Tit er jeg glad

Baggrund Liv

Sangen er et kærlighedsdigt skrevet af en 22-årig, forelsket B.S. Ingemann. Mange kan relatere til følelsen af at være glad og samtidig have lyst til at græde. Det understreges blandt andet af, at sangen er blevet populær blandt unge på højskolernes lange kurser. Digtets dobbelte følelser afspejles i Carl Nielsens melodi og den omvendte brug af dur og mol.

Ingemann er solidt placeret i Højskolesangbogen

Ingemann har altid været solidt placeret i Højskolesangbogen. I 18. udgave er han den digter, der næst efter Grundtvig har flest sange med.

Tit er jeg glad er først kommet med i 18. udgave

Tit er jeg glad har først stået i sangbogen fra og med 18. udgave. Når sangen først blev optaget så sent, må det hænge sammen med, at selv om en digter har været død i mere end 140 år, sker der løbende forandringer i den måde, nye generationer læser hans tekster på.

I Grundtvig og Ewalds spor

Det er oplagt, at Tit er jeg glad er et kærlighedsdigt. Det er skrevet af et forelsket ungt menneske på 22 år. Ingemann havde i 1811 fået friplads for fem år på Valkendorfs Kollegium i København. Han flyttede ind på et værelse, hvor tidligere Grundtvig og endnu tidligere Johannes Ewald havde boet. Man kan sige, at Ingemann blev i sporet, for samme år debuterede han med et bind Digte, som kritikken tog fint imod.

undefined

Ingemanns egen kærlighed

På kollegiet blev Ingemann forelsket ved at kigge ud ad vinduet tværs over gaden. Derovre kunne han se etatsrådens datter, Lucie Mandix. Det blev ikke et håbløst eller smertefuldt drømmeri i romantikkens stil, for hun fik også øje på ham. På trods af standsforskellene blev de forlovede i 1812, men der skulle gå ti år. før Ingemann var i en sådan økonomisk situation, at de kunne gifte sig. Det skete, da han fik fast ansættelse som lærer ved Sorø Akademi.

En kærlighedserklæring mod modsatrettede følelser

Tit er jeg glad er en kærlighedserklæring fyldt med modsatrettede følelser og en længsel efter den helhed, Ingemann er sikker på, han først vil kunne opleve, når han og Lucie bliver gift og helt kan være sammen. Efter alt hvad vi ved, blev han ikke skuffet. Ægteskabet blev både langt og harmonisk.

Tit er jeg glad

1. Tit er jeg glad og vil dog gerne græde,
thi intet hjerte deler helt min glæde.
Tit er jeg sorrigfuld og må dog le,
at ingen skal den bange tåre se.

2. Tit elsker jeg, og vil dog gerne sukke;
tit hjertet må sig tavst og strengt tillukke.
Tit harmes jeg, og dog jeg smile må,
thi det er dårer, som jeg harmes på.

3. Tit er jeg varm, og isner i min varme;
thi verden favner mig med frosne arme.
Tit er jeg kold - og rødmer dog derved;
thi verden slukker ej min kærlighed.

4. Tit taler jeg - og vil dog gerne tie,
hvor ordet ej må tanken oppebie.
Tit er jeg stum - og ønsker tordenrøst,
for at udtømme det beklemte bryst.

5. O du, som ene dele kan min glæde!
du ved hvis barm jeg turde frit udgræde!
O, hvis du kendte, hvis du elsked mig,
jeg kunne være, som jeg er - hos dig.

Sangen er populær blandt unge på Højskolernes lange kurser

Både at være glad og have lyst til at græde, fordi der ikke er nogen, der til bunds forstår, hvordan jeg har det, kender vi udmærket fra vores tid. Det understreges af, at Tit er jeg glad er blevet indspillet mange gange, og at sangen har vundet stor udbredelse blandt de unge elever på højskolernes lange kurser.                                                                  

De dobbelte følelser afspejles i Carl Nielsen melodi

De dobbelte følelser afspejles allerede i første linje af Carl Nielsens melodi. På ordet glad har komponisten ikke som forventet skrevet en durakkord, men en akkord i mol, så vi hører, at glæden er forbundet med usikkerhed og melankoli. Senere i samme linje er der tilsvarende to durakkorder, der burde akkompagnere noget glædeligt, men hvor der i teksten står græde.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Sangens emotionelle svingninger 

Modsætningen mellem de følelser, der fremgår af teksten, og den omvendte brug af dur og mol, understreger sangerens emotionelle svingninger. Vi hører på samme tid både glæden og trangen til at græde.

Klaverakkompagnementet fortæller den underbevidste sandhed

Det understreges allerede i de første ord i sangen, hvor melodien blot består af tonegentagelser (på ”Tit er jeg glad og”). Komponisten beskriver her tilsyneladende en helt rolig situation, men klaverakkompagnementet fortæller den underbevidste sandhed: På hvert af ordene skifter akkompagnementet mellem dur og mol (NB: dette fremgår alene af melodibogen). Der er flere følelser på spil, end det fremgår af melodiens og hovedpersonens overflade.     

Det tragiske

Nielsen viger heller ikke tilbage for enkle, men effektfulde kneb: således er sukkefigurerne i takt 2 og 4 iøjnefaldende, og det dramatiske højdepunkt i strofens slutning kan lede tanken hen på den neapolitansk operaskoles tragiske operaer.   

 

Fakta om Tit er jeg glad

Nr. 85 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: B.S. Ingemann

Komponist: Carl Nielsen

Teksten er skrevet i 1812, og melodien er komponeret i 1917. 

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Første del af artiklen er skrevet af Finn Slumstrup og melodibeskrivelsen af Jesper Moesbøl 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.