Vær velkommen, Herrens år

Baggrund Året

Højskolesangbogen rummer to salmer af Grundtvig med samme titel, Vær velkommen, Herrens år. De har deres oprindelse i en gammel adventssalme fra omkring 1500. De to salmer er skrevet til henholdsvis kirkens nytår og det verdslige nytår, og de synges på samme melodi af A.P. Berggreen.

Grundtvigs to salmer med samme titel

Højskolesangbogen rummer to salmer af Grundtvig med samme titel, Vær velkommen, Herrens år. Den ene er skrevet til kirkens nytår, som er første søndag i advent (Højskolesangbogen nr. 213), mens den anden er til det verdslige nytår ved årsskiftet (nr. 248).

Salmernes oprindelse

Begge tekster har deres oprindelse i en gammel adventssalme, som Svend Grundtvig havde fundet på Det kongelige Bibliotek i et håndskrift, Sophie Sandbergs Visebog fra o. 1500, sammen med en nytårsvise med lignende begyndelse trykt som skillingstryk i 1693, men tydeligvis med meget ældre rødder.

Salmen til kirkens nytår

Adventssalmens ti strofer blev trykt i Dansk Kirketidende 2.12.1849 med en note om den tilsvarende verdslige vise med samme omkvæd. N.F.S. Grundtvig har naturligvis kendt disse tekster gennem sønnen, for 1. søndag i advent 1849 lod han til menigheden i Vartov uddele et løsblad med sin nye adventssalme.

Teksten er kirkeårets salme til kirkens nytår. Grundtvig har i det gamle håndskrift set et folkeligt udtryk for kirkeårets højtider (den gamle vise havde fx også kyndelmisse med), men han samler det kristne budskab i de tre højtider og alle søndage i én sum i strofe 4.

Evangeliet afspejles i årets rytme

Evangeliet afspejles i årets rytme fra lysets fødsel ved juletid og gennem foråret, hvor det nye liv begynder at gro. Det nye liv er symboliseret ved livstræet, der er korset i sin modsatte og nye funktion; og ved sommerens begyndelse, pinsen, kan evangeliet forkyndes for alverden, da det er klart synligt for enhver, at livet er godt.