Vi skal ikkje sova bort sumarnatta

Baggrund Året
Vi skal ikkje sova bort sumarnatta

Aslaug Låstad Lygre skrev dette intense og sansende digt, mens hun var indlagt med tuberkulose på Luster Sanatorium. Det rummer et påbud om ikke at spilde livet, men værdsætte det, før det er for sent. Digtet er skrevet på nynorsk, og har melodi af Geirr Tveitt, der har sat musik til flere af Lygres tekster.

Lygre skrev om samhørighed med naturen

Aslaug Låstad Lygre er norsk lyriker fra Lindås uden for Bergen. Hun debuterede som 33-årig i 1943 med samlingen No blømer alle rosene og fik sit gennembrud i 1952 med samlingen Den einsame roaren. Det blev til i alt seks digtsamlinger inden hendes tidlige død i 1966. De handler alle om samhørighed med naturen, om harmoni, men har også en udpræget tungsindig og melankolsk grundtone. De første digte er traditionelle i versformen, mens hendes senere produktion er mere eksperimenterende. I 1964 modtog hun Gyldendals legat. Sit tilhørsforhold til hjemstavnen understregede hun ved at skrive på nynorsk.

Dette er Lygres mest berømte digt

Hendes kendteste digt er Vi skal ikkje sova bort sumarnatta, som er blevet sat i musik af Geirr Tveitt og indsunget i mange udgaver.

Sangen rummer et bud om at værdsætte livet, før det er for sent

Digtet blev til, mens Lygre var indlagt for tuberkulose på Luster Sanatorium og omgivet af døende mennesker. På den baggrund virker digtet ekstra stærkt. Det indeholder et påbud om at bruge sanserne, være sammen og værdsætte livet, inden det er for sent, og kan således siges at have baggrund i en personlig erfaring.

Digtet skaber en vemodig forbindelse mellem øjeblikket og evigheden

Det har en lavmælt intensitet med sine gentagelser og sansede naturbeskrivelser, udtrykt i stærke og smukke sammensætninger som ”høysåteangen”, ”grashoppspelet” og ”bleikblå”. Det er på én gang vemodigt og erotisk. Det forbinder præcise detaljer med et kosmisk perspektiv, jorden med himlen og øjeblikket med evigheden. I påbuddet om ikke at sove sommernatten bort ligger en fortrøstning om sammenhæng. Vi skal ”kjenna at vi er i slekt med jorda, / med vinden og kvite sky”. Men der ligger også en klar bevidsthed om ophøret og – i videre perspektiv – døden. Vi skal ”vita at vi skal vera i saman / like til morgengry”.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies
Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Ordforklaringer

1.2   ljos: lys

1.4   dei lauvtunge tre: de løvtunge træer

2.4   dogg: dug

3.1   høysåteangen: duften fra høstakkene

3.3   i lag: sammen

4.1   kjenna: føle

Tveitt har sat musik til flere af Lygres tekster

Mange yngre musikere har ladet sig inspirere af Lygres lyrik. Geirr Tveitt har sat flere af hendes digte i musik. Han betegnes som en af Norges markanteste komponister i 1900-tallet. Hans tonesprog rækker fra det symfoniske, inspireret af tidens europæiske strømninger i kunstmusikken, til den norske folkemusik. Et hovedværk er Hundrad folketonar frå Hardanger, resultatet af et omfattende indsamlingsarbejde. Om baggrunden for musikken har han skrevet et videnskabeligt værk om tonalitetsteori. Melodien til Aslaug Låstad Lygres tekst er, inspireret af de norske folketoner, holdt i modal toneart. 

Fakta om Vi skal ikkje sova bort sumarnatta

Nr. 325 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: Aslaug Låstad Lygre, ca. 1950

Komponist: Geirr Tveitt

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Karin Esmann Knudsen

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.