Underlige aftenlufte! (Hjemvee)

Baggrund Norden
Underlige aftenlufte

Adam Oehlenschläger var én af de fremmeste stemmer i den romantiske periode i dansk litteraturhistorie. Han blev betragtet som et geni - et lykkebarn for hvem alting lykkes. Dette digt skrev Oehlenschläger efter længere tids ophold i udlandet, hvor han længtes hjem. Med Carl Nielsens melodi udtrykkes denne længsel til fædrelandet Danmark.

Oehlenschläger betragtedes som et romantisk lykkebarn

Den unge Adam Oehlenschläger fremtrådte som et ægte romantisk lykkebarn. Med samlingen Digte 1803, som bl.a. rummede Guldhornene og Sanct Hansaften-Spil, fik han et gennembrud, man virkelig lagde mærke til. Han fulgte det op med Poetiske Skrifter i 1805 med skuespillet Aladdin. Med titelfiguren beskrev han sig selv og blev modtaget som et dansk eksempel på den romantiske forestilling om geniet, ”naturens muntre søn”, for hvem alting lykkes.

Adam Oehlenschläger

Digtet er et udtryk for den unge digters stærke hjemve

Et rejse- og uddannelseslegat satte ham i stand til at tilbringe de næste fire år i Tyskland, Frankrig og Italien. I universitetsbyen Halle i Tyskland længtes han så intenst hjem, at han i efteråret 1805 skrev dette digt, som han gav titlen Hjemvee. Han sendte det til Knud Lyhne Rahbek, som befordrede det i trykken i nytårspublikationen Charis, december 1805.

Underlige aftenlufte!


1. Underlige aftenlufte!
hvorhen vinker I min hu?
Milde, lune blomsterdufte!
sig, hvorhen I bølger nu.
Går I over hviden strand
til mit elskte fødeland?
Vil I dér med eders bølger
tolke, hvad mit hjerte dølger?

2. Matte sol! Bag bjergets stene
luerød du daler ned,
og nu sidder jeg alene
i min dunkle ensomhed.
Hjemme var der intet fjeld,
ak! så er jeg ude vel,
skal i nat ej barnligt blunde
i min Herthas grønne lunde.

3. Stille! stille! hisset gynger
båden mellem siv og krat,
sødt en mø ved cithren synger
i den tavse, lune nat.
Hvilke toner! Milde lyst,
hvor du strømmer i mit bryst!
Men hvad savner jeg, og græder,
mens hun dog så venligt kvæder?

4. Det er ej den danske tunge,
det er ej de vante ord,
ikke dem, jeg hørte sjunge,
hvor ved hytten træet gror.
Bedre er de vel måske,
ak, men det er ikke de!
bedre, tror jeg vist, hun kvæder;
men - tilgiver, at jeg græder!

5. Tager ej min sang for andet
end et ufrivilligt suk!
Længselsfuldt heniler vandet,
aft'nen er så blid og smuk.
Mangen sådan aftenstund
sad jeg i min kære lund,
mindet vender nu tilbage,
det var årsag i min klage.

Længslen er en del af romantikkens væsen

Af digtets oprindelige ni vers har Højskolesangbogen medtaget vers et-to og seks-otte. I de udeladte vers hører man om hjemlængslen som noget generelt: Nordmanden og schweizeren længes efter fjeld og fyr som danskeren efter blomstereng og bøgeskov – ganske som Blicher behandler emnet i sit digt om hjemve fra 1814 (Kær est du fødeland). Længslen er en del af romantikkens væsen.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Ordforklaringer

1.1   underlige: forunderlige, sælsomme, næsten overnaturlige

1.2    hvorhen vinker I min hu: hvorhen leder I min tanke?

1.8   dølger: skjuler

2.8   Herthas grønne lunde: ved en forveksling med den romerske Nerthus opfattede romantikerne fejlagtigt Hertha som en nordisk frugtbarhedsgudinde

3.1   hisset: derhenne

3.3   cithren: cister, en såkaldt ”Bellman-lut” (en mellem ting mellem lut og guitar)

4.1   den danske tunge: det danske sprog

4.6   det er ikke de: på moderne dansk ville vi sige dem

4.8   tilgiver: bydeform

5.1   tager: bydeform

Carl Nielsens melodiske bevægelser skaber ro

Digtet blev først sat i musik af Rudolph Bay, siden af Henrik Rung. Men det er Carl Nielsens melodi fra 1915, der har bidraget til at gøre sangen kendt og afholdt. Der er tale om en tredelt viseform, hvor de tre a-dele er fint varierede, takt 5-8 modulerer og lægger op til b-delen, hvor de mange tonegentagelser efterfulgt af nedadgående bevægelse giver indadvendthed og ro. Melodien kulminerer herefter i sidste a-del, dels ved treklangsopstigningen til højtonen, dels ved den langt udholdte tone i næstsidste takt som i akkompagnementet underbygges af skiftende harmonier.                                                            

Fakta om Underlige aftenlufte!

Nr. 348 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: Adam Oehlenschläger, 1805 

Komponist: Carl Nielsen, 1915

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Frode Bisgaard

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.