Være-digtet

Baggrund Liv
O at være en høne

Frank Jægers digt om forskellige eksistenser - hønen, tøjhunden, æblet og stodderen - er blevet en sand klassiker. Sangen blev udgivet i samlingen Jægerviser, der alle har melodier af Tony Vejslev. Sangen er siden blevet fortolket af både Erip Grip og Kim Larsen og findes i et utal af versioner.

Være-digtet har fået klassikerstatus

Ved festlighederne i forbindelse med brylluppet mellem kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i 2004 optrådte en lille mand i dametøj som reciterede Frank Jægers Være-digt. Det var journalisten og entertaineren Anders Lund Madsen, der på denne måde tog en kendt tekst fra den danske litteratur under original humoristisk behandling. Episoden understreger, at det lille digt må siges at have fået klassikerstatus. I den anden ende af spektret skal det nævnes, at Simon Grotrian har anvendt det i en omdigtning i sin samling Fire (1990), hvor første linje er sat sammen med linjer fra andre af den danske litteraturs klassikere:

Den vilde Valravn höit
i Masten synger:
O at være en høne,
tumle sig ind i sit
Fødeland
hvor saltengen drejer
sig grøngraa vaad
Hvor Sangersken
bygger Og Quidrende røber sin Rede!

Frank Jæger er her i selskab med Adam Oehlenschläger (Valravnen 1803), Gustav Munch-Petersen (rids 1937) og Johannes Ewald (Rungsteds Lyksaligheder 1775).

Frank Jæger

Digtet var en del af samlingen Jægerviser

Digtet stod første gang trykt i Morgenens trompet (1949), men blev for alvor kendt som en af de 19 Jægerviser (1953), en samling viser med tekst af Frank Jæger og musik af Tony Vejslev. Med Vejslevs melodi er den blevet hvermandseje. Den er indsunget af bl.a. Erik Grip og Kim Larsen, findes i forskellige korudgaver og høres ofte citeret.

Digtet giver et bud på forskellige former for eksistens

Teksten om at være – en høne, en tøjhund, et æble, en stodder – har måske adresse til datidens optagethed af eksistentialismen og dens fordringer om modet til at vælge sig selv. Jæger giver sit meget konkrete og sanselige bud på forskellige former for eksistens med hver sin bestemmelse: Drømmen om det naive og barnlige hos hønen og tøjhunden, der leger skjul og søger tryghed, drømmen om den erotisk ladede væren i det svulmende æble og endelig den ensomme, fordrukne og sølle stoddertilværelse, som er digterjeg'ets virkelighed.

Det sidste vers har en mørk undertone

Med slutversets barske virkelighedsreference forener digtet Frank Jægers lyse sanselighed, der i mange år var hans varemærke, med den tunge og mørke undertone, der tager over i løbet af forfatterskabet, og som man de senere år i stadig stigende grad har fået øjnene op for.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Højskolesangbogen bringer to melodier

De to melodier, der bringes i Højskolesangbogen er begge ganske sangbare, men alligevel meget forskellige.

Tony Vejslevs melodi

Tony Vejslevs (1926-2020) melodi er ganske enkel og næsten karrig med virkemidlerne, melodisk såvel som harmonisk, fx er anden og tredje linje ens. Melodien bevæger sig ikke meget, og akkorderne er modalt prægede og meget enkle at spille på guitar. Tilsammen giver det udtryk for den melankoli, der ligger gemt i teksten.

Thorbjørn Krogshedes melodi

Man kan måske sige, at Vejslevs melodi tager udgangspunkt i sidste vers, mens Thorbjørn Krogshedes (f. 1970) melodi mere fanger stemningen i de første tre vers, der emmer af (en drøm om) liv og tilfredshed med tilværelsen. Denne melodi er helt åbenlyst mere sprælsk i udtrykket med et par store spring som starten på 1. og 3. linje, og langt mere kompleksitet i akkordvalget, der bevæger sig i en svæven mellem A-dur og fis-mol.

Digtets svævende præg kommer til udtryk i begge melodier

Netop det svævende præg, der omgærder Jægers digt, kommer til udtryk i begge melodier.

Fakta om Være-digtet

Nr. 109 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Frank Jæger, 1949

Melodi: Tony Vejslev, 1953 og Thorbjørn Krogshede, 2019

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Karin Esmann Knudsen, melodibeskrivelse af Erling Lindgren

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.