22. januar på Grundtvigs Højskole

Grundtvigs Højskole

Syng, spis og snak med Katinka

Syng, spis og snak

Tirsdag d. 22. januar kl. 18-20.15

Grundtvigs Højskole
Frederiksværksgade 147
3400 Hillerød

Kom og vær med, når Grundtvigs Højskole åbner dørene for alle, der har lyst til at tage del i fællesskabet omkring god højskolekultur med fællessang, fællesspisning og en god samtale. Aftenens vært er sanger og sangskriver Katinka Bjerregaard, der vil vælge og motivere aftenens fællessange.

Katinka Bjerregaard er forsanger i kvartetten Katinka, der består af guitarist og musikproducer Simon Ask Ladekarl, Marie Hageltorn Christiansen på kor og keyboard, Tobias Pedersen på trommer og Katinka Bjerregaard selv, der føder bandets sangtekster og giver dem lyd med sin ukulele og sin stemme. Katinka har en stor kærlighed til Højskolesangbogen og denne aften synger vi sammen et udvalg af hendes favoritter.

Vores køkken serverer lækker mad til alle, og bagefter er der kaffe og kage.

 

Entré og mad: kr. 60,- Køb billet her
Tilmelding nødvendig