Universet var tavst
Baggrund
Ny sang i 19. udgave
Historien
.jpg?width=678)
I år 2020 kunne Gymnastikhøjskolen i Ollerup fejre 100-års jubilæum. I den anledning skrev Jens Sejer Andersen og Jakob Bonderup Universet var tavst. Sangen tager udgangspunkt i den følelse af afmagt, mennesket lever med i konfrontationen med de omfattende udfordringer, verden står over for. Den beskriver, hvordan modsvaret til afmagten og kilden til håbet ligger i at bevæge sin krop, synge sammen og blive bevæget i fællesskab.
Ollerup blev indviet som Danmarks første idrætshøjskole i 1920
I 2020 fejrede Gymnastikhøjskolen i Ollerup sit 100-års jubilæum og markerede i den forbindelse det skelsættende år med udgivelse af sangen Universet var tavst. Gymnastikhøjskolen i Ollerup blev i 1920 indviet som landets første idrætshøjskole med fokus på gymnastik og skulle sidenhen inspirere til oprettelsen af andre idrætshøjskoler i Danmark.
Idrætshøjskolerne sætter fokus på samspillet mellem krop og dannelse
Igennem de følgende 100 år formåede idrætshøjskolerne at blive en integreret del af højskolebevægelsen via en dannelsesorienteret tilgang til idræt og et særligt blik på forholdet mellem det enkelte menneskes kropslige livsvilkår, fællesskabets dannelse og folkets fremtid.
Jens Sejer Andersen. Foto: Thomas Søndergaard
Sangen kredser om bevægelsens og poesiens skabelsespotentiale
Universet var tavst tager dette tema op med budskabet om, at dansen, legen og dysten udvikler hjertet og giver ilt til lungerne, så sangen kan lyde og bidrage til udviklingen af en bedre verden. Udgangspunktet er en dyster skildring af aktuelle problemer: global opvarmning, krig, forbrugerisme, præstationsorienteret nul-fejlskultur og mediebårne fake news. Sangen kredser om den senmoderne følelse af afmagt i spændet mellem det enkelte individs smerte og de omfattende problemstillinger på verdensplan og præsenterer i versenes afsluttende linjer bevægelsen, sangen og poesiens helbredende skabelsespotentiale. At bevæge sin krop, at blive bevæget og i fællesskab ”bevæge historiens gang” løber som en rød tråd i sangen og betoner den levende vekselvirkning mellem menneskets kropslige, følelsesmæssige og fællesskabsorienterede dannelse.