Tilgi' jeg sir et letsindigt ord

Baggrund Liv

Poul Henningsens menneskesyn er kernen i denne vise, der er skrevet til Dagmarrevyen og sunget af Liva Weel. PH afviste tanken om det evige liv, men holdt fast i at livet stadig er meningsfyldt. Visen handler om, at når livet er en engangsforteelse, må man bruge det godt og grundigt, inden tiden rinder ud. Kai Normann Andersen skrev melodien.

Sangen blev sunget af Liva Weel

Sangen indgik i Dagmarrevyen De gratis glæder. Den blev sunget af PH’s foretrukne revystjerne Liva Weel.

Mellem Grundtvig og Georg Brandes

PH nærede stor sympati for Grundtvigs livsbegejstring og optagethed af menneskelivet, men kunne ikke følge ham i hans kristne livssyn. PH placerer sig som kulturradikal i traditionen fra Georg Brandes og erklærer sig uden tøven som ateist.

”Jeg er uden nysgerrighed med hensyn til, hvad der sker efter døden. Så vidt vores fantasi kan strække sig, er der kun to muligheder: Enten skal vi dø og udslettes, eller også skal vi leve evigt. Angsten for døden kan jeg sætte mig ind i, men min angst for evigheden er dog større, så hvis jeg må bestemme, foretrækker jeg, at lyset simpelt hen pustes ud.”

Livet er ikke meningsløst, selvom det er kort

Dette menneskesyn er kernen i visen I dit korte liv. Men visen bringer også det budskab, at menneskelivet ikke af den grund er meningsløst. Sangen er en ”hyldest til denne jord. For vi har jo kun den samme slags”. Og når livet er en engangsforeteelse, så gælder det om at bruge det godt og grundigt, før den dyrebare tid rinder ud.

Referencer til Shakespeare og Thøger Larsen

Slutningen af de to strofer: ”Vi er af samme stof, som drømme gøres af, det store tomme rum” og ”den drømmeløse søvn” hentyder til et kendt sted i Shakespeares skuespil The Tempest (Stormen): ”We are such stuff as dreams are made on, / and our little life is rounded with a sleep”.

Strofe 2 rummer et vitalistisk budskab med kosmiske perspektiver, som kunne lede tanken hen på Thøger Larsen: ”Enkel er din skæbnes smukke lov: Hvert atom forlanger, du skal leve”.

Sangen gjorde publikum stille

Al denne tale om stof og rum og atom fik Liva Weel til under en af prøverne på revyen at udbryde: ”Poul, jeg aner ikke, hvad visen handler om. Er det noget med atomteori? – Men de skal få den hver aften lige i masken, så de bli’r stille”. Og det blev de efter sigende.