Vi trækker streger

Baggrund Tro

Johannes Møllehave mener ikke selv, at han kan skrive "rigtige salmer". Alligevel er hans tekster ofte anvendte og afholdte, idet han formår at skrive om kristendommen i et ligefremt og vedkommende sprog. I denne salme beskriver han, hvordan mennesket ofte definerer sig selv i forhold til andre ved at sætte grænser og skel. I modsætning hertil står Jesus, der netop forsøgte at nedbryde skellene mellem mennesker. Melodien til sangen er skrevet af Mads Granum og rundet af popmusikkens virkemidler.

Møllehaves salmer udtrykker kristendommen i et ligefremt sprog

Præsten og forfatteren Johannes Møllehave har gennem adskillige årtier bidraget markant til danske kultur- og kirkeliv med bøger, foredrag, essays med mere. Han har to salmer optaget i Den Danske Salmebog, selvom han selv benægter, at hans salmer er ”rigtige salmer”. Hans vers (som han kalder dem) er blot skrevet til de forskellige kirkeblade, hvor han har virket som præst, og han udtalte i 2000, at han ikke håbede, at hans salmer blev optaget i Salmebogen, for den er forbeholdt de gamle genier. Men andre kunstnere end Møllehave (f.eks. Kim Larsen i forhold til Om lidt bli’r her stille har måttet konstatere, at når man sender et værk ud i verden, så mister man herredømmet over det. Så trods Møllehaves egne, hårde ord, så er hans salmer elsket og sunget landet over. De udtrykker kristendom i et ligefremt sprog med underfundige iagttagelser og pointer, således også i denne typiske Møllehave-salme.

Vi trækker streger

1. Vi trækker streger og sætter skel
imellem andre folk og os selv.
Imellem alle dem vi kalder ægte,
og dem hvis ægthed vi så vil benægte.

2. Han fjerned grænser og sletted skel
og derfor slog de manden ihjel.
I evangeliet får vi at vide,
han stilled sig på de uægtes side.

3. Han slog en streg over hver en streg
som sættes mellem dig og mig.
Så ikke én af dem Vorherre skabte
skal kaldes udenfor og helt fortabte.

4. Et kors det danner, naturligvis
og det blev så hans kærlighedspris.
Og alle de der faldt uden for stregen
dem slog han følge med på hele vejen.

Salmen omhandler menneskets trang til at sætte skel

I første vers adresseres den dybe, menneskelige trang til at definere os selv i forhold til andre ved at sætte grænser og skel. Det er der i sig selv ikke noget odiøst i, men allerede i anden halvdel af første vers mindes vi om, at grænsedragningen ganske ofte bruges til at dømme andre ude. Møllehave har i en årrække været fængselspræst, og der iagttog han, hvordan man selv bag tremmerne i fængslet sætter skel imellem de rigtige og de forkerte fanger, sådan at f.eks. voldsforbryderen kan føle sig hævet over seksualforbryderen.

Jesus var optaget af at nedbryde skel mellem mennesker

I vers to udfoldes det, hvordan Jesus (uden at denne nævnes ved navn) gennem både ord og handling var optaget af det modsatte, nemlig at nedbryde skel mellem mennesker. Jesus satte spedalske og andre syge samt kvinder, børn og udstødte ind i fællesskabet igen og igen ved at stille sig på de forkertes side.

I sidste vers slås streg over stregerne

I vers tre laver Jesus rod i vores systematiske grænsedragning ved at slå streg over vores streger. ”Vi slår en streg over det”, siger man, og det bruges elegant her til at pege på den evangeliske pointe i vers fire: At stregen over stregen danner et kors, og at det blev hans kærligheds pris.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Mads Granum har komponeret melodien

Melodien er komponeret af Mads Granum (f. 1974), organist, pianist, jazzmusiker, komponist med mere. Granum har bidraget med en lang række melodier til salmer og sange, ofte rundet af pop- og jazzmusikkens traditioner.

Melodien er bygget op om en kromatisk faldende bas

Vi trækker streger er som udgangspunkt ikke specielt rytmisk, men grundtanken er tydeligvis hentet fra popmusikken. Melodien er fra start til slut bygget op over én ide: en kromatisk faldende bas, der dog som afslutning drejer og går ½ tone opad for derved at slutte på toneartens dominant (D - C# - C - H - Bb - A - G# - A). En ide, der nærmest er standardudstyr i mange popmelodier, f.eks. Frank Sinatras My Way. Slutningen på sidste strofe ændres dog, så vi får lov til at slutte ”rigtigt”, altså på tonikaen D-dur i stedet for dominanten.

Tre gange tager melodien tilløb med det opadgående sekstspring A - Fis, som dernæst forløses af det næste spring (takt fire), der rammer en tone højere.