Waltzing Matilda

Baggrund Historien
Waltzing Mathilda

Waltzing Mathilda siges at være Australiens uofficielle nationalsang. Det er en såkaldt "Bush ballad" og den findes i et utal af versioner og er udbredt over hele verden. Sangen handler om en omvandrende løsarbejder, der kommer i karambolage med politiet. Teksten refererer muligvis til historiske begivenheder, da der på det tidspunkt var store strejker for bedre arbejdsvilkår blandt løsarbejderne i Australien.

Australiens uofficielle nationalsang

Waltzing Matilda kaldes Australiens uofficielle nationalsang og er den kendteste ”bush ballad”, som er en australske form for folkemusik skrevet af europæiske indvandrere, især fra England og Irland. De tog deres folkelige musik med sig fra hjemlandet og omformede den ved bl.a. at anvende typiske australske ord og vendinger. 

Marie Cowans version er den mest udbredte

Sangen findes i flere versioner. Den mest udbredte udgave er den, som blev arrangeret af Marie Cowan for et te-firma i 1903. Te-firmaet publicerede ”den meget populære og ofte sungne sang Waltzing Matilda med tekst af A. B. Paterson” sammen med en annonce for sine varer på bagsiden.

"Banjo" Paterson skrev teksten

”Banjo” Paterson, som var en kendt australsk journalist, forfatter og ”bush poet”, skrev den oprindelige tekst i 1895. Han har flere gange fortalt historien om, at han satte ord til en melodi, som en veninde af ham havde spillet for ham. Sangen spredtes hurtigt i Queensland i det nordøstlige Australien. Her blev teksten også sunget på andre melodier.

Waltzing Matilda


1. Once a jolly swagman camped by a billabong
under the shade of a coolibah tree.
And he sang as he sat and waited while his billy boiled:
“You’ll come a’waltzing Matilda with me.”
Waltzing Matilda, waltzing Matilda,
you’ll come a’waltzing Matilda, with me.
And he sang as he sat and waited while his billy boiled:
“You’ll come a’waltzing Matilda with me.”

2. Down came a jumbuck to drink at the billabong,
up jumped the swagman, grabbed him with glee,
and he sang as he shoved that jumbuck in his tuckerbag:
“You’ll come a’waltzing Matilda with me.”
Waltzing Matilda, waltzing Matilda,
you’ll come a’waltzing Matilda with me.
And he sang as he shoved that jumbuck in his tuckerbag:
“you’ll come a’waltzing Matilda with me.”

3. Up rode the squatter mounted on his thoroughbred,
down came the troopers, one, two, three,
“Whose that jolly jumbuck, you’ve got in your tuckerbag?
“You’ll come a’waltzing Matilda with me.”
Waltzing Matilda, waltzing Matilda,
you’ll come a’waltzing Matilda with me.
“Whose that jolly jumbuck, you’ve got in your tuckerbag?
“You’ll come a’waltzing Matilda with me.”

4. Up jumped the swagman, sprang into the billabong,
“You’ll never catch me alive,” said he.
And his ghost may be heard, as you pass by that billabong:
“You’ll come a’waltzing Matilda with me.”
Waltzing Matilda, waltzing Matilda,
you’ll come a’waltzing Matilda with me.
And his ghost may be heard, as you pass by that billabong:
“You’ll come a’waltzing Matilda with me.”

Sangen handler om en omvandrende løsarbejder

Sangen handler om en omvandrende løsarbejder, som slog lejr ved en lille sø og sad og sang, mens hans tevand kogte. Så kom der et lille lam ned til søen for at drikke. Manden sprang op og tog lammet, stoppede det ned i sin madsæk og sang: ”Du kommer med på valsen med mig.” Op dukkede nu fåreejeren og tre ridende politifolk og spurgte: ”Hvis er det lam, du har i din madsæk?” Manden hoppede i søen og råbte: ”I får mig aldrig levende!”. Og kommer man forbi søen, kan man høre hans ånd synge ”You’ll come a’waltzing Matilda with me”.

Teksten refererer muligvis til historiske begivenheder

Baggrunden for teksten findes i to versioner. Enten er det en omskrivning af historien om en strejkeleder, der blev forfulgt af politiet og fundet skudt ved en lille sø, eller også er det en lidt ældre historie om en omrejsende arbejder, som var blevet fundet druknet i den lille sø. Der havde i hvert fald året inden, Paterson skrev sin tekst, været en stor strejke på egnen, hvor løsarbejdere, som passede fårene, krævede højere løn af jord- og fåreejerne. Strejken var blevet slået hårdt ned, blandt andet med hjælp fra det beredne politi. 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Ordforklaringer

Titlen               Waltzing: at gå på valsen – dvs. være på fodrejse som arbejdssøgende,

Matilda: En bylt med ejendele der bæres på en stok over skulderen

1,1                    Swagman: vandrende arbejder, Billabong: et vandhul eller lille sø

1,2                    Coolibah: En art eukalyptustræ som findes i det østlige Australien

1,3                    Billy: en kedel til at koge tevand i

2,1                    Jumbuck: et får, her et lam

2,2                    Glee: glæde

2,3                    Tuckerbag: rygsæk til mad

3,1                    Squatter: jordejer, i Australien ofte en fåreavler, Thoroughbred: fuldblodshest

3,2                    Trooper: bereden politimand

Der hersker uklarhed om melodiens oprindelse

Melodiens oprindelse er uklar. Før Marie Cowan arrangerede den, var sangen allerede udbredt i landet, men efter Marie Cowans død i 1919 bidrog hendes enkemand til forvirringen ved at sørge for, at hun blev registreret som komponist til melodien bl.a. i USA.

Sangen er udbredt over hele verden

Sangen er blevet udbredt over hele verden som Australiens bidrag til verdens sangskat, især i kraft af at være let at lære og meget sangbar. Opbygningen med et vers og et omkvæd i en udpræget syng-med stil har en tydelig karakter af folkemusik. Den glade, let slentrende melodi står i kontrast til sangens tragiske indhold. Det er nok den eneste sang med eget museum. Det findes i Winton i Queensland.

Fakta om Waltzing Matilda

Nr. 530 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Andrew Barton “Banjo” Paterson, 1895

Melodi: Tilskrevet Marie Cowan, 1903

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Henrik Køber.

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.