Vi har kun én sol

Baggrund Liv

Helge Severinsen skrev sangen til tiårsjubilæet for Skælskør Højskole i 1978. Forfatteren, der var forstander på højskolen, var inspireret af eksistentialismen og eksistensteologien. Det kommer til udtryk i sangens understregning af livets engangskarakter; af menneskets personlige ansvar og kravet om at være til stede, at vælge, handle, at leve.

Sangen er skrevet til Skælskør Folkehøjskole

Sangen er skrevet til Skælskør Folkehøjskoles ”jubelfest”, dvs. tiårsjubilæum, i 1978, hvor Helge Severinsen var forstander og drivkraften bag skolens oprettelse.

Opgør med den mytologiske højskole

Sangen er som dens forfatter en typisk repræsentant for den fløj i efterkrigstidens højskoler, der stod for et opgør med den gamle mytologiske højskole og dens svulstige bragesnak. Nu skulle højskolen være saglig og nøgtern. Ingen store ord, ingen forførelse af eleverne. Det skulle dreje sig om eksistensen her og nu, personlig ansvarlighed og redelig dialog.

Helge Severinsen var inspireret af eksistentialismen 

Helge Severinsen, som er uddannet teolog, var som mange af tidens højskolefolk inspireret af eksistentialismen og eksistensteologien, og det slår tydeligt igennem i sangen med dens understregning af livets engangskarakter markeret i første linje i hver strofe. Netop dette, at vi mennesker kun har én sol, én jord, ét land osv., understreger det personlige ansvar og kravet om at komme til stede, at vælge, at handle, at leve.

Forfatteren vedkender sig sin inspiration

Samtidig vedkender forfatteren sig sin historiske inspiration ved at skrive sangen i samme versemål som Kingos Far verden, far vel og Grundtvigs Jeg kender et land (Højskolesangbogen nr. 138). Altså både en forlængelse af og et opgør med traditionen: ”Vi har kun én død. Hvert slægtled er stedt i den selvsamme nød” (4.1-2). Hver ny generation må tage sit liv op og leve på de betingelser, som frembydes for den.

 

Stream klaverakkompagnement i app'en, på Spotify, iTunes mm.

 

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Teksten bevæger sig fra universet til jorden

Teksten bevæger sig fra universet og skabelsen (strofe 1) til jorden med naturen (strofe 2), landet med dets historie (strofe 3) og det enkelte menneske med dets håb og fortvivlelse, smerte og lyst (strofe 4 og 5). Det hele beskrevet i et nøgternt og dog poetisk sprog; og med en pågående understregning af, at det hele, det nære, det fjerne, det fortidige og det nutidige er dit og mit (de syngendes) liv og deres ansvar.

Den enkeltes ansvar binder det hele sammen

Den enkeltes ansvar, som det der binder det hele sammen, er uden store ord og floskler understreget i linjen: ”tilfældighed smedet til skæbnemotiv” (5.5). Sangen falder til hvile i strofe 6 med henvisningen til den ene Gud, som skænker mod og kraft og kærlighed til at bære dette nærmest uoverkommelige ansvar.

1.5   Galakserne: stjernesystemerne

Bjarne Haahrs melodi

Bjarne Haahrs melodi, 1985, skal gøre op med melodierne til Kingos og Grundtvigs salmer, hvad andre har prøvet før ham. Men han har den fordel, at der her er tale om en ny tekst. Melodien udtrykker tekstens alvor ved valget af en moltoneart og understreger fint engangsudsagnet i hver strofe.  

 

Fakta om Vi har kun én sol

Nr. 125 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: Helge Severinsen

Komponist: Bjarne Haahr

Teksten er skrevet til Skælskør Højskoles "Jubelfest" i 1978.

Melodien er komponeret i 1985. 

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Arne Ørtved.

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.