Aftenbøn

Baggrund Aften

Digtet stammer fra Halfdan Rasmussens digtsamling Skoven, der udtrykker en spontan glæde ved naturen og dens kraft. Sangen er formet som en bøn, der beder til, at natten ikke bliver en forlængelse af dagens fortrædeligheder, men giver os mulighed for at glemme. Bent Fabricius-Bjerre skrev melodien til en sangkonkurrence udskrevet i forbindelse med Halfdan Rasmussens 100-års fødselsdag i 2015.

Halfdan Rasmussen glæder sig over naturen

I 1954 udgav Halfdan Rasmussen digtsamlingen Skoven, illustreret af hans gode ven tegneren Ernst Clausen. 13 digte, de fleste ret korte, udgør en lille cyklus af naturindtryk med træerne som det gennemgående billede på den erkendelse, at livet ikke begynder og slutter med det enkelte individ selv.

I digtene er der ikke bare tale om en spontan glæde ved at være i naturen og mærke dens kraft; der er også en forsoning med tanken om selv en dag at skulle blive en del af den – og med, at ”Livet i dag er vort liv.”, og at ”Flygtigt er alt hvad vi når. / Livet i dag er vor eneste arv / fra i går.”, som nogle af linjerne i digtet Det eneste liv lyder.

Morgenbøn og Aftenbøn spejler hinanden

Der er i digtene en dialog mellem mennesket og den omgivende natur, og dermed sker der også i sprogbrugen en form for besjæling af skovens træer og andre af de fænomener, som udgør naturens kredsløb. Det gælder også de to digte, der udgør en ramme om de øvrige digte, nemlig Morgenbøn og Aftenbøn. De to digte spejler hinanden: De består begge af fire vers med fire linjer i hver, og de fire linjer har samme rimstruktur og samme versefødder, blot ikke i den samme rækkefølge.

Aftenbøn

1. Kom nat med søvn og hvile.
Gør søvnen dyb og drømmen god.
Læg alle floders mile
ind i vort trætte blod.

2. Kom nat og dæk vort feje,
forpinte hjertes mørke bund.
Byd alle støvets veje
til hvile på vor mund.

3. Kom nat med blinde spejle
til vore øjnes vågne ro.
Og sig at vi kan fejle
og dog forblive tro.

4. Kom nat med regnfuld stemme
og syng os barnlige og små,
at også vi må glemme,
forlade og forstå.

Sangen er en bøn

En bøn er en genre, og en genre er snarere defineret ved sin form end ved sit indhold. Bønnen henvender sig til en anden, en tilstedeværende som i dagligsproget eller en allestedsnærværende som i det religiøse sprog. Karakteristisk for genren er brugen af imperativ (bydemåde), fx ”Kom nat …”, som hvert af de fire vers i Halfdan Rasmussens Aftenbøn begynder med. Det er en ældgammel religiøs genre, han her har bevæget sig ind i med sit ikke-kirkelige sindelag.

Natten og daggryet kommer med hver deres forløsning

Både metrisk og tematisk knytter Aftenbøn sig til velkendte aftensange som Sig månen langsomt hæver og Nu hviler mark og enge. Aftensange som disse udtrykker et håb om en fredfyldt nattesøvn oven på dagens strabadser. Men helt så entydigt er forholdet mellem dag og nat, mellem vågen og søvn, ikke hos Halfdan Rasmussen.

I hans Morgenbøn kan også daggryet komme som en forløsning: ”Forlad dem bitterhed og trods / hvis nat var lang og ond.” I Aftenbøn udtrykkes netop et ønske om at undgå sådanne mareridt, som forlænger og forvrænger dagens fortrædeligheder: ”Kom nat og dæk vort feje, / forpinte hjertes mørke bund.” (2.1-2). Digtet er skrevet i et komplekst billedsprog, men munder ud i den sammenligning, som indgår i mange aftensange: Når vi sover, bliver vi ”barnlige og små” (4.2), vi glemmer, tilgiver og forstår.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 nye sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester).  

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Bent Fabricius-Bjerre skrev melodien til en konkurrence

I anledning af Halfdan Rasmussens 100-års fødselsdag i 2015 udskrev Helsingør Kommune i samarbejde med Den Internationale Højskole en melodikonkurrence, hvor komponister landet over blev opfordret til at skabe nye melodier til Halfdan Rasmussens livskloge og menneskevarme digte. Bent Fabricius-Bjerre komponerede til den lejlighed en melodi til digtet Aftenbøn. Udover Aftenbøn har Højskolesangbogen fra denne konkurrence optaget følgende sange: Gå stille og tystStille nat samt Forår over Europa.

Melodien har sin egen naturlige logik

Melodien til Aftenbøn har sin egen sekvensopbyggede og dermed naturlige logik, og denne spændes fornemt op af en harmonisk progression, som fra melodiens begyndelse skaber maksimal spænding, som siden trin for trin forløses frem mod den afsluttende grundakkord, hvor alt føles trygt og hjemligt.

En musikalsk opbygning, der fint understreger versenes tekstlige opbygning, hvor vores feje, forpinte hjerter for en stund finder tro, tilgivelse, forståelse og hvile.

Fakta om Aftenbøn

Nr. 600 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Halfdan Rasmussen, 1954

Melodi: Bent Fabricius-Bjerre, 2015

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Jørgen Aabenhus, melodibeskrivelsen af Søren Lauenberg. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.