Velkommen, lærkelil!

Baggrund Året

Christian Richardt var Danmarks mest populære digter i årene efter nederlaget i 1864. Han skrev Velkommen, lærkelil i sin tid som forstander på Tune Højskole. Sangen udtrykker, at det vigtige i livet er at tro, forstået som at være tro mod det, der bærer vores liv. Sangens popularitet understreges ved, at den stadig synges på to lige værdsatte melodier.

Christian Richardt var ikke nogen succesfuld højskoleforstander

Christian Richardt var i årene 1867-71 forstander på den nyoprettede Tune Højskole ved Køge. Da han både var upraktisk og noget åndsfraværende, havde han imidlertid ingen succes i dette arbejde. Desuden følte han sig ikke forbundet med hverken grundtvigianismen eller bondestanden. I hans sidste år på skolen var der således kun 11 elever.

Står bag flere elskede højskolesange

Og dog skrev han netop i disse år nogle af de sange, der blev de allermest brugte og elskede af utallige højskoleelever i generation efter generation, bl.a. Velkommen, lærkelil! (se desuden: Derfor kan vort øje glædes, Højskolesangbogen nr. 160 og Altid frejdig når du går, Højskolesangbogen nr. 549).

En populær digter efter nederlaget i 1864

I en snes år efter nederlaget i 1864 var Richardt Danmarks mest populære digter. Hans digtning havde efter studenterforeningstidens løsslupne munterhed og skandinavismens højstemthed i 1850’erne fået en mere inderlig, let religiøs tone, som passede ind i tidens bearbejdning af den nationale katastrofe. Hans livssyn rummes i et lille vers han satte på indersiden af titelbladet til samlingen Halvhundrede Digte fra 1878:

Glæden ved Guds grønne Jord, / Glæden ved Guds Naade-Ord, /

de vil ikke kriges; / Lærkesang og Klokkeklang, / de kan godt forliges.

undefined

Livets dobbelthed 

I det almindelige, jævne liv, som vi mennesker har i lighed med lærken, gælder en dobbelthed: vores sammenhæng med naturen og med Gud. I begge forhold er der en skrøbelighed, som for den læsende eller syngende – sikkert mere dengang end nu – ligger som en alvorlig klangbund under hans digtnings tilsyneladende lethed.

Tro er at være tro mod

I dette digt udtrykkes det, hvad det er, der afgør, om livet bliver glædeligt, og som lærken kan vise os: Tro forstået i retning af at være tro mod - at være trofast i de ting, som bærer vort liv.