Vipper springe

Baggrund Året

Vipper springe er skrevet af den tyske digter C. H. Hölty, og er udgivet på Dansk i 1799. Digtet skildrer høsten omkring stavnsbåndet løsning, hvor der var storpolitisk opmærksomhed på bøndernes vilkår. Tekstens fortælling om høstarbejdet som en fest hvor arbejdet går som en leg, er understøttet af Weyses polka-agtige og dansende melodi.

Digtet er oprindeligt skrevet af C. H. Hölty

Digtet er oprindeligt skrevet af den tyske digter C. H. Hölty, hvis tekster også har inspireret både Mozart, Schubert og Brahms til musik. Det er oversat af den danske læge Rasmus Frankenau og udkom i 1799 i Weyses første hæfte med Blandede Compositioner. Teksten omhandler høsten, som den foregik i slutningen af 1700-tallet omkring stavnsbåndet løsning 1789.

Bøndernes frigørelse skildres i samtidens tekster

At en akademiker begynder at oversætte tyske digte, som handler om bøndernes høstarbejde, kan måske undre lidt. Men bondens frigørelse i Danmark var en stor sag, der som bekendt blev løst ved en fredelig ”revolution” i modsætning til den franske. Der var på den tid storpolitisk opmærksomhed på bøndernes vilkår i Danmark for ikke at sige forherligelse af arbejdet på landet. Populære syngespil som Høstgildet og Peters Bryllup handlede også om livet på landet. Teksterne til disse blev skrevet af en anden i samtiden kendt forfatter, Thomas Thaarup, som også har forfattet inskriptionerne på Frihedsstøtten i København til minde om netop stavnsbåndets løsning.

Høstarbejdet er en fest i Vipper springe

Det bærer denne tekst præg af. Høstarbejdet er en fest, de solbrændte piger danser og synger til arbejdet, drengene mejer skår på skår, mens pigerne binder negene op. Arbejdet går som en leg og bliver ved, til månen står op. Bonden selv er også med og har spist davre sammen med sin dreng ved fiskedammen (2. vers). Her aner man måske et lille tegn på det gryende demokrati? Det sidste læs og høstfesten venter måske også forude og får ungdommen til at arbejde så længe og lystigt? 

Vipper springe

1. Vipper springe
over klinge
under leers lyd.
Brune piger danse,
spøge, flette kranse,
overalt er fryd.

2. Alt sig glæder,
munter kvæder
hver, så godt han kan;
tæt om fiskedammen
spise davren sammen
dreng og bondemand.

3. Hans og Tyge
leen stryge,
meje skår på skår.
Pigerne begynde
sæden op at binde,
alt så lystigt går.

4. Fro i klynge
piger synge
under leers klang.
Ja, til dagen viger,
og til månen stiger,
lyder munter sang.

Ordforklaringer

1.1   vipper: kornaks
3.3   skår: den bunke neg, som falder for et sving med leen

Weyses polka-agtige melodi understøtter den glade tekst

Melodien er af C.E.F. Weyse og er at finde i hans allerførste kompositioner i hæftet Blandede Compositioner fra 1799.

Den glade tekst understøttes af den enkle polka-agtige, dansende melodi, der som den eneste i Højskolesangbogen alene akkompagneres af to akkorder. Energiske treklangsbevægelser næsten bobler op og ned for til sidst med en fanfare at slutte på den højeste tone!

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

J.A.P Schulz fik stor indflydelse på den unge Weyse

Da Weyse som 15-årig forældreløs dreng forlod sin hjemby Altona og kom til København i 1787, havde han heldigvis en adresse i lommen. På den boede hans kommende klaverlærer Johan Abraham Peter Schulz fra Hannover, som fik stor indflydelse på den unge Weyse. Foruden at være leder af Det Kgl. Kapel havde Schulz selv komponeret en samling Lieder im Volkston, som Vipper springe er tydeligt inspireret af. Melodierne skulle være lette at synge og ikke kræve uddannede stemmer, men netop være for almindelige mennesker. Til sammenligning kan nævnes en af J.A.P. Schulz’ melodier Jeg ved hvor der findes en have så skøn, hvor Schulz også benytter sig af treklangsbevægelser.

Weyses senere melodier ændrede karakter

Weyses senere melodier ændrer dog karakter, da han i 1837 sammen med B.S. Ingemann udgiver Morgensange for børn. Her foretrak komponisten ofte en tredelt, vuggende rytme, som også gav navn til en bestemt stil: romancen. Eks. Nu vågne alle Guds fugle småGud ske tak og lov, samt julesangene Velkommen igen Guds engle små og Julen har bragt velsignet bud.

Fakta om Vipper springe

Nr. 331 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: Ludvig C.H. Hölty, 1771

Komponist: C.F. Weyse, 1799.

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Helle Damkjær.

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.