5. juni på Suhrs Højskole

Grundlovsmøde med Jesper Moesbøl

Velkommen til Syng, spis og snak

Onsdag d. 5. juni kl. 15.00-18.00

Suhrs Højskole
Pustervig 8
1126 København K

 

Som en del af en landsdækkende kampagne, støttet af Norden-fonden, arrangerer vi på Suhrs Højskole en række SYNG, SPIS og SNAK-aftener. Her er der fokus på det gode samvær, lækker mad og ikke mindst sangene. 

Vi har inviteret Jesper Moesbøl, der er tidligere højskoleforstander, musiker og embedsmand på højskoleområdet i både Undervisningsministeriet og Kulturministeriet. Jesper arbejder i disse år med Sanghåndbogen, som er grundbogen til Højskolesangbogen med artikler om alle Højskolesangbogens sange. Han har derfor et særligt kendskab til sangene og deres baggrund. For tiden er han i fuld gang med at revidere Sanghåndbogen, så den kommer til at svare til den nye kommende udgave af Højskolesangbogen.

Kom og hør historierne og vær med til at synge både de kendte gamle og nogle af de nye sange, der måske kommer med i 19. udgaven af Højskolesangbogen

Eftermiddagen afsluttes med at højskoleeleverne sammen med Jon fra Den store bagedyst har kreeret lækre og smagfulde kager - og hertil kaffe. 


Arrangementet koster 65 kroner (35 kroner for medlemmer af Suhrs Elevforening)