Velfærdsdødedansen

Baggrund Folkeviser og ballader
Velfærdsdødedansen

Denne moderne folkesang behandler nutidens velfærdsdiskussioner og andre aktuelle emner som overvågning og frihed i en humoristisk, næsten tragikomisk tone. Hovedpersonen er en kvinde i København, der bliver udsat for alverdens uretfærdigheder og gang på gang støder hovedet imod "systemet". Teksten er skrevet af forfatter Ursula Andkjær Olsen, og i 2018 satte musiker Marianne Søgaard melodi til for at bidrage til den folkelige udbredelse af teksten.

Ursula Andkjær Olsen har skrevet en moderne folkevise

Velfærdsdødedansen er en moderne folkevise fuld af drama og tragik. Hovedpersonen bliver udsat for alverdens uretfærdigheder og dør til sidst. Inspireret af færøsk kædedans (to skridt til venstre og et til højre) opfordres man til at synge og danse med hinanden som et kontrapunkt til fortællingen om den uheldige pige, som er ene imod systemet.

Systemet trænger ind i kærlighedslivet

Sangen handler om en pige på socialhjælp. Selvom hun har flere børn, får hun det til at løbe rundt. Hun lever med den klassiske single-mors problematik, at det kun er hver ”fjerde fredag”, at hun kan tage i byen. Hun møder en fyr, og det sætter gang i hendes deroute, fordi kommunen hurtigt mistænker, at hun er i et fast forhold og stopper ydelsen. Systemet trænger ind i kærlighedslivet. I omkvædet høres fællesskabets gys over fortællingens udvikling. Pigen sidder fast i suppedasen, mens vi danser videre.

Velfærdsdødedansen

 

1. Der levede en pige i den københavnske by.
Hun var så flot som nogen, hendes bryster de var ny’.
Men pigen havde intet job, det var sgu ik’ så godt.
Socialhjælp det var hendes lod, hun klarede det flot.

Hey, kom an, hun danser som en drøm.
Hvordan vil hun klar’ at træde velfærdsdødedansen?

2. Vor pige havde flere børn, de skulle leve sundt,
og hun fik tilskud hist og pist, så det løb lige rundt.
I byens anden ende bo’de der en flinker fyr,
og når han gik i byen, var han virkelig en tyr.

Hey, kom an…

3. Vor pige havde barnepi’ hver fjerde fredag nat.
Så skulle hun i byen, hun skul’ ud at lave pjat.
Så pigen mødte fyren på en bar en sommerdag.
De dansed’ og så gik de hjem og fyrede den af.

Hey, kom an…

4. Kommunens folk de havde lært: socialhjælp er forbudt.
For folk, som er i faste forhold, er socialhjælp slut.
De lurede på pigen og på hendes nye ven.
På facebook ku’ man se, de sås igen igen igen.

Hey, kom an…

5. Regeringen den havde sagt, det skal betale sig
at ta’ et job, så stå nu op, og kom så hop hop hop.
Kommunen ringed’ lørdag mor’n og sagde hør nu her:
der er en mand i huset! Vi ved, hvad det er, vi ser!

Hey, kom an…

6. Og manden skal forsørge dig, det kan han nemlig godt.
Og du kan ikke få socialhjælp, når han er så flot.
Og pigen hun blev desperat og sagde: hold da fuck,
en fælles økonomisk ting, det har vi altså ik’.

Hey, kom an…

7. Kommunen sagde: lille ven, det er jo sådan her
han kommer fast, han køber mad og meget, meget mer’.
Kommunen lukked’ kassen i, de var et ægte par.
Men pigen ville ikke bede fyren være far.

Hey, kom an, de dansed’ som en drøm.
De ku’ ikke klar’ at træde velfærdsdødedansen.

8. Så slog hun op. Han fatted aldrig, hvad der gik så galt.
Og pigen græd i månedsvis, så hun til sidst blev kvalt.
Da fyren hørte, hun var død, så gik han rent bersærk.
Han skød kommunens hus i sænk. Det var et hæsligt værk

Hey, kom an, de dansed’ som en drøm.
De ku’ ikke klar’ at træde velfærdsdødedansen.

 

Teksten er fuld af humor og talesprog

I denne historie er det kommunen, men ”det kunne også have været kapitalens eller statens sociale kontrol”, fortæller forfatter Ursula Andkjær Olsen, hvis tekst er fuld af humor og smæld og rummer folkelige vendinger og talesprog som ”det var sgu ik’ så godt”, ”hey”, ”hold da fuck” og ”økonomisk ting”.

Den moderne folkesang berører temaer som overvågning og frihed

Som moderne folkesang får Velfærdsdødedansen berørt nogle af de centrale politiske velfærdsdiskussioner, vi har i disse år, fra ”det skal kunne betale sig at arbejde” til debatten om overvågningsgrad og frihed. Det fremgår af sangen, at kommunen ”lurede på pigen og på hendes nye ven / På facebook ku’ man se, de sås igen igen igen”. Ekstra aktuel er problematikken om myndighedernes overvågning i forbindelse med coronakrisen, hvor hastelove blev vedtaget med udvidet bemyndigelse til at overvåge folk. Kritikere mener, at der er fare for, at vi vænner os til dem, og at de let går hen og bliver permanente.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 nye sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester).  

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Marianne Søgaard ønskede at folkeliggøre Andkjær Olsens tekst

I 2015 blev forfatter Ursula Andkjær Olsen inviteret til at skrive teksten til korværket En drøm med musik af den færøske komponist Sunleif Rasmussen. Et bestillingsværk fra Nordic Music Days på en moderne udgave af et færøsk kvad beregnet til at blive sunget og danset i kædedans. Deraf dansemotivet i historien. Marianne Søgaard var med i ensemblet, og da hun i 2018 af højskolesangbogsudvalget blev inviteret til workshop om nye sange, var det dele af denne tekst, hun fik lyst til at folkeliggøre med en ny melodi.

Marianne Søgaard. Foto: Franseska Mortensen

Melodiens struktur følger pigens dans med velfærdsstaten

Selve verset, hvor hovedpersonens genvordigheder bliver remset op, står i mol. Omkvædet begynder i dur og antyder pigens gå-på-mod i et frisk og optimistisk tonesprog. Men så snubler pigen i livet og slår sig på ”velfærdsstaten”, og melodien skifter til hurtigt løbende sekstendedele, hvor der bliver sunget: ”Hvordan vil hun klare at …”. Melodien går ned ad bakke, som pigens situation. Til sidst sker der en opbremsning af melodien til trampende fjerdedelstoner, der understreger, at pigen sidder fast i velfærdssystemet og ikke kan komme ud af dets morads. Med tryk på alle stavelser (vel-færds-dø-de-dan-sen) bliver dramatikken tydeligt illustreret. Melodiens lille svirp med halen til sidst er med til at betone det tragikomiske og kyniske i fortællingen, og sammen med spørgsmålet giver det sangen fremdrift og leder os over til næste vers.

Fakta om Velfærdsdødedansen

Nr. 502 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Ursula Andkjær Olsen, 2015

Melodi: Marianne Søgaard, 2018

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Helle Solvang.

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.