Åbent hjerte
Baggrund
Frihed og fællesskab
.jpg?width=678)
Sangen blev skrevet i forbindelse med Aarhus Festuge 2016, hvor Sys Bjerre i en sangstafet blev udfordret til at skrive sange med en ny samarbejdspartner. Hun valgte sangskriveren Christian Sonne, og sammen skrev de denne salme, der handler om at have tillid til livet og om at turde give sig hen til sine medmennesker. Melodien afviger fra gængse fællessangsformler, idet den begynder på toptonen. Man bliver så at sige kastet ind i sangen.
Sangen blev skrevet i forbindelse med Aarhus Festuge
Åbent hjerte blev sammen med en række andre nye salmer skrevet til en koncert under Aarhus Festuge i 2016, hvor Sys Bjerre fik tildelt en såkaldt sangskriverstafet. Kravet var at skrive sange med en samarbejdspartner, hun ikke havde arbejdet med før, og Bjerres valg faldt på sangskriveren og pianisten Christian Connie.
Genren var ny for Sys Bjerre
Projektet gav Bjerre mulighed for at afsøge et nyt område, nemlig fællessangen, som hun allerede var blevet sporet ind på efter kort forinden ved at have lavet en danmarksturne, hvor lokale kor sang med på hendes egne sange.
Resultatet af projektet blev en række salmer, der var tiltænkt at være fællessange snarere end solistisk anlagte sange. En af dem var Åbent hjerte, der med sin ikke videre eksplicit kristne tekst kunne opfattes som en åndelig sang i lige så høj grad som en salme.