Velkommen, lærkelil!

Baggrund Året

Christian Richardt var Danmarks mest populære digter i årene efter nederlaget i 1864. Han skrev Velkommen, lærkelil i sin tid som forstander på Tune Højskole. Sangen udtrykker, at det vigtige i livet er at tro, forstået som at være tro mod det, der bærer vores liv. Sangens popularitet understreges ved, at den stadig synges på to lige værdsatte melodier.

Christian Richardt var ikke nogen succesfuld højskoleforstander

Christian Richardt var i årene 1867-71 forstander på den nyoprettede Tune Højskole ved Køge. Da han både var upraktisk og noget åndsfraværende, havde han imidlertid ingen succes i dette arbejde. Desuden følte han sig ikke forbundet med hverken grundtvigianismen eller bondestanden. I hans sidste år på skolen var der således kun 11 elever.

Står bag flere elskede højskolesange

Og dog skrev han netop i disse år nogle af de sange, der blev de allermest brugte og elskede af utallige højskoleelever i generation efter generation, bl.a. Velkommen, lærkelil! (se desuden: Derfor kan vort øje glædes, Højskolesangbogen nr. 160 og Altid frejdig når du går, Højskolesangbogen nr. 549).

En populær digter efter nederlaget i 1864

I en snes år efter nederlaget i 1864 var Richardt Danmarks mest populære digter. Hans digtning havde efter studenterforeningstidens løsslupne munterhed og skandinavismens højstemthed i 1850’erne fået en mere inderlig, let religiøs tone, som passede ind i tidens bearbejdning af den nationale katastrofe. Hans livssyn rummes i et lille vers han satte på indersiden af titelbladet til samlingen Halvhundrede Digte fra 1878:

Glæden ved Guds grønne Jord, / Glæden ved Guds Naade-Ord, /

de vil ikke kriges; / Lærkesang og Klokkeklang, / de kan godt forliges.

undefined

Livets dobbelthed 

I det almindelige, jævne liv, som vi mennesker har i lighed med lærken, gælder en dobbelthed: vores sammenhæng med naturen og med Gud. I begge forhold er der en skrøbelighed, som for den læsende eller syngende – sikkert mere dengang end nu – ligger som en alvorlig klangbund under hans digtnings tilsyneladende lethed.

Tro er at være tro mod

I dette digt udtrykkes det, hvad det er, der afgør, om livet bliver glædeligt, og som lærken kan vise os: Tro forstået i retning af at være tro mod - at være trofast i de ting, som bærer vort liv.

Velkommen, lærkelil!

1. Velkommen, lærkelil!
Jeg véd ej strengespil,
så sødt og rent og jublende så vide,
som disse tonedrag,
de glade klokkeslag,
der ringer våren ind ved vintertide.

2. Du sværmer ikke vildt,
du kredser ikke snildt,
vil intet rov i dine brødres vrimmel,
du flagrer ikke om,
men frejdig, frisk og from
du går den lige vej fra jord til himmel.

3. Ej svimler du derved,
men daler trøstig ned,
ned til din græstørv og din lille mage:
I højhed som i fald
du følger tro dit kald,
og derfor har I vel så glade dage.

4. Du troens rette fugl,
som bier kun på jul,
og kun i årets skumring holder inde,
for så med jubelsang,
når rug er oven vang,
at varsle højt om vårens lune vinde, -

5. kom, lær mig noder til
det håbets strengespil,
som tvinger dig før gry at være vågen,
lær mig som du at se
igennem mulm og sne
den pinseglans, der dølger sig bag tågen!

Sangen bliver sunget på to melodier

Et godt vidnesbyrd om sangens popularitet er at den altid er blevet sunget på to lige værdsatte melodier.

J. Gläsers melodi

J. Gläsers melodi (1873) betoner lærken og dens livlige flugt og sang med mange og store spring og brudte treklange. Den begynder med en sekst, straks fulgt af en septim for så at dale ned fra oktaven i sit første forløb. Anden del har et lignende forløb, men det er roligere og med mindre intervaller.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Carl Mortensens melodi

Efter at have været taget ud i en del udgaver er Carl Mortensens melodi (1872) kommet med igen. Den består i overvejende grad af punkterede rytmer og lægger sit højdepunkt hen mod slutningen. Der er noget af en vandresangs præg over melodien - måske for at antyde digtets karakter af eftertanker på en tidlig morgentur i det spæde forår.   

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Nr. 265 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: Christian Richardt

I 18. udgave er to melodier angivet:

  • Joseph Gläsers fra 1873
  • Carl Mortensens fra 1872

Teksten er skrevet i 1868 og udgivet i digtsamlingen Texter og toner. 

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Jens Grøn

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.