Vi kan føle, vi skal lære

Baggrund Tro

Sangens otte vers stammer fra Christenhedens Syvstjerne, der består af hele 833 vers. De otte vers handler om det kvindelige og om kvindens rolle i kristendommen. Mindet om Grundtvigs anden hustru, Marie toft, er skrevet ind i teksten, der synges på en melodi komponeret af Bo Holten. Melodien er på en gang både klassisk og modernistisk.

Digtet stammer fra Christenhedens Syvstjerne

Sangens otte vers er et lille uddrag af Christenhedens Syvstjerne, som består af 833 vers. 

Ligesom Grundtvig fortalte nordisk oldhistorie i Nordens Mythologi fra 1832 og sin samtids historie i Mands Minde-foredragene i 1838, skildrer han i Christenhedens Syvstjerne fra 1855 den kristne kirkes indre historie. Heri skildrer han syv menigheder, som efter hinanden har været tyngdepunkter i kristenheden (den jødiske, den græske, den latinske, den engelske, den tyske, den nordiske og den syvende, der endnu ikke er trådt frem). For Grundtvig er kernen i kristendommen uforandret, men den har udfoldet sig forskelligt i overensstemmelse med folkenes særpræg.

Syvstjerne henviser til Johannes Åbenbaring

Begrebet syvstjerne henviser til Johannes Åbenbarings begyndelse, hvor Johannes fortæller, at han ser “en menneskesøn” med syv stjerner i sin hånd, som er de syv menigheder i Lilleasien, som åbenbaringen skal sendes til.

Fra afsnittet om den nordiske menighed, hvor tyngdepunktet ligger i det folkelige, har redaktør Ejvind Larsen til Højskolesangbogens 17. udg. udvalgt otte vers, der især handler om det kvindelige.

Grundtvig hylder kvinden

Kvindens rolle er tydeligt flettet sammen med Guds rolle som faderen, i 2. vers næsten som et hjemmeliv. Konstruktionen af ”begge køn” i 3. vers er speciel, men det er en gammel kirkelig tanke, at menigheden er hustru til frelseren. De følgende vers bliver en hyldest til kvinden: Frelseren blev født af en kvinde (her ikke kaldet Maria, men Marie), kvinderne fulgte Jesus til graven, en kvinde var den første, han viste sig for efter opstandelsen, og Marie Magdalene fik til opgave at fortælle, at ”han er opstanden”. Derfor har ingen lov til at hindre kvinder i at ytre sig – heller ikke i menigheden.

Mindet om Grundtvigs hustru er skrevet ind i teksten

Grundtvigs anden hustru, Marie Toft, døde i 1854 efter knap tre års ægteskab, og mindet om hende er skrevet ind i denne tekst.

Vi kan føle, vi skal lære

1. Vi kan føle, vi skal lære,
dag fra dag, den visdom sund,
at vi lever til Guds ære
højt af ordet i Guds mund,
mens på moders skød vi krybe,
når til faders favn vi flyve,
i vor Herres Jesu navn;

2. men at livet hos vor fader
er, som i vor moders hjem,
sine små, som hun, han bader
og, som hun, han svøber dem,
giver dem, som hun, at die,
elsker op dem, som Marie
elsked op hans egen søn!

3. Kønnet ej er ham til hinder,
bedre end de store mænd
huer ham de søde kvinder,
som vil have ham til ven,
begge køn vil han forbinde,
så vi, som en ægte-kvinde,
kan forenes med hans søn!

4. Det er kærlighedens gåde,
i dens levnedsløb på jord,
som kun sandheds ånd kan råde,
og forklare ved Guds bord;
først var kvinden skjult hos manden,
sidst de enes med hinanden
om, at kvinden skjuler bedst!

5. Eva sprang med brude-kerte
ud fra Adams hjerterod,
men Marie under hjerte
bar Guds riges Fredegod;
manden avled synderinden,
Frelseren blev født af kvinden,
Gud som mand er kvindens sæd!

6. Spejlet for den kristne kvinde
det er Herrens moder sød,
med så mangen kær veninde,
Herren tro i liv og død
og da han stod op af døde,
han, som påske-morgenrøde,
først for kvinderne oprandt.

7. Han Marie Magdalene
sendte ud med livets ord!
hvem tør kvinderne formene
vandringen i hendes spor!
kristne møer, kristne enker,
hvem tør lægge dem i lænker!
hvem tør binde deres mund!

8. Først, når atter fromme kvinder,
som i ordets heltetid,
Herren tjene som "bispinder"
bruge tungerne med flid,
så får hjertet mund og mæle,
at sig glæde barnesjæle
i Guds Himmerig på jord!

Ordforklaringer

3.6   ægte-kvinde: hustru

4.3   sandheds ånd: Helligånden

5.1   brude-kerte: bryllupslys

5.2   hjerterod: Gud skabte Eva af Adams ribben

5.4   Fredegod: her Jesus

8.2   ordets heltetid: Mens Jesus selv talte på jorden

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Bo Holten har komponeret melodien

Melodien er komponeret af Bo Holten (født 1948), korleder for bl.a. Ars Nova og komponist til salmer og sange, operaer, koncerter og filmmusik.

Der er på én gang tale om en klassisk og modernistisk melodi.

Melodien har en klassisk form og opbygning

Det klassiske præg ligger især i melodiens form og opbygning. Formen er den klassiske A – A – B. Opbygningen er ligeledes klassisk med en melodisk bueform i A-stykkerne, mens B-stykket straks svinger sig op på melodiens højdetone, hvorefter den stille – næsten trinvist – kryber nedad til den dybe grundtone. I sidste linje brydes den nedadgående bevægelse af et opadgående sekstspring.

Det modernistiske ses især i harmonierne

Det modernistiske islæt ses i harmonierne, der satsen igennem er krydret af store septimer og lignende dissonanser. Hvis man nærlæser satsen i melodibogen, vil man opdage, at Holten i A-stykkerne benytter sig af en speciel teknik: faux bourdon – en effekt fra middelalderens kormusik, der lader tre stemmer bevæge sig parallelt. En ældgammel teknik, der er uvant inden for den folkelige fællessang, og i denne sammenhæng nærmest virker modernistisk.

Fakta om Vi kan føle, vi skal lære

Nr. 66 i Højskolesangbogens 18. udgave

Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1855

Melodi: Bo Holten, 1987

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Egon Rasmussen, melodibeskrivelsen af Erling Lindgren.

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.