Troen er ikke en klippe

Baggrund Tro
Troen er ikke en klippe

Et brækket ben førte Jens Rosendal til nye diskussioner om kristendom og tro. I denne salme beskrives tvivlen som et grundvilkår i troen. Troen kræver en aktiv indsats - at håbe og elske og kæmpe for det man tror på. Jens Nielsens melodi rummer nogle af de modsætninger, som teksten også er fyldt af.

Diskussioner mellem sygesengene førte til nye sange

I 1987 kørte Jens Rosendal op bag i en traktor og brækkede benet. På Tønder sygehus kom han til at ligge på stue med en patient, som tog afstand fra alt, hvad der havde med kristendommen at gøre. Det førte naturligvis til nogle drabelige diskussioner.

Mens han lå på sygehuset, skrev han nogle sange, som en tidligere højskoleelev Jens Nielsen skulle skrive melodier til. Diskussionerne med medpatienten tvang ham til at skrive helt udogmatisk om, hvad tro er og ikke er.

Troen er ikke...

I vers et til tre siger han, hvad troen ikke er. Den er ikke en klippe, selv om billedet bruges gentagne gange i Bibelen om Gud, og man taler om en klippefast tro. Troen er ikke en sikkerhed midt i alt det, der ramler omkring os, selv om troende mennesker kan synes meget sikre. Og troen er slet ikke nogen artikler og paragraffer i en bog, selv om både Bibel og bekendelsesskrifter af og til holdes op for dem, der mener noget andet.

Troen er derimod noget aktivt

Nej, troen er noget aktivt: en måde at leve på trods stor usikkerhed. Det er at turde sejle trods store bølger, at være til stede, når nogen har brug for en, at høre, at der er nogen, der kalder på en, og så svare ved at vove sig ud i det usikre. Tro er at turde sige sin mening, hvor den ikke ønskes, at gå mod strømmen og tåle foragt fordi noget er vigtigere for én end de andres mening. Tro er ikke noget, vi har, men noget, der kan have os. Men den kan svigte, når vi har brug for den, og så må vi gribe efter den igen. For den rummer ”utrolige kræfter, som vil forandre alt”.

Jens Rosendal

Et 'dig' dukker op i femte vers

I vers fem og seks dukker der et ”dig” op. Er det medpatienten, han taler til? Eller dem der synger sangen? Men stadig bruger han ordene jævnt og ligetil uden teologiske begreber.

Den gyngende grund sætter vores mod på spil

Måske kan man bag ”den gyngende grund” i vers 4 høre ”den gyngende bro” i Grundtvigs salme O kristelighed. Men ét er, at broen gynger, værre er det, når selv grunden gynger. Vi kan blive nødt til at vove os ind i mørket, for der er en stemme, vi må følge for at være tro. To gange taler han om, at der bliver kaldt på os.

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Jens Nielsen er både komponist og højskolelærer

Højskolelæreren og organisten Jens Nielsen skrev melodien i 1988, og sangen blev første gang offentliggjort på hans album med titlen Her hvor vi bor.

Melodien spiller op mod teksten

Melodien illustrerer de modstillinger, som teksten er fuld af.  

Skanderer man teksten, finder man et fredeligt tredelt daktylisk versemål (betonet-ubetonet-ubetonet) med valsefornemmelse. Melodien udfordrer teksten ved at løfte den ud af den tredelte fornemmelse og skaber ved hjælp af overbindinger og lifts en energifyldt insisterende atmosfære af fremdrift, uro og trodsighed, som kun falder kortvarigt til ro efter 2. og 4. linje.

Melodibogens udgave fastholder roen

Som modspil til melodiens heftige bølgende bevægelser fastholdes grundrytmen i et roligt akkompagnement, således som det fremgår af melodibogen. Her modsvares melodiens ottendedele af halvnoder i akkompagnementet, mens melodiens lange toner modsvares af en rytmisk bevægelse i bassen.

Fakta om Troen er ikke en klippe

Nr. 83 i Højskolesangbogens 18. udgave

Forfatter: Jens Rosendal, 1987 

Komponist: Jens Nielsen, 1998

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Holger Lissner, melodibeskrivelse af Erling Lindgren

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.