Digtet er fra Grethe Risbjerg Thomsens første udgivelse
Den nye sne har forfatteren kaldt dette digt, som er med i hendes første udgivelse fra 1945.
Grethe Risbjerg Thomsen var under 2. verdenskrig med i kredsen omkring tidsskriftet Vild Hvede sammen med bl.a. Morten Nielsen og Tove Ditlevsen. Hun debuterede som tyveårig i 1945 med samlingen Digte og fik sit gennembrud i 1948 med sin tredje digtsamling Dagen og Natten.
Forfatterskabet rummer en lang række digtsamlinger
Forfatterskabet rummer en roman og en novellesamling, men den betydeligste del er en lang række digtsamlinger med et meget enkelt formsprog, som med tiden bliver mere koncentreret, og en fortrolig tone.
Digtet beskriver en tidlig morgens uberørte sne
Digtet Den nye sne beskriver det betagende syn af en tidlig morgens helt uberørte hvide sneflade i al dens skrøbelighed: Pas på den, træd forsigtigt, når du skal ud i den!
I sin fine poetiske følsomhed er digtet i familie med Helge Rodes Der er ingenting i verden så stille som sne fra 1896, men Grethe Risbjerg Thomsen tilføjer i versene 2 og 3 vemodigt den underfulde skønheds forgængelighed pga. menneskers nødvendige og ubetænksomme færden: ”om en time er her bare søle” – men hun vender tilbage med en forsigtig, ængstelig glæde, endnu kan man med varsomhed nyde dette naturens under, for ”endnu kom ingen her forbi”, ”endnu kom ingen denne vej” – men hvor længe endnu?
Ængstligheden kan fornemmes som en forudanelse
Den ængstelige undertone kan fornemmes som en forudanelse: Den hvide, glitrende sne ses som et symbol på natur og miljø i balance, som vores globale forurening er i færd med at ødelægge.
Det er ligeledes fristende at se udgivelsesåret 1945 som symbolet på en ny begyndelse efter krigen. Træd forsigtig ud i den nye uberørte fremtid.
Første og sidste vers er næste identiske
Som for at understrege digtets budskab er dets første og sidste vers næsten identiske, blot er der byttet om på første og anden halvdel: De to midterste vers har næsten identiske slutlinjer, som er endnu en understregning.