Vær velkommen, Herrens år (advent)
Baggrund
Året
Vær velkommen herrens år findes i to udgaver; en nytårssalme og en adventssalme. De synges begge på samme melodi af A.P. Berggreen, og de fejrer henholdsvis det verdslige nytår og det kirkelige nytår. I adventssalmen mødes fortid, nutid og fremtid, idet menigheden i ét syngende nu byder det nye kirkeår velkommen.
Salmen findes i to variationer
Denne salme findes i to udgaver: Den vi synger i kirken på og efter første søndag i advent – adventsudgaven - og den vi synger nytårsaften – nytårsudgaven. Der er således tale om en salme i to variationer, og deres tilblivelseshistorier er da også tæt og spændende knyttet sammen (jf. beskrivelsen af nytårsudgaven).
Svend Grundtvig fandt salmen
Begge salmer skyldes, at en af N.F.S. Grundtvigs sønner, Svend Grundtvig, i en visebog på det Kgl. Bibliotek i slutningen af 1849 fandt en gammel, dansk adventssalme, som han fik aftrykt i Dansk Kirketidende til første søndag i advent, d. 2. december 1849 med en fodnote om, at den også fandtes i en verdslig udgave.
Far og søn har tydeligvis talt sammen om Svends salmefund, for allerede samme dag, som sønnen fik den gamle salme udgivet, havde faderen den nydigtede udgave med som særtryk til menigheden i Vartov.
Den oprindelige salme og Grundtvigs udgave
Den oprindelige adventssalme havde den samme grundlæggende struktur som Grundtvigs med faste indledende og afsluttende linjer og varierende verselinjer i midten, og den anføres således også (bl.a. i Den Danske Salmebog) som ”dansk adventssalme”, formodentlig udgivet første gang i 1556, med Grundtvig som sekundær forfatter. Men som så ofte før skal man ikke underkende Grundtvigs skaberkraft og geni, selv der hvor han ”bare” bearbejder overleveret stof. Rytme, metrum og rim er på plads, men dertil kan man iagttage den konsekvente brug af ordet ”da” i de tre førte vers, hvormed Grundtvig lader begivenhed følge af udlægning.