Du lagde livstid i min krop

Baggrund Tro

Iben Krogsdal skrev salmen som en gå-hjem-salme - en musikalsk pendant til skrub-af-suppen. I salmen sætter hun ord på forholdet til Gud og den erfaring, at livet er en vandring, og at sorger og glæder følges ad. Til slut beder hun Gud om at lyse for hende på vejen hjem, og det må være op til fortolkeren, om det er vejen hjem til Gud eller vejen hjem fra et møde. Bent Fabricius-Bjerre har komponeret melodien.

Iben Krogsdal fortæller om ideen bag salmen

Iben Krogsdal (se nærmere i artiklen om Lige før timerne mørkner i juli) fortæller selv om ideen bag salmen:

Jeg har skrevet salmen under inspiration fra den gamle ABC-vise, som handler om livets gang fra fødsel til død. Jeg har en særlig forkærlighed for tekster med et tydeligt kronologisk forløb og har skrevet denne salme op som et tilbageblik over et levet liv. Jeg har selv tænkt salmen som en ”tilbageblikssalme”, en ”livstidssalme”, en ”gå-hjem-salme” (efter et samvær ligesom skrub-af-suppen, der engang var populær) eller en ”tak for livet trods alt-salme”."

(jf. 100 kommentarer til salmebogstillægget 100 salmer, 2016).

Salmen handler om livets gang

Salmen er henvendt til det du, som har givet hende livet. Det er Gud som den omsorgsfulde skaber, der kalder hendes kære for sine egne (første vers).

I de følgende vers ser hun tilbage på ungdomstiden med dens opbrud fra barndomshjemmet, oplevelsen af at stå "som ung på verdens kant". Hun kom langt ud, måske både geografisk og i forhold til Gud? Det var de store muligheders tid. Noget lykkedes, andet ikke (andet og tredje vers).

Livet er en vandring

Udtrykket "tiden gik med sorg og sang" er et enkelt udtryk for den erfaring, at "Sorrig og glæde de vandre til hobe" (Se Sorrig og glæde de vandre til hobe). Livet er en vandring, og hun må erkende, at "årene skrev knæfald frem". Udtrykket kan tolkes sådan, at ældre mennesker hyppigere falder rent fysisk. Det kan også være, at man vælger at bøje sig, hvor man tidligere holdt på sit. Man nærmer sig sin solnedgang, livets afslutning.

Du lagde livstid i min krop

1. Du lagde livstid i min krop
du kaldte mine kære frem
du sagde: Her er mine børn.
Det husker jeg på vejen hjem

2. At åbne verden skridt for skridt
at flytte ud og komme frem
at stå som ung på verdens kant.
Det husker jeg på vejen hjem

3. De store muligheders tid
at danse lige ind i dem
de børn jeg fik og ikke fik.
Dem husker jeg på vejen hjem

4. Og tiden gik med sorg og sang
og årene skrev knæfald frem
i aftensolen stod mit navn.
Det husker jeg på vejen hjem

5. Og tog jeg fejl og faldt jeg hårdt
og førte jeg mig solklart frem
så sank jeg altid i din hånd.
Det husker jeg på vejen hjem

6. Og dagene der steg af tak
og åndedrag og alle dem
der gik med mig en tid et sted.
Dem husker jeg på vejen hjem

7. Du kære Gud, din vilje ske
forson mig mildt med alle dem
der kom og gik. Det liv jeg fik.
Og lys for os på vejen hjem

Gud er der og tager imod

Udtrykket "at føre sig solklart frem" giver associationer til et andet udtryk: ”at være i sin soleklare ret”. Og det var måske netop, hvad hun følte, da hun førte sig frem. Alligevel erfarede hun, at Gud var der og tog imod. Og så var der de glade tider, hvor fællesskabet med andre kaldte på taknemmeligheden (fjerde til sjette vers).

Salmen slutter med en bøn

Salmen slutter med en bøn til ”Du kære Gud”. Bønnen ”Ske din vilje” er hentet fra "Fader Vor". Også bønnen om at blive forsonet har forbindelse til Fader Vor: ”som også vi forlader vore skyldnere”. Forsoningen gælder desuden "det liv jeg fik". Det kan være en anden måde at nævne medmenneskene på; men kan også tolkes, så hun beder om forsoning med den Gud, som gav hende livet. Til sidst beder hun om, at Gud vil lyse for hende ”på vejen hjem”. 

Omkvædet handler om vejen hjem

Salmens seks første vers slutter alle med linjen: "Det husker jeg på vejen hjem." Dette omkvæd ændres i sidste vers fra at være tilbageskuende til at se fremad: "Og lys for mig på vejen hjem." Iben Krogsdal har som sagt kaldt sin salme for en "gå-hjem-salme", og det er så op til fortolkeren, om hjemturen alene gælder en tur hjem fra et møde, eller "vejen hjem" også er vejen til det evige lys hos Gud.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 nye sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester).  

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Bent Fabricius-Bjerre har komponeret melodien

Melodien er komponeret af Bent Fabricius-Bjerre (f. 1925) – ophavsmanden til et utal af melodier, der er blevet folkeeje, bl.a. titelmelodierne til Tv-serien Matador og til filmene med Olsen-Banden. Melodien udfolder sig gennem to perioder af hver to to-taktersfraser og besidder en næsten børnesangsagtig enkelhed og charme. Den forener trinvis bevægelse med både opad- og nedadgående kvintspring i takt tre og takt syv. En opadgående treklangsbrydning gennem takt fem og seks – med tonegentagelser på alle treklangens toner – danner en fin kontrast til de øvrige takters hyppige melodiske retningsskift.

Fakta om Du lagde livstid i min krop

Nr. 72 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Iben Krogsdal, 2015

Melodi: Bent Frabricius-Bjerre, 2016

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Kirsten Nielsen, melodibeskrivelsen af Per Drud Nielsen. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.