Underlige aftenlufte
Baggrund
Danmark
.jpg?width=678)
Adam Oehlenschläger var en af de fremmeste stemmer i den romantiske periode i dansk litteraturhistorie. Han blev betragtet som et geni - et lykkebarn for hvem alting lykkedes. Dette digt skrev Oehlenschläger efter længere tids ophold i udlandet, hvor han længtes hjem. Med Carl Nielsens melodi udtrykkes denne længsel til fædrelandet Danmark.
Oehlenschläger betragtedes som et romantisk lykkebarn
Den unge Adam Oehlenschläger fremtrådte som et ægte romantisk lykkebarn. Med samlingen Digte 1803, som bl.a. rummede Guldhornene og Sanct Hansaften-Spil, fik han et gennembrud, man virkelig lagde mærke til. Han fulgte det op med Poetiske Skrifter i 1805 med skuespillet Aladdin. Med titelfiguren beskrev han sig selv og blev modtaget som et dansk eksempel på den romantiske forestilling om geniet, ”naturens muntre søn”, for hvem alting lykkes.
Adam Oehlenschläger
Digtet er et udtryk for den unge digters stærke hjemve
Et rejse- og uddannelseslegat satte ham i stand til at tilbringe de næste fire år i Tyskland, Frankrig og Italien. I universitetsbyen Halle i Tyskland længtes han så intenst hjem, at han i efteråret 1805 skrev dette digt, som han gav titlen Hjemvee. Han sendte det til Knud Lyhne Rahbek, som befordrede det i trykken i nytårspublikationen Charis, december 1805.