4. maj på Egmont Højskolen

Region Midtjylland

Syng, spis og snak - 75-året for Danmarks befrielse

Mandag d. 4. maj 2020 kl. 17.30

Egmont Højskolen
Villavej 25
8300 Odder

Denne sangaften på Egmont Højskolen bliver et arrangement, hvor vi samler elever og lokalområdets foreninger og kulturelle institutioner til fejring af 75 året for Danmark befrielse. Vi vil ligesom under besættelsen igennem fællessangen mærke hvordan musikken og poesien kan knytte mennesker sammen og sætte fokus på frihedens sårbarhed og centrale værdi i vores tilværelse, både i nutiden og med fortiden og fremtiden in mente.

I de første år af den tyske besættelse af Danmark under 2. Verdenskrig opstod der en stor opblomstring og udbredelse af fællessang – alsang. Alsang blev betegnelsen for en række fællessangsstævner, som blev afholdt rundt i hele landet under besættelsen hvor op mod 720.000 deltagere på landsplan sang med på danske sange og gav dermed udtryk for sammenhold og nationalfølelse.

Tilmelding og pris
Tilmelding er ikke nødvendig og der er fri entré. Vel mødt! 

Læs mere om Egmont Højskolen