Uti vår hage

Baggrund Kærlighed

I denne kærlighedsvise forsøger jeg'et at lokke sin elskede ud i haven ved at fortælle om dens frodighed, blomster og bær. Visen er en del af de svenske stamsange, som alle svenske skoleelever skal lære. Mange korsangere kender også visen, da Hugo Alfvén har skrevet et meget populært arrangement, hvor omkvædet til sidst gentages i dur.

Uti vår hage tilhører de svenske stamsange

I Sverige kom i 1943 den første beslutning om et antal såkaldte stamsange som skoleeleverne skulle lære. Heriblandt var Uti vår hage.

Sangen blev først trykt i en samling af folkeviser fra Gotland

Uti vår hage blev trykt o.1890 som Folkvisa från Gotland i et hæfte med sange for mandskor udgivet af Hugo Lutteman, som selv havde arrangeret og muligvis endda tildigtet de tre sidste vers. Det er altså tvivlsomt, om visens nuværende form har tilhørt folketraditionen, men den har klare ligheder med ældre folkedigtning.

Blomster og bær bruges til at gøre kur til den elskede

Det er en kærlighedsvise, hvor manden lokker kvinden ud i haven for at gøre kur til hende ved hjælp af alle havens blomster, bær og krydderurter.

Uti vår hage

1. Uti vår hage där växa blå bär.
Kom, hjärtans fröjd!
Vill du mig något, så träffas vi där.
Kom, liljor och akvileja
kom, rosor och salivia,
kom, ljuva krusmynta,
kom, hjärtans fröjd!

2. Fagra små blommor där bjuda till dans.
Kom, hjärtans fröjd!
Vill du, så binder jag åt dig en krans.
Kom, liljor ...

3. Kransen den sätter jag sen i ditt hår.
Kom, hjärtans fröjd!
Solen den dalar, men hoppet uppgår.
Kom, liljor ...

4. Uti vår hage finns blommor och bär.
Kom, hjärtans fröjd!
Men utav alla du kärast mig är.
Kom, liljor ...

Omkvædet drager paralleller til en tysk drikkevise

Omkvædet med opregning af blomster og urter har paralleller i en tysk drikkevise fra 1500-tallet og i en optegnelse fra 1844 af den danske ballade Jomfru og stalddreng, ”som Visen lød 20 år forud i Sydsæland, i Egnen af Vordingborg” (DgF, bind 5 nr. 267 P9). Her lyder mellemkvædet: ”For en frisk Mulleran” og omkvædet ”For, ruder, Akelejer, for Hjertensfryd og Krusemynter”.

En myte fortæller, at omkvædet rummer en opskrift

Den populære opfattelse, at krydder- og medicinalurterne skulle gælde en opskrift på middel til fosterfordrivelse, findes der ikke belæg for.

Melodien er ganske unik

Melodien til Uti vår hage har ingen paralleller i den svenske folkevisetradition. I mange visesamlinger angives det, at verset skal synges solo og omkvædene unisont.

Mange kor har sunget Hugo Alfvéns arrangement

Visen er blevet flittigt udnyttet til kor, bl.a. i et kendt arrangement af Hugo Alfvén, hvor gentagelsen af det sidste omkvæd i dur har stor virkning.