24. marts på Grundtvigs Højskole

Region Hovedstaden

Syng, spis og snak med Erik Sommer

Tirsdag d. 24. marts 2020 kl. 18.00 

Grundtvigs Højskole
Frederiksværksgade 147
3400 Hillerød

Kom og vær med, når Grundtvigs Højskole inviterer til fællessang, fællesspisning og en god samtale. Aftenens vært er komponist og højskolemand Erik Sommer.

Erik Sommer er manden, som har været medvirkende til, at sange som ”Du har tændt millioner af stjerner”, “Med store undrende øjne” og ”Nu går solen sin vej ” er blevet så kendte og elskede, som de er, i kraft af deres skønne sangbare melodier.

Erik Sommer er født i 1948, konservatorieuddannet musikpædagog, uddannet organist og var i 16 år ansat som lektor i musik ved Nr. Nissum Seminarium. Forud for det var han højskolelærer på Silkeborg og Danebod Højskole igennem ialt 12 år. I tidsrummet 2005 til 2010 har han været forstander på SeniorHøjskolen i Nørre Nissum. Han er en meget efterspurgt foredragsholder med fortælling og sang samt instruktør ved korstævner for både voksne og børn og ved undervisning og kurser for musiklærere.

Erik Sommer er – hvis man ser bort fra Laub, Lindgren, Mortensen, Nielsen, Ring, Rung, Weyse og Aagaard – den største leverandør af melodier til højskolesangbogens 18. udgave – og i antal på samme niveau som Benny Andersen. Aftenens program vil foregå nogenlunde som følger.

Aftenens program
Kl. 18.00: Velkomst ved forstander Jacob Mejlhede Nielsen
Kl. 18.10: Grundtvigs Højskoles køkken serverer lækker mad til alle
Kl. 18.45: Fællessang fra Højskolesangbogen ved Erik Sommer
Kl. 20.00: Kaffe og kage
Kl. 20.15: Tak for i aften

Tilmelding og pris
Det er nødvendigt at købe billet på forhånd. Prisen for hele arrangementet er 50 kr.
Køb billetter til Syng, spis og snak med Erik Sommer her