Vær velkommen, herrens år (advent)

Baggrund Året

Vær velkommen herrens år findes i to udgaver; en nytårssalme og en adventssalme. De synges begge på samme melodi af A.P. Berggreen, og de fejrer henholdsvis det verdslige nytår og det kirkelige nytår. I adventssalmen mødes fortid, nutid og fremtid, idet menigheden i ét syngende nu byder det nye kirkeår velkommen.

Salmen findes i to variationer 

Denne salme findes i to udgaver: Den vi synger i kirken på og efter første søndag i advent – adventsudgaven - og den vi synger nytårsaften – nytårsudgaven. Der er således tale om en salme i to variationer, og deres tilblivelseshistorier er da også tæt og spændende knyttet sammen (jf. beskrivelsen af nytårsudgaven).

Svend Grundtvig fandt salmen

Begge salmer skyldes, at en af N.F.S. Grundtvigs sønner, Svend Grundtvig, i en visebog på det Kgl. Bibliotek i slutningen af 1849 fandt en gammel, dansk adventssalme, som han fik aftrykt i Dansk Kirketidende til første søndag i advent, d. 2. december 1849 med en fodnote om, at den også fandtes i en verdslig udgave.

Far og søn har tydeligvis talt sammen om Svends salmefund, for allerede samme dag, som sønnen fik den gamle salme udgivet, havde faderen den nydigtede udgave med som særtryk til menigheden i Vartov.

Den oprindelige salme og Grundtvigs udgave

Den oprindelige adventssalme havde den samme grundlæggende struktur som Grundtvigs med faste indledende og afsluttende linjer og varierende verselinjer i midten, og den anføres således også (bl.a. i Den Danske Salmebog) som ”dansk adventssalme”, formodentlig udgivet første gang i 1556, med Grundtvig som sekundær forfatter. Men som så ofte før skal man ikke underkende Grundtvigs skaberkraft og geni, selv der hvor han ”bare” bearbejder overleveret stof. Rytme, metrum og rim er på plads, men dertil kan man iagttage den konsekvente brug af ordet ”da” i de tre førte vers, hvormed Grundtvig lader begivenhed følge af udlægning.

Vær velkommen, herrens år (advent)

1. Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Julenat, da vor Herre blev fød,
da tændte sig lyset i mørkets skød.
Velkommen, nytår, og velkommen her!

2. Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Påskemorgen, da Herren opstod,
da livstræet fæsted i graven rod.
Velkommen, nytår, og velkommen her!

3. Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Pinsedag, da Guds Ånd kom herned,
da nedsteg Guds kraft til vor skrøbelighed.
Velkommen, nytår, og velkommen her!

4. Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Herrens år med vor Guds velbehag
nu bringer os glæde hver Herrens dag.
Velkommen, nytår, og velkommen her!

Grundtvig kondenserede salmen

Hvor den oprindelige salme med sine ti vers kom omkring ganske mange helligdage og begivenheder i Jesu liv, kondenserer Grundtvig salmen i tre vers om de store højtider og til sidst et vers, der samler det hele i det kirkeår, hvor vi mødes hver søndag. Salmen rummer et væld af bibelske referencer, og den er nærmest obligatorisk i landets kirker den første søndag i advent.

Salmen favner fortid, nutid og fremtid

Salmen favner smukt både fortid, nutid og fremtid, idet menigheden i et syngende nu byder kirkeåret velkommen, men med bevidstheden om, at det alt skyldes Guds indgriben i verden i den bibelske fortid. Der kan desuden ses smukke og favnende, tidslige bevægelser fra nat (første vers) over morgen (andet vers) til dag (tredje vers) og endelig år og hver søndag (fjerde vers).

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Laub anerkendte Berggreens melodi

A.P. Berggreens (1801-1880) melodi tryktes første gang i Fest-Psalmers fjerde udgave i 1852. Komponisten, ”som har samlet så mange folkevisemelodier, har fået noget af tonen fra dem til at flyde over i denne melodi med dens milde danske præg”. Ordene er Thomas Laubs. Berggreens melodi er en af de kun tre melodier fra 1800-tallet, som Laub anerkendte som brugbare i kirken – de to andre var Weyses Den signede dag og Lindemans Kirken den er et gammelt hus.

Melodien er iørefaldende og sangbar

Det er da også en yderst iørefaldende og sangbar melodi, Berggreen har skrevet. Forlægget er jo en tekst med såvel forkvæd som omkvæd og med blot to linjer ny tekst i hvert vers. De gentagne tekstlinjer (Vær velkommen…)er små jubeludbrud, og melodien åbner da også med en jublende treklang (terts-grundtone-kvint). De to mellemliggende linjer er mere neutrale i deres udtryk med næsten trinvise bevægelser, men dog afsluttende med en elegant harmonisk bevægelse hen mod en halvslutning i paralleltonearten h-mol. Alla breve notationen skal nok ses som et udtryk for datidens langsomme salmetempi – i dag havde en notation i 4/4 været mere naturlig.

Fakta om Vær velkommen, herrens år (advent)

Nr. 213 i Højskolesangbogens 18. udgave

Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1849

Melodi: A.P. Berggreen, 1852

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Morten Skovsted, melodibeskrivelsen af Karen Bjerre og Erling Lindgren. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.