Usynlige

Baggrund Tro
Usynlige

Hans Anker Jørgensen skriver nutidige og direkte salmer. I denne behandler han det paradoks, at Gud på én gang er en usynlig kraft og altid tilstedeværende. Vi mærker Gud i vores medmennesker og i erfaringen af, at der findes håb og kærlighed. Katrine Muff Enevoldsen har skrevet den meditative og eftertænksomme melodi, der kan fortsætte i al evighed.

Hans Anker Jørgensen skriver nutidige og direkte salmer

Hans Anker Jørgensen er en anerkendt og vellidt salmedigter, men også en der deler vandene med sine meget nutidige og direkte salmer, der kredser om Jesus og taler om tro og efterfølgelse, også med konsekvenser for adfærd og samfund.

Inspirationen stammer fra det gamle testamente

Salmen her, om den usynlige og dog mærkbare Gud, er skrevet i forlængelse af den gammeltestamentlige Salme 8, hvor det blandt andet lyder:

Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du satte der, hvad er da et menneske, at du husker på det, et menneskebarn, at du tager dig af det?

Salme 8

I salmen klinger en lang række øvrige bibelsteder og salmer med. Selve begrebet ”Usynlige” om Gud henviser til en lang tradition for at opfatte Gud som usynlig.

Salmen beskriver både den skjulte og den åbenbarede Gud

Salmen handler om den skjulte Guds uudgrundelighed, vores menneskelige handlemulighed og (med)skaberansvar - men også (i de sidste to vers) om ”den åbenbarede Gud”, som vi møder i Kristus.

Usynlige

1. Usynlige, som ingen kan beskrive,
som holder alt det levende i live,
som gir os krop og kræft er, sind og sanser,
vi ber dig hver især:
Kom du os nu så nær,
at tiden standser!

2. I tid og rum er alt, hvad vi kan fatte,
det enkle og det dybe, sammensatte.
Men du er over alt og under tiden.
På jorden står jeg stum
og svimmel i dit rum
med al min viden.

3. I mælkevejsgalaksen er planeten
en prik så lille, at man knap kan se den!
Galaksen selv er én blandt millioner!
Hvem husker da på mig?
Hvad er da vi for dig,
vi jordpersoner?

4. Det isner i mit hjerte og min hjerne,
hver gang jeg søger mening i det fj erne.
Men ord og kys fra dig og mine kære
kan varme sjæl og sind
og hente tanken ind
i livets sfære.

5. Her husker jeg, vi skabtes i din lighed
med skaberevne, dømmekraft og frihed.
I rummet følger alting faste baner.
Kun vi kan standse op
med vilje sige stop
og ændre vaner.

6. Du gjorde os til skaberværkets krone.
En kvindes søn fi k sæde på din trone.
Du lagde klodens liv i vores hænder.
Så lyt til bøn og gråd
og giv os gode råd,
før jorden brænder!

7. Usynlige, dit solskinsvæsen ser jeg
i Jesu liv og død, og derfor ber jeg:
Tag mod min sang! Gør brug af mine sanser!
Og vær min sol, min Gud,
når rummets lys går ud,
og tiden standser!

Gud kan kun beskrives punktvist og intuitivt

Salmen er en replik til os mennesker, der har så mange ord at sætte på Gud, både hver især og som en luthersk kirke med ordet i centrum. Det kan være godt at blive mindet om, at ingen kan beskrive Gud; at vi kun kan røre ham punktvis og intuitivt. Men det kan vi til gengæld også, og vi gør det blandt andet i de salmer, der - som denne - alligevel forsøger at indkredse, hvordan vi bliver berørt af det usynlige.

Tekstens paradoks er Guds usynlighed og samtidige konkrete tilstedeværelse

Hans Anker Jørgensen har således ladet salmen kredse om det paradoks, at Gud på én gang er den store, usynlige, uudgrundelige skaber og kærlighedskraft (vers et-tre), og samtidig er konkret til stede i vore medmennesker - og i mærkbar erfaring af, at der findes håb og kærlighed i vores liv (vers fire). Vi kan ikke komme bag om Gud, og vi kommer til kort, når vi forsøger at finde meningen i det fjerne, men meningen kommer til os i det nære, når vi røres og varmes af livet og hinanden. Da bliver det usynlige synligt. Det abstrakte bliver konkret, når vi finder vores plads som mennesker i Guds skaberværk og tager den opgave på os at være Guds hænder på jorden. I lyset af Guds fortsatte omsorg for os, hans skabninger, skal vi være medskabere og lys i verden (vers fem-syv).

I de sidste vers mindes vi om vores menneskelige ansvar

I de sidste tre vers erindrer mennesket pludselig den gudbilledlighed, det er skabt med (Første Mosebog 1,27) og det ansvar, der i den forbindelse er lagt på mennesket. Vi har evne og dermed pligt til at ændre vaner ”før jorden brænder”, for Gud ”lagde klodens liv i vore hænder” (jf. Menneske, din egen magt). I det sidste vers bliver det sagt helt tydeligt, at den usynlige Gud kan ses som et ”solskinsvæsen”, sådan at Gud kan være vores sol, også ind i evighedernes evighed.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 nye sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester).  

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Muff Enevoldsens melodi er meditativ og eftertænksom

Melodien er skrevet af sanger og komponist Katrine Muff Enevoldsen (f. 1985). Den fremstår som en stille ballade med et modalt præg. Det modale ligger i tonaliteten, der i stedet for den traditionelle dur/mol-tonalitet arbejder i en e-dorisk toneart – en mol-toneart med højt 6. trin og lavt 7. trin. Dette giver melodien en stemning af noget meditativt og eftertænksomt – som i øvrigt aldrig slutter i traditionel forstand, idet sidste akkord ikke er den forventede tonika (e-mol), men en dur-subdominant (A-dur). Det modale præg rummer også en renfærdighed i udtrykket: Akkompagnementet består stort set kun af rene treklange.

Fakta om Usynlige

Nr. 65 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Hans Anker Jørgensen, 1990 og 2016

Melodi: Katrine Muff Enevoldsen, 2015

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Morten Skovsted, melodibeskrivelsen af Erling Lindgren 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.