Årstiderne

Baggrund Norden
Årstiderne

Benny Andersens figur, Svante, står bag denne enkle fortælling om årstiderne. Vasketøj vajer for vinden er digtets karakteristiske første linje og herefter tages vi gennem hele årets gang i Danmark. Fra fodbold om sommeren, til efterårets vemod og vinterens tragedier. Heldigvis slutter vi med forårets komme og håbet, der igen spirer frem. Årstidernes skiften i cykliske bevægelser er indfanget i melodien, som Benny Andersen selv har skrevet.

Svante sørger for, at håbet får plads i digtets sidste vers

Sangen stammer fra Svantes viser (se kommentar til Højskolesangbogens Aftentur med Rosalina). Sangen er fra en af Svantes bedre dage, og dog er den lidt sørgmodig. I bogen Svantes viser gør den fiktive udgiver et forsøg på at tolke digtet, hvilket giver Svante lejlighed til som et modtræk at klippe digtet i stykker, hvorved det tidligere første vers kommer sidst. Han siger selv, at det er for, at linjen ”digte forstået” kan komme til sidst. Det får nu samtidig den meget vigtige virkning, at sangen fra at være døende med vinteren nu kan vende sig mod foråret og det nye spirende liv.

Benny Andersen

På kun 16 linjer beskrives hele årets gang

Digtet er ellers ret fantastisk ved med disse 16 linjer at komme året igennem i Danmark, så enhver kan nikke genkendende til det. Det er små signaler til livet på de forskellige årstider, ikke store poetiske deklamationer, men præcise hverdagsiagttagelser.

Børnene spiller en central rolle

I første vers, der handler om sommeren, drejer det sig om børnene, småbørnene, pigerne og formodentlig drengene, der spiller fodbold. Det er lyst og lykkeligt; vasketøjet vajer som flag på tørresnorene. Om efteråret er det skolebørnene. Efteråret betyder, at det herlige frie udendørsliv er forbi, og det hele bliver mere trist: Alting går mod forfaldet, og tårer bliver fældet.

Om vinteren rammer de voksnes alvor

Om vinteren går det helt galt; og nu handler det kun om de voksne. Skilsmisser, dødsfald og romanlæsning har afløst sommerens muntre liv. Forkølelser og druk. Det lakker mod enden.

Men til sidst kommer foråret

Men så kommer foråret til sidst: Blomster, forårsrengøring, græsplæner. Det er flot, så meget han når at få med.

Rytmen understreger den sørgmodige stemning

Den sørgmodige døende stemning understreges af rytmen. Den falder: En trykstærk efterfulgt af to tryksvage stavelser (daktyler). Men med den aktivitet, der beskrives i sidste vers, modsiges døden, og det sker samtidig med, at digte forstås. Ikke blot digte i al almindelighed, men først og fremmest det, vi sidder og synger.                                                                            

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Melodien er cyklisk ligesom året

Melodien, der ligesom teksten er skrevet af Benny Andersen, består af to sekvenser og slutter hvert vers på en kvart under grundtonen. Samme sted som hvert vers starter. Melodien angiver på den måde, at den ene årstid leder videre til den næste, og at digtet og året er cyklisk.

Melodiens sukkende figurer i tredje linje understreger den døende stemning, men hvis den synges rigtigt til sidst, får man også livsmodet og optimismen med i sidste vers. 

Fakta om Årstiderne

Nr. 379 i Højskolesangbogens 18. udgave

Tekst: Benny Andersen, 1972

Melodi: Benny Andersen, 1972

Fra samlingen  Svantes viser.

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Arne Ørtved, melodibeskrivelsen af Jesper Moesbøl 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.