Vær velkommen, Herrens år

Baggrund Året

Højskolesangbogen rummer to salmer af Grundtvig med samme titel, Vær velkommen, Herrens år. De har deres oprindelse i en gammel adventssalme fra omkring 1500. De to salmer er skrevet til henholdsvis kirkens nytår og det verdslige nytår, og de synges på samme melodi af A.P. Berggreen.

Grundtvigs to salmer med samme titel

Højskolesangbogen rummer to salmer af Grundtvig med samme titel, Vær velkommen, Herrens år. Den ene er skrevet til kirkens nytår, som er første søndag i advent (Højskolesangbogen nr. 213), mens den anden er til det verdslige nytår ved årsskiftet (nr. 248).

Salmernes oprindelse

Begge tekster har deres oprindelse i en gammel adventssalme, som Svend Grundtvig havde fundet på Det kongelige Bibliotek i et håndskrift, Sophie Sandbergs Visebog fra o. 1500, sammen med en nytårsvise med lignende begyndelse trykt som skillingstryk i 1693, men tydeligvis med meget ældre rødder.

Salmen til kirkens nytår

Adventssalmens ti strofer blev trykt i Dansk Kirketidende 2.12.1849 med en note om den tilsvarende verdslige vise med samme omkvæd. N.F.S. Grundtvig har naturligvis kendt disse tekster gennem sønnen, for 1. søndag i advent 1849 lod han til menigheden i Vartov uddele et løsblad med sin nye adventssalme.

Teksten er kirkeårets salme til kirkens nytår. Grundtvig har i det gamle håndskrift set et folkeligt udtryk for kirkeårets højtider (den gamle vise havde fx også kyndelmisse med), men han samler det kristne budskab i de tre højtider og alle søndage i én sum i strofe 4.

Evangeliet afspejles i årets rytme

Evangeliet afspejles i årets rytme fra lysets fødsel ved juletid og gennem foråret, hvor det nye liv begynder at gro. Det nye liv er symboliseret ved livstræet, der er korset i sin modsatte og nye funktion; og ved sommerens begyndelse, pinsen, kan evangeliet forkyndes for alverden, da det er klart synligt for enhver, at livet er godt.

 

Vær velkommen, Herrens år

1. Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Julenat, da vor Herre blev fød,
da tændte sig lyset i mørkets skød.
Velkommen, nytår, og velkommen her!

2. Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Påskemorgen, da Herren opstod,
da livstræet fæsted i graven rod.
Velkommen, nytår, og velkommen her!

3. Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Pinsedag, da Guds Ånd kom herned,
da nedsteg Guds kraft til vor skrøbelighed.
Velkommen, nytår, og velkommen her!

4. Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Herrens år med vor Guds velbehag
nu bringer os glæde hver Herrens dag.
Velkommen, nytår, og velkommen her!

Ordforklaringer til adventssalmen

1.1   Herrens år: kirkeåret, som begynder med 1. søndag i advent

2.4   livstræet: poetisk-teologisk udtryk for sammensmeltningen af livets træ i Edens have og korset på Golgata

4.3   Guds velbehag: Guds nåde og velsignelse

4.4   Herrens dag: søndag – eller måske alle dage i året

Salmen til kalendernytåret

Med titlen Nytårs-Ønske indeholdt Dansk Kirketidende 30.12.1849 Grundtvigs salme til kalendernytåret med samme begyndelseslinje Vær velkommen, Herrens år omdelt som salmeblad til Vartov jul-nytår 1849.

Salmen forkynder enheden af det kristne og det nationale menneskeliv

Den gamle nytårsvises konkrete bønner om ”Grise og Gaase og fede Køer i Baase” er af Grundtvig blevet til en bøn om oplivelse og oplysning, om god høst og om fred og blomstring for landet, så nytåret kan henskride i Jesu navn. På den måde forkynder salmen folkeligt enheden af det kristne og det nationale menneskeliv.                                                                                                          

 

Vær velkommen, Herrens år

1. Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Sandheds Gud! lad dit hellige ord
oplive, oplyse det høje Nord!
Velkommen, nytår, og velkommen her!

2. Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Nådens Gud! lad dit solskin i vår
os skænke på marken et gyldent år!
Velkommen, nytår, og velkommen her!

3. Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Fredens Gud! den livsalige fred
du skænke vort land til at blomstres ved!
Velkommen, nytår, og velkommen her!

4. Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Fader-Gud! os til glæde og gavn
nytåret henskride i Jesu navn!
Velkommen, nytår, og velkommen her!

A.P. Berggreens melodi

A.P. Berggreens melodi tryktes første gang i Fest-Psalmers 4. udgave 1852. Det er uvist, om der forelå en middelalderlig melodi som forlæg.

Komponisten, ”som har samlet så mange folkevisemelodier, har fået noget af tonen fra dem til at flyde over i denne melodi med dens milde danske præg”. Ordene er Thomas Laubs. Berggreens melodi er en af de tre melodier fra 1800-tallet, som Laub anerkendte som brugbare i kirken – de to andre var Weyses Den signede dag og Lindemans Kirken den er et gammelt hus.        

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Fakta om Vær velkommen, Herrens år

Nr. 213/248 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: N.F.S. Grundtvig

Komponist: A.P. Berggreen

Nr. 213 er skrevet til kirkens nytår, 1. søndag i advent. 

Nr. 248 er skrevet til det verdslige nytår. 

Begge tekster er skrevet i 1849, og melodien er komponeret i 1852. 

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Første del af artiklen er skrevet af Egon Rasmussen og melodibeskrivelsen af Karen Bjerre

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.