Vær velkommen, herrens år (nytår)

Baggrund Året

Vær velkommen herrens års findes i to udgaver; en nytårssalme og en adventssalme. De synges begge på samme melodi af A.P. Berggreen, og de fejrer henholdsvis det verdslige nytår og det kirkelige nytår. I modsætning til sin tvilling handler nytårsudgaven ikke om kirkelige højtider, men om naturens frembringelser og det daglige brød; om oplysning, nåde og fred.

Salmen findes i to udgaver

Denne salme findes i to udgaver: Den vi synger i kirken på og efter første søndag i advent - adventsudgaven, og den vi synger nytårsaften - nytårsudgaven. Der er således tale om en salme i to variationer, og deres tilblivelseshistorier er da også tæt og spændende knyttet sammen (jf. beskrivelsen af adventsudgaven).

Svend Grundtvig fandt salmen

Begge salmer skyldes, at en af N.F.S. Grundtvigs sønner, Svend Grundtvig, i en visebog på det Kgl. Bibliotek i slutningen af 1849 fandt en gammel, dansk adventssalme, som han fik aftrykt i Dansk Kirketidende til første søndag i advent, d. 2. december 1849 med en fodnote om, at den også fandtes i en verdslig udgave i en anden visesamling.

Grundtvig gendigtede salmen

Far og søn har tydeligvis talt sammen om Svends salmefund, for allerede samme dag, som sønnen fik den gamle salme udgivet, havde faderen en nydigtet udgave af den med som særtryk til menigheden i Vartov, hvor den blev sunget som adventssalme. Der var tale om en ny salme, der lå i umiddelbar forlængelse af den gamle adventssalme.

Anderledes forholder det sig med denne verdslige udgave af salmen. Den blev udgivet som sangark til Vartov til brug ved jul/nytår 1849 og udgivet under overskriften Nytårsønske i Dansk Kirketidende d. 30. december samme år, men som antydet i en så selvstændig skikkelse og tone, at Grundtvig står som eneforfatter.

Vær velkommen, herrens år (nytår)

1. Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Sandheds Gud! lad dit hellige ord
oplive, oplyse det høje Nord!
Velkommen, nytår, og velkommen her!

2. Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Nådens Gud! lad dit solskin i vår
os skænke på marken et gyldent år!
Velkommen, nytår, og velkommen her!

3. Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Fredens Gud! den livsalige fred
du skænke vort land til at blomstres ved!
Velkommen, nytår, og velkommen her!

4. Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Fader-Gud! os til glæde og gavn
nytåret henskride i Jesu navn!
Velkommen, nytår, og velkommen her!

Den verdslige sang minder om sin tvilling

Den oprindelige verdslige vise har en form, der minder om dens kirkelige tvilling med faste omkvæd både først og sidst og varierende verselinjer i midten, men den handler ikke om kirkelige højtider, men om naturens frembringelser og det daglige brød i alle dets afskygninger. I den oprindelige vise takkede man således for korn, flæsk, grise, gåse, fede køer i båse og for æbler, urter og smukke piger at danse med.

Visen, der formodentlig er den ældste af de to tvillingesange, rummer linjer og vers, der er så lumre og lystige, at det nok er grunden til, at et fromt menneske på et tidspunkt har set sig kaldet til at digte et kirkeligt modstykke, og det er ikke hverken første eller sidste gang, at der på den måde har været parallel-leg og konkurrence mellem verdslige og kirkelige sange og salmer.

Det kirkelige og det verdslige mødes i sangen

Grundtvig digter sin nytårssalme fri fra forlægget, og det er nok især selve ideen om en kirkelig og verdslig variation af den samme sang, han har ladet sig inspirere af, for salmen, som den foreligger her, er ikke høvisk og kropslig, men drejer sig især om oplysning, nåde, fred og vækst. Men en salme er det, for Grundtvig understreger, at alt kommer fra Guds hånd og i Jesu navn, og fordi det ikke bare er et kalenderår, vi byder velkommen, men et ”Herrens år”.

DR har sikret sangens popularitet

Mens den mere verdslige salme i salmebøgerne og kirkerne har stået i skyggen af adventssalmen, så har nytårsudgaven sikret sig overlevelse og popularitet i kraft af den gennem adskillige traditioner hævdvundne afsyngning i DR - og før det Statsradiofonien - nytårsaften.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Laub anerkendte Berggreens melodi

A.P. Berggreens (1801-1880) melodi tryktes første gang i Fest-Psalmers fjerde udgave i 1852. Komponisten, ”som har samlet så mange folkevisemelodier, har fået noget af tonen fra dem til at flyde over i denne melodi med dens milde danske præg”. Ordene er Thomas Laubs. Berggreens melodi er en af de kun tre melodier fra 1800-tallet, som Laub anerkendte som brugbare i kirken – de to andre var Weyses Den signede dag og Lindemans Kirken den er et gammelt hus.

Melodien er iørefaldende og sangbar

Det er da også en yderst iørefaldende og sangbar melodi, Berggreen har skrevet. Forlægget er jo en tekst med såvel forkvæd som omkvæd og med blot to linjer ny tekst i hvert vers. De gentagne tekstlinjer (Vær velkommen…) er små jubeludbrud, og melodien åbner da også med en jublende treklang (terts-grundtone-kvint). De to mellemliggende linjer er mere neutrale i deres udtryk med næsten trinvise bevægelser, men dog afsluttende med en elegant harmonisk bevægelse hen mod en halvslutning i paralleltonearten h-mol. Alla breve notationen skal nok ses som et udtryk for datidens langsomme salmetempi – i dag havde en notation i 4/4 været mere naturlig.