Wiegenlied

Baggrund Aften

Wiegenlied er en af verdens mest kendte vuggeviser. Teksten kendes fra tysk folkedigtning, og melodien er komponeret af Johannes Brahms. Oprindeligt var det en kysk og kristen kærlighedssang, men de tyske folkemindesamlere placerede sangen som en vuggesang. Melodien er skrevet i en enkel, folkeviseagtig stil, der er solidt forankret i den romantiske tyske lied-tradition.

Sangen er en af verdens mest kendte vuggeviser

Wiegenlied (vuggevise) er siden begyndelsen af 1800-tallet kendt fra den tyske folkedigtning. Med melodien af Johannes Brahms er sangen blevet en af verdens kendteste og mest elskede vuggeviser.

Brahms udgav den første version af vuggevisen

Det første vers er med i det tredje bind af en samling fra 1805-1808 af folkelige sange og digte fra de tysksprogede lande, Des Knaben Wunderhorn. Heri står den under børnesange og har titlen Gute Nacht, mein Kind. Den første udgave af vuggevisen blev offentliggjort i 1868 som nr. fire i Brahms’ værk Fünf Lieder für eine Stimme (opus 49).

Brahms insisterede på, at Scherer også blev krediteret

Først senere blev Brahms gjort opmærksom på det andet vers. Det er skrevet af sprogforskeren og folkesangssamleren Georg Scherer, som føjede det til det første i sin udgivelse i 1849 af gamle og nye børnesange. Men Scherers oprindelige vers passede ikke godt til melodien. I slutningen af 1873 fik Brahms verset bearbejdet, og i denne endelige udgave blev sangen med begge vers udgivet i 1874. Først efter Brahms i 1892 havde insisteret over for sin forlægger, er Georg Scherer blevet krediteret for teksten til det andet vers.

Wiegenlied

1. Guten Abend, gut’ Nacht,
mit Rosen bedacht,
mit Näglein besteckt,
schlupf unter die Deck’:
||: Morgen früh, wenn Gott will,
wirst du wieder geweckt. :||

2. Guten Abend, gut’ Nacht,
von Englein bewacht,
die zeigen im Traum
dir Christkindleins Baum:
||: schlaf nun selig und süss,
schau im Traum’s Paradies. :||

Ordforklaringer

1,2  Bedacht: egentlig ”lagt tag på”, men i overført betydning ”med omtanke”, ”at være øm om”.

1,3  Näglein: gammelt ord for kryddernelliker.

1,4  Schlupf unter die Deck: smutte ind under dynen.

2,4  Christkindleins Baum: Knytter an til den kristne, tyske juletræstradition, hvor juletræet også kaldes Kristustræet. Juletræet er i sangen placeret i drømmenes paradis. 

Oprindelig er det en kærlighedssang

Senere forskning har vist, at første vers er en omskrivning af et plattysk vers fra Holstein. Det bygger på en senmiddelalderlig tradition med at ønske sin elskede godnat i kærlighedsbreve med blomster og æteriske urter: En god nat med roser som tag, liljer som seng, violer som tæppe, muskat som dør og kryddernelliker som lås for døren. Af denne forældede plantemetaforik bliver så kun roserne og kryddernellikerne bevaret.

Tilbage i middelalderen var der således ikke tale om en børnesang, og folkemindesamlerne bag Des Knaben Wunderhorn beskyldes også for at have fejlplaceret sangen, som oprindeligt var en kærlighedssang.

Det er en kysk og kristen kærlighedssang

Som kærlighedssang er den meget kysk og kristen ved at knytte an til en ligeledes senmiddelalderlig tradition med at lægge menneskelivet fuldt og helt i Guds hænder. Den elskede skal sove alene, drømme om paradiset og, om Gud vil, vågne op den næste morgen.

Efter at Johannes Brahms udgav sangen med titlen Wiegenlied, blev den hurtigt meget udbredt og elsket. Da Brahms i 1892 skrev til sin forlægger, kaldte han den ”vores berømte vuggevise”.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Melodien er solidt forankret i den tyske lied-tradition

Melodien er skrevet i en enkel, folkeviseagtig stil i 3/4-takt. Brahms udgav sangen med klaverakkompagnement. Her har Brahms benyttet en anden gammel folkevisemelodi som synkoperet overstemme og derved skabt en kontrast til melodistemmen. Under det ligger en brudt tre toners akkord i klaverets venstre hånd, som understreger kompositionens vuggende løb. Værket er dermed solidt forankret i den romantiske tyske lied-tradition og er skrevet til opførelse for mezzosopran og piano. I den form bliver den en kombination mellem ”Kunstlied” og ”Volkslied”, men selve melodistemmen kan let stå alene og høres ofte i spilledåser og lignende.

Fakta om Wiegenlied

Nr. 578 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Trad./Georg Scherer, 1849

Melodi: Johannes Brahms, 1868

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Henrik Køber. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.