Vem kan segla förutan vind

Baggrund Kærlighed

Vem kan segla förutan vind er et kært folkeeje fra den nordiske sangskat, der i sin oprindelige udgave er af mere lystig karakter. Visen menes at stamme fra Svenskfinland, men flere udgaver er fundet i optegnelser fra både Sverige og Finland. I sin velkendte, nuværende form bevidner visens inderlige melodi og tekst om romantisk mellemkrigstid og det magtfulde ved kærligheden.

Visen er ikke med sikkerhed fra Åland

I visesamlinger angives det ofte at Vem kan segla förutan vind er en ålandsk folkevise. Det findes der imidlertid ikke belæg for. Visens alder og oprindelse er usikker, den har været udbredt i Sverige og Svenskfinland i det mindste fra begyndelsen af 1900-tallet. Mest sandsynlig har visen finlandssvensk oprindelse.  

Den oprindelige udgave havde et andet budskab

Den ældste kendte optegnelse er fra 1910 i Österbotten. Sidste linje i strofe to lyder ”jag kan skiljes från vännen min utan att fälla tårar”. En optegnelse fra Ekenäs fra 1916-17 har følgende tekst:

Ingen kan segla utan vind. / Ingen kan ro utan åror. / 
Ingen kan skiljas från vännen sin / utan att fälla tårar.

Jo, jag kan segla utan vind. / Jo, jag kan ro utan åror. / 
Jo, jag kan skiljas från vännen min / utan att fälla tårar.

Alt tyder på, at det er denne lystige variant, der er den ældste. Den findes i samlingen Skogis-visor, som udkom i Stockholm i 1918, og det er den ældste trykte udgave af visen. Her er i første strofe ”Ingen kan” erstattet af ”Vem kan”, men strofe 2 er så at sige identisk med Ekenäsvarianten. 

Folkevisens nuværende form bevidner kærlighedens magt

Den tidligste trykte version af folkevisen i sin nu kendte form findes i Nils Svanfeldts Sång- och visbok, der udkom i Stockholm i 1936. Han oplyser her, at visen er en folkevise, sandsynligvis af finsk oprindelse og meddelt af den norske maler Henrik Sørensen. Det er ikke tilfældigt, at det er denne version, Svanfeldt valgte til sin sangbog. På denne tid udvalgte man sådanne folkeviser, som havde en iboende skønhed og inderlighed. Teksten i den nu enerådende version er et vidnesbyrd om kærlighedens magt. Det er muligt at finde løsninger på alle praktiske problemer, men kærlighedens magt kan man ikke betvinge.