Ulandsvise

Baggrund Frihed og fællesskab

Poul Henningsen skrev sangen til et tv-transmitteret indsamlingsshow i 1961. I sangen vender han vrangen på selvgodheden og minder om, at de rige landes rigdom er skabt på bekostning af de fattige lande, der under de vestlige landes koloniherredomme blev genstand for økonomisk udbytte. Bernhard Christensen skrev melodien til lejligheden.

Poul Henningsen vender vrangen ud på selvgodheden 

I 1961 foretog Danmarks Radio en omfattende ulandsindsamling, som bl.a. omfattede en show-præget tv-transmission fra Tivolis Koncertsal. Den omstridte arkitekt og samfundsrevser Poul Henningsen (PH) bidrog til aftenens program med denne Ulandsvise, som vakte opmærksomhed ved at vende vrangen ud på den selvgodhed, der let kan indfinde sig ved en sådan lejlighed.

Ulandene får lov til at tage til genmæle

Umiddelbart kunne man synes, at folkene i de såkaldte ulande (”underudviklede” lande eller ”udviklingslande”) må være dybt taknemmelige for den barmhjertighed, hjælpsomhed og velgørenhed, en sådan indsamling er udtryk for. Men set i et større historisk perspektiv tager sagen sig anderledes ud. Ved at lade en repræsentant for de ”underudviklede folk” tage til genmæle, peger Poul Henningsen ironisk på, at de har meget at ”takke” den rige verden for – ”næsten for meget”.

Rigdommen er skabt på beskostning af de fattige lande

De rige landes rigdom er nemlig ikke mindst skabt på den fattige verdens bekostning. Ulandene er for størstedelens vedkommende i sin tid blevet koloniseret af de rige lande, dvs. underkastet deres imperialistiske herredømme og gjort til genstand for økonomisk udbytning. Og oven i den politiske og økonomiske undertrykkelse fulgte kulturimperialismen fra den såkaldt ”civiliserede” verden – altså en undertrykkelse af de indfødte folkeslags kultur og religion.

Ordforklaringer

1.5 burnus: arabisk uldkappe med hætte; toga: romersk dragt; sarong: sydøstasiatisk vikledragt

1.6 kraalen: [kra’len] cirkelformet hyttelandsby i Sydafrika; seraillet: haremsslottet

5.6 shanghajet: ved vold eller list skaffet om bord som mandskab

Stormagterne bejler til ulandene

I sidste vers peger Poul Henningsen på, at der på den verdenspolitiske scene bliver bejlet til ulandene fra de to politiske stormagter, USA (Washington) og Sovjetunionen (Moskva). Vi befinder os i 1961 midt i ”den kolde krig”, hvor de to supermagter er optaget af at udvide deres interessesfærer i konkurrencen mellem det kapitalistiske og det kommunistiske system. Begge disse magtblokke handler for Poul Henningsen at se ud fra kyniske magtpolitiske motiver, der har meget lidt med velgørenhed at bestille.

Bernhard Christensens melodi

Den jazz-inspirerede melodi, der skal udføres med ”dovne” punkteringer, er skrevet til lejligheden af Bernhard Christensen, som var Poul Henningsens musikalske samarbejdspartner siden trediverne.

Fakta om Ulandsvise

Nr. 204 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Poul Henningsen, 1961

Melodi: Bernhard Christensen, 1961

Artiklen er skrevet af Jørgen Carlsen. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.

Artikler om sangene i Højskolesangbogen

Vis flere