18. november på Idrætshøjskolen Bosei

Region Sjælland
Højskolen Bosei

Syng, spis og snak - den nye Højskolesangbog

Onsdag d. 18. november 2020 kl. 17.30

Idrætshøjskolen Bosei
Evensølundvej 5
4720 Præstø

Kom ud på idrætshøjskolen Bosei og syng i den nye Højskolesangbog sammen med os og vores elever. Vi glæder os til at byde hjertelig velkommen til en introduktion til den nye højskolesangbog. Introduktionen vil dygtigt blive forestået af formanden for udvalget der har valgt sangene til den nye bog Jørgen Carlsen. Jørgen er bl.a. kendt for at være en flittig skribent og debattør, men har også haft sin gang i højskoleverdenen i mere end 30 år, ikke mindst som tidligere forstander på Testrup højskole.

Den 12. november udkommer den nye Højskolesangbog, og vi glæder os til at synge fra den nye bog, men også til at høre et par historier og tanker fra maskinrummet bag: Der er 151 nye sange i – så sangbogen er nu oppe på 601 klassiske og nye fællessange.

Der vil være lækker mad til spisning i sportshallen samt mulighed for køb af drikkevarer.

Mulighed for køb af den nye Højskolesangbog under arrangementet
Da den nye sangbog jo lige er udkommet, har skolen valgt at give dig muligheden for at købe den nye sangbog ved os, når du kommer for at synge med os. Den vil koste 295, som er vejledende udsalgspris. Vi har 100 styk til salg.

Program
Kl. 17.30: Spisning + snak
Kl. 18.30: Sang fra den nye højskolesangbog.
Kl. 19.30: Kaffe & kage
Kl. 19.45: Sang fra den nye højskolesangbog
Kl. 20.45: Tak for i aften!

Tilmelding og pris 
Arrangementet koster 50 kr at deltage i. Tilmelding åbner d. 21/9. På grund af Corona-situationen beder vi om tilmelding sensest den 11.11.2020, så vi kan skabe nogle sikre rammer om arrangementet.

Biletterne kan købes over skolens Hjemmeside på www.Bosei.dk, under fanen arrangementer.

Vi glæder os rigtig meget til at se jer.

Højskolesang på Idrætshøjskolen Bosei
I efteråret 2019 blev Bosei optaget i fællessangsprojektet Syng, Spis og Snak. Vi valgte at byde ind på dette, da det at synge sammen harmonerer med vores værdier som højskole: Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse – med et asiatisk twist. Vi mener at det er vigtigt for sammenholdet mellem mennesker at synge sammen, da det at synge er en særlig del af den fælles danske kultur der er med til at binde mennesker til hinanden og holde bedre sammen.

Vi synger om alt, om livet, om døden og om kærligheden ikke mindst – om steder, stemninger, kultur; om oplevelser, tanker og indtryk. Kom og vær med!

Vi holder 2 meters afstand når vi synger

Ved alle Syng, spis og snak arrangementer følges de gældende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. Hvis du har spørgsmål i forbindelse med et specifikt arrangement så kontakt værtskolen.

Se Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer