Undrer mig på, hvad jeg får at se

Baggrund Frihed og fællesskab
Undrer mig på, hvad jeg får at se

Bjørnstjerne Bjørnsons sang stammer fra romanen Arne fra 1858. På den tid udvandrede mange unge fra Norden og søgte lykken i Amerika. Men historiens hovedperson er splittet mellem at følge sin udlængsel eller blive hjemme hos sin elskede Eli. Melodien, der bringes i Højskolesangbogen, er skrevet af Morten Eskesen og går friskt i march, hvilket måske ikke passer helt til tekstens indhold.

Bjørnson skrev om udvandringen fra Norden mod Amerika

I 1850’erne tog udvandringen fra Norden fart. Amerikafeberen, der især greb unge mennesker, var bare ét af mange symptomer på de store omvæltninger i samfundet i perioden. Det skrev Bjørnstjerne Bjørnson bl.a. om i bondefortællingen Arne, 1858, som sangen Undrer mig på stammer fra.

Lykken findes ikke altid ude - men hjemme

I fortællingen er Arnes bedste ven taget af sted til Amerika, og selv kan han ikke se hvordan han skal klare sig i Norge. Han forelsker sig i gårdmandsdatteren Eli, og hun i ham, men det er ikke så ligetil. Hendes mor og hans far var nemlig kærester som unge, men blev begge ulykkeligt gift med en anden. Arne er digter og går og tumler med en bestemt sang, men han kan ikke få styr på den. En skønne dag hører han så Eli synge den helt igennem. Så forstår han, at han og Eli elsker hinanden. På den måde kan de skabe harmoni mellem forældrene, og fortællingen kan ende lykkeligt: De unge bliver hjemme, de behøver ikke at udvandre, de kan få hinanden og dele længslen efter en større verden og trøsten ved at ”engang vil det række frem”.

Nysgerrigheden og udlængslen kan besnære os alle

For folk i Vestnorge er horisonten lukket af høje fjelde til alle sider, jf. linje to i samtlige strofer. Arne indledes med et eventyr om lyngen og de grønne træer, der begiver sig på vandring for at klæde fjeldet og se, hvordan der ser ud på den anden side. Det spørger børn om, og unge drives af den samme nysgerrighed. Ørnen i sangens vers to flyver over fjeldene – den er symbol på udlængslen hos dem, der udvandrer. Over for den stilles æbletræet, som resignerer og ikke undrer sig, på trods af at trækfuglene hvert forår sidder og synger om alt det, der er på den anden side.

Undrer mig på, hvad jeg får at se


1. Undrer mig på, hvad jeg får at se
over de høje fjelde?
Øjet møder nok bare sne;
rundt omkring står det grønne træ,
ville så gerne over; -
tro, når det rejsen vover?

2. Ørnen løfter med stærke slag
over de høje fjelde,
ror i den unge, kraftfulde dag,
mætter sit mod i det vilde jag,
sænker sig, hvor den lyster, -
ser mod de fremmede kyster!

3. Løvtunge abild, som intet vil
over de høje fjelde,
sprætter, når somren stunder til,
venter til næste gang den vil,
alle dens fugle gynger,
véd ikke, hvad de synger; -

4. den, som har længtet i tyve år
over de høje fjelde,
den, som véd, at han ikke når,
kender sig mindre år for år, -
hører, hvad fuglen synger,
som du så trøstig gynger.

5. Sladrende fugl, hvad ville du her
over de høje fjelde,
rede du fandt vist bedre dér,
videre syn og højere trær, -
ville du bare bringe
længsel, men ingen vinge?

6. Skal jeg da aldrig, aldrig nå
over de høje fjelde,
skal denne mur mine tanker slå,
sådan med sne-is og rædsel stå
stængende dér til det sidste, -
blive min dødningekiste?

7. Ud vil jeg! ud! - o, så langt, langt, langt,
over de høje fjelde,
her er så knugende, tærende trangt,
og mit mod er så ungt og rankt, -
lad det få stigningen friste,
- ikke mod murkanten briste!

8. Engang, jeg véd, vil det række frem
over de høje fjelde,
kanske du alt har din dør på klem?
Herre, min Gud! godt er dit hjem; -
lad det dog endnu stænges,
og jeg får lov til at længes!

Ordforklaringer

1.6   tro når: hvornår mon

2.3   ror: ørnens vingeslag sammenlignes med åretag fra en robåd

3.3   sprætter: springer ud

7.5    få stigningen friste: få lov til at prøve stigningen

Eskesens melodi står i modstrid til teksten

Melodien fra 1860 er af friskolemanden Morten Eskesen, der udgav Nordiske Sange til Brug ved Folkemøder, Skytteforeninger og i Skoler, 1872. Han skrev selv et stort antal melodier; nu huskes næsten kun Undrer mig på. Det er en god og frisk marchmelodi – og dermed er den i dybeste modstrid med teksten!                      

Fakta om Undrer mig på, hvad jeg får at se

Nr. 182 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: Bjørnstjerne Bjørnson, 1858 

Komponist: Morten Eskesen, 1860

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Søren Sørensen

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.