Vor Gud han er så fast en borg

Baggrund Tro

Martin Luther, der førte an i reformationen af den katolske kirke, mente at salmer på modersmålet var en vigtig del af gudstjenesten. Denne salme, som han har skrevet teksten til, er blevet enormt udbredt og er oversat til mere end 200 sprog. Joseph Klug, som var leder af et bogtrykkeri i Wittenberg, har skrevet melodien, der har en marchagtig fornemmelse.

Luther gjorde opgør mod den katolske kirke

Martin Luther var oprindelig en tro søn af den katolske kirke, men omkring 1513 kom han til den overbevisning, at frelse alene opnås ved tro på Guds nåde. I 1517 offentliggjorde han sine 95 såkaldte teser, der var ment som et debatoplæg bl.a. mod afladshandelen, og det førte til, at han i 1521 blev udstødt af den katolske kirke. Luther blev dermed grundlægger af den evangelisk-lutherske kirke.

Salmer på modersmålet var en vigtig del af gudstjenesten

For Luther blev det i forbindelse med reformationen snart klart, hvor vigtig en del af gudstjenesten salmer på modersmålet var:

Jeg tænker på efterprofeternes og kirkefædrenes eksempel at skabe tyske salmer for folket, for at Guds ord også gennem sangen kan opholdes hos folk. Vi søger digtere overalt.

Martin Luther

Salmen kom efterhånden til Danmark

Vor Gud, han er så fast en borg blev skrevet i slutningen af 1520’erne og sandsynligvis oversat til dansk allerede omkring 1531. Den senere Christian 3. havde som hertug oplevet retssagen mod Luther i Worms i 1521, og under påvirkning heraf indførte han Luthers lære i kirkerne i sin hjemby Haderslev og dens omegn allerede fra 1526. Lutherske teologer udsendt fra Wittenberg forestod her undervisningen af de kommende protestantiske præster, heriblandt præster fra Malmø, som har stået for den første oversættelse til dansk af Ein feste Burg ist unser Gott, trykt i Malmøsalmebogen 1533. Den oversættelse, vi bruger i dag, er foretaget af biskop J.P. Mynster, 1845.

Den evangelisk-lutherske kristendom blev indført i Danmark

Christian 3. blev først accepteret som konge i Danmark i 1536 efter borgerkrigen, Grevens fejde (jf. artiklen om Skipper Klements morgensang), og han indførte da straks den evangelisk-lutherske kristendom i hele Danmark.

Vor Gud han er så fast en borg

1. Vor Gud han er så fast en borg,
han kan os vel bevare,
han var vor hjælp i al vor sorg,
vort værn i al vor fare;
den gamle fjende led
er nu for alvor vred,
stor magt og argelist
han samler mod os vist,
ej jorden har hans lige.

2. Vor egen magt ej hjælpe kan,
let kan os fjenden fælde;
men med os står den rette mand,
omgjordet med Guds vælde.
Det er den Herre Krist,
og sejer får han vist,
hærskarers Herre prud,
der er ej anden Gud,
han marken skal beholde.

3. Og myldred djævle frem på jord
og os opsluge ville,
vi frygter dog ej fare stor,
de deres trusler spilde;
lad rase mørkets drot
med løgn og mord og spot,
han har dog få't sin dom,
da Krist til jorden kom,
et ord ham nu kan fælde.

4. Guds Ord de nok skal lade stå
og dertil utak have,
thi Herren selv vil med os gå
alt med sin Ånd og gave;
og tage de vort liv,
gods, ære, barn og viv,
lad fare i Guds navn!
Dem bringer det ej gavn,
Guds rige vi beholder.

Inspirationskilden til salmen er uklar

Det er uklart, om salmen blev til på grund af indre tilskyndelser, eller om den blev skabt på baggrund af truslen fra tyrkerne, som spredte rædsel i hele Europa, indtil de blev stoppet ved Wien i 1529. Men uanset indre og ydre trusler trøster Luther sig ved Guds nåde, som er åbenbaret i Guds ord.

Det er verdens mest udbredte salme

Salmen, som er kaldt den på én gang mest personlige og mest almene af Luthers salmer, benytter kraftige ord og stærke vendinger. Den er den mest udbredte i hele verden, oversat til over 200 sprog, brugt og misbrugt ved utallige lejligheder. Under trediveårskrigen lod den protestantiske svenske kong Gustav Adolf i 1631 sin hær afsynge salmen inden slaget ved Leipzig mod den katolske kejsers hærfører J.T. Tilly. Under 1. Verdenskrig blev den brugt som fælles luthersk og katolsk krigssalme, og også under den tyske besættelse af Danmark 1940-45 kom den til at spille en fremtrædende rolle.

Ordforklaringer

1.5 den gamle fjende: Satan (Åb 12,7-9), led: ond

1.7 argelist: lumskhed

2.4 omgjordet: iklædt (som en rustning)

3.5 mørkets drot: Satan

3.9 et ord: Jesus’ ord, som fx. Matt 4,10: »Vig bort, Satan!«

4.7 lad fare: lad det blot ske

Melodien er skrevet af Joseph Klug

Melodien kan spores tilbage til mestersangeren Hans Sachs’ Silberweise 1519. Den findes trykt 1. gang 1533 af Joseph Klug, som var leder af det bogtrykkeri i Wittenberg, hvor næsten alle førsteudgaver af Luthers skrifter blev trykt. I senere udformninger har melodien fået marchkarakter og er blevet kaldt ”reformationens marseillaise”.