En pendant til datidens protestsangere
Knud Christensen med kunstnernavnet Sebastian startede sin karriere i slutningen af 60’erne, som en slags pendant til datidens protestsangere. Inspirationsmæssigt lå han i starten tæt op ad engelske Donovan, hvis akustiske guitarspil begejstrede ham allerede i drengeårene.
Den store flugt
Det store gennembrud kom i 1972 med lp’en Den Store Flugt, som var den første i en lang række af såkaldte konceptalbums, dvs. plader med et overordnet tema, her nedturen efter ungdomsoprøret og hippietiden.
Sebastian blev lanceret som teenageidol, en rolle han dog hurtigt vendte sig imod.
Musikalske samarbejder
Musikteoretisk var Sebastian på bar bund, men han har altid haft en evne til at samle de bedste musikere omkring sig. Bl.a. arbejdede han i en længere årrække sammen med keyboardspilleren Kenneth Knudsen, som ellers spillede avantgardejazz. Dette samarbejde blev meget betydningsfuldt, og Sebastian har kaldt Kenneth Knudsen sin ”musikalske arkitekt”. Kenneth Knudsen prægede Sebastians musik med store lydflader i form af synthesizer-arrangementer.
Den dramatiske side af musikken
Sebastian skrev musik til ungdomsfilmen Måske Ku’ Vi fra 1976 og fik efterfølgende øjnene op for den dramatiske side af musikken. Således debuterede han i 1980 som musicalkomponist med Nattergalen, hvilket resulterede i et nyt og frugtbart kapitel i karrieren. Indtil videre er det blevet til 13 musical. Her iblandt Skatteøen, Ronja Røverdatter, Cyrano, Gøngehøvdingen og Det gode menneske fra Sezuan. Alle er de kendt på de professionelle scener, men også på amatørteatre og skoleforestillinger over hele landet.
Vårvisen beskriver mindet om en berusende forårsforelskelse
Vårvise stammer fra pladen På Vulkaner fra 1987, hvor sangen fremføres som en duet med den norskfødte sangerinde Sissel Kyrkjebø, hvis smukke klare stemme danner en fin kontrast til Sebastians forsagte og lidt ru stemme.
Sangen beskriver mindet om den berusende forårsforelskelse, som alt for hurtigt løber ud. Sangteksten sammenligner naturen og foråret med en musikalsk komposition – at det er godt sammensat og lyder godt sammen. Det hele går op i en større enhed, hvor syrenerne som et tegn på foråret springer ud som en eksplosion. Teksten bringer minder om en stormende forelskelse, som sammenlignes med foråret. Han ønsker at mindes, så forelskelsen ikke glemmes igennem den mørke vinter. Sidste vers minder os om, hvor forgængelig verden er – kærligheden, årstiderne – og at alting ikke altid går, som man troede, men at vi skal nyde og mindes de korte stunder af idel lykke.