 1940, og senere samme år blev der afholdt lignende stævner landet over med samlet set mere end 700.000 deltagere. Alsangen blev desuden radiotransmitteret. Man sang sange om folkesjælen og naturen, men veg uden om de mest krigeriske nationalsange for at undgå den tyske censur. Alle alsang-arrangementer blev afbrudt, da der i 1943 blev indført mødeforbud.

Anne Vad, Julie Maria og Nikolaj Busk

Anne Vads frihedstanker er inspireret af rummet

Da cand. mag og folkeskolelærer Anne Vad skrev Frihedens lysdøgn, satte hun sig for at indkredse, hvad frihed er for hende, og tankerne ledte hende ud i universet. Hun lod sig inspirere af tekster fra DTU Space, og således er der rum-metaforer i alle fem vers. Friheden er også den kunstneriske frihed, som ”bor i idéer”, og som ”lyser i sproget”, og vores mulighed for at gå frit og bevæge os ”smidigt og rundt”.

Traditionen med levende lys i vinduerne lever endnu

Siden befrielsen har det været en tradition at sætte levende lys i vinduerne d. 4. maj for at mindes historien og holde håbet oppe om, at der altid er et lys i mørket. Sangteksten refererer til denne tradition. Anne Vad bor i et moderne nybyggerområde på Holmen i København, hvor traditionen lever: 

”Det er længe siden, Danmark var besat, men når man tænker på alt det kaos, der er i verden, skal vi heller ikke tage vores demokrati og frihed for givet”

Anne Vad

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

En lyrisk og sangbar melodi giver plads til poesien

I den lyriske melodi til Frihedens lysdøgn smelter Nikolaj Busks umiskendelige folketone sammen med Julie Marias sans for den sangbare popmelodi. Den tager os en tur rundt i forskellige tonearter fra C-dur til Bb-dur til Cm og tilbage til C-dur. Den er bygget op af ottendedele i et roligt glidende tempo, som bremses op i de sidste to takter – og dermed får ordene i de sidste linjer særlig vægt som i ”erindringens syngende vi” og ”frihedens lysdøgn i maj.”

Komponisterne siger selv, at de har ”søgt at efterlade plads omkring teksten, hvor det usagte også bliver belyst. Det er der, poesien titter frem”.

Fakta om Frihedens lysdøgn

Udgives i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Anne Vad, 2019

Melodi: Julie Maria og Nikolaj Busk, 2019

Vindersang, Alsang 2020

Artiklen er skrevet af Helle Solvang

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.