11. juni på Højskolen Skærgården

Region Midtjylland

Syng, spis og snak med Birgitte Damgaard

Torsdag d. 11. juni 2020 kl. 18.00 

Højskolen Skærgården
Skærgårdvej 23
7400 Herning

Birgitte ser tilbage på sin far, Aage Damgaards virke. Mange husker især hans store interesse for kunsten og dens udbredelse: ”Giften i blodet”, som han selv kaldte det. Men han stod også for mange andre ting. Aage Damgaard var en driftig fabrikant, kendt for Angli skjorter, og senere stifter af restaurantkæden A Hereford Beefstouw. Han var aktiv i politik og en stemme i den offentlige debat. Aage selv skilte ikke tingene ad, men så sit liv som tredimensionelt, hvor alle dele i hans virke havde en afsmittende virkning på hinanden. Birgitte Damgaard fortæller sin fars historie, og udvælger en række sange vi skal synge undervejs.

Vi spiser sammen, synger sammen og snakker sammen over kaffe og hjemmebag til sidst.

Program
Kl. 18.00: Fællesspisning
Kl. 18.45: Vi synger sammen
Kaffe og hjemmebag

Tilmelding og pris
Aftenen koster 125 kr. (100 kr. for medlemmer af skolekredsen). Tilmelding skal ske til kontoret@hjsk.dk eller på 97124390 – senest 25. maj.

Hvis I har lyst, kan I også medtage vores Maratonsang på årets længste dag, lørdag 20. juni, hvor vi synger fra kl. 9-18. Der vil være skiftende sangværter i løbet af dagen og mulighed for at spise med. Der er kun tilmelding til måltiderne, ellers er det muligt at kigge forbi og synge med når som helst i løbet af dagen.