28. maj på Højskolen Skærgården

Region Midtjylland

Syng, spis og snak med Ulla Houe

Torsdag d. 28. maj 2020 kl. 18.00 

Højskolen Skærgården
Skærgårdvej 23
7400 Herning

Ulla Houe er kunstmaler og gallerist, og så har hun sunget hele livet. Sangen har fulgt hende siden hun som 7 årig blev sendt på scenen til årsmødet i skolen med sangen "Vær glad for hver dag du har" (Birte Wilke). Titlen har fulgt Ulla Houe gennem årene – ikke mindst nu, hvor hun netop har rundet 70 år og hvor taknemmelighed og glæde er i høj kurs. Klassisk sangundervisning gennem årene har ledt til roller i opsætninger i MCH , samt koncerter med henholdsvis klassisk sang, musicals, viser og jazz. Ulla har denne aften udvalgt en række sange og viser, som vi skal synge sammen med hende. Hun og vi akkompagneres af Carl Nagel på klassisk guitar.

Vi spiser sammen, synger sammen og snakker sammen over kaffe og hjemmebag til sidst.

Program
Kl. 18.00: Fællesspisning
Kl. 18.45: Vi synger sammen
Kaffe og hjemmebag

Tilmelding og pris
Aftenen koster 125 kr. (100 kr. for medlemmer af skolekredsen). Tilmelding skal ske til kontoret@hjsk.dk eller på 97124390 – senest 25. maj.

Hvis I har lyst, kan I også medtage vores Maratonsang på årets længste dag, lørdag 20. juni, hvor vi synger fra kl. 9-18. Der vil være skiftende sangværter i løbet af dagen og mulighed for at spise med. Der er kun tilmelding til måltiderne, ellers er det muligt at kigge forbi og synge med når som helst i løbet af dagen.