Tordenbygen

Baggrund Året

Sangeren og sangskriveren Kirstine Stubbe Teglbjerg blev i 2015 opfordret til at lave en musikalsk fortolkning af et Thøger Larsen-digt. Hun faldt straks for dramaet, naturbeskrivelsen og det sensuelle nærvær i digtet Tordenbygen. Naturens evige kredsløb, hvor befrugtning er forudsætningen for liv, er den tematiske ramme for Thøger Larsens digtning, og han kendes da også som det danske vejrs digter par excellence.

Thøger Larsen var det danske vejrs digter

Thøger Larsen var det danske vejrs digter par excellence. Med udgangspunkt i egnen omkring Lemvig ved Limfjorden, hvor han boede stort set hele sit liv, skildrede han med alle sanser åbne årstidernes vekslen og vejrets omskiftelighed – med naturens evige kredsløb som den tematiske ramme. I sin digtning forener Thøger Larsen Romantikkens forestilling om ”Aanden i Naturen” med darwinismens forståelse af naturlovene som en drivkraft i udviklingen af alt levende. Han besjæler ikke naturfænomenerne, men beskriver dem i deres levende samspil.

Digtet beskriver tordenvejret i to dele

Tordenbygen tryktes første gang i et tidsskrift 1911, og året efter indlemmedes det i digtsamlingen Bakker og Bølger. I sin oprindelige form bestod digtet af otte firelinjede vers med krydsrim; komponisten Kirstine Stubbe Teglbjærg har valgt at parre versene to og to, men det forrykker ikke den overordnede komposition, idet markeringen af digtets to halvdele er bevaret: De to første vers skildrer det varmetordenvejr, som nærmer sig og giver lyd til sidst: ”Og tordenskyens latter lyder farlig.” (2.8). I anden del forløses tordenvejrets kræfter, dets virkning eksemplificeres frem mod digtets afsluttende sætning: ”Og lystent borer lynet sig i kloden.” Disse to afrundende linjer komplementerer hinanden: Den fjerne torden, der lyder som latter, og det kraftfulde, lystne lyn.

Thøger Larsen

Sproget er omskifteligt som sommervejret

Thøger Larsens sprog er omskifteligt som sommervejret: I tredje vers vender stemningen, og de ”søer og damme”, som i første vers var ”beruset blå af sol og nøgne piger”, er der nu faldet alvor over (3.7). Men som det er typisk for digterens naturalistiske perspektiv, er det frodigheden, der får de første og de sidste ord: ”Alt lever i en øm og yppig spænding, / de skjulte safter giver mod til glæde.” (2.1-2). Det varme sommervejr skildres i et nærmest ”beruset” sprog – som genoptages i fjerde vers, hvor ”bondens hvide datter”s naturlige latter er svaret på ”tordenskyens latter” (2.8).

Naturkræfterne er nærmest erotiske

 For Thøger Larsen er naturkræfterne nærmest erotiske, og det ligger jo lige for at se billedet af det lystne lyn i sidste linje som en befrugtning af ”kloden”, ligesom billedet af pigen og tordenregnen tidligere i verset antyder det. I Thøger Larsens bevidsthed om den store økologiske sammenhæng er befrugtningen forudsætningen for liv – sådan som det fx tydeligt fremgår af Nu hælder Europa mod sol igen. 

Tordenbygen

1. Der bølger varme over bakkens kamme
og kornets trygge slummerdunkle riger.
Som saligt-salte blik er søer og damme,
beruset blå af sol og nøgne piger.
Der springer klang fra fuglenæb i luften.
Og skyer som en anden klodes bjerge
går stille frem, så lyset og så duften 
sig lader blindt besove, 
sig lader blindt besove og besværge.

2. Alt lever i en øm og yppig spænding,
de skjulte safter giver mod til glæde.
Og disens bølger vugger uden brænding
mod sære kyster, ingen kan betræde.
Døgnfluen aner ved en blå violrand
det evige. Og over marken varlig
går mættet modningslugt af korn og solbrand.
Og tordenskyens latter,
og tordenskyens latter lyder farlig.

3. Se åbne døres mulm i alle sogne,
som gabte graven ud af hver en våning,
som vented alle døde nu at vågne
til ærlig dag paa bakkens grønne skråning.
Nu drukner solen. Og med hårde kamme
uvejrets vande står som flint og grotter;
der falder alvor over søer og damme,
og bag et regnbjerg lynet vildt,
og bag et regnbjerg lynet vildt sig blotter.

4. Af badet løber bondens hvide datter –
de kære vande, nødigt hun forlod dem.
Hun strækker sine bryster højt med latter,
mens tordenregnen stråler ned imod dem.
Hvor koen brøler, som fra Jordens indre!
Hvor hylden dufter sødt, som kunne roden
en regnmæt lykke under muld erindre.
Og lystent borer lynet sig,
og lystent borer lynet sig i kloden.

Ordforklaring

3.2 våning: bolig

Kirstine Stubbe Teglbjærg faldt for digtets drama

Kirstine Stubbe Teglbjærg, (f. 1975), er en prisvindende dansk sanger og sangskriver. Hun er tidligere sanger i Blue Foundation, som har millioner af fans over hele verden, og har siden 2009 udgivet albummet Hamskifte og været med til at stifte konceptet Hun Solo. I 2015 blev Kirstine Stubbe Teglbjærg af festivalen En sommerdag på Bellahøj opfordret til at lave en musikalsk fortolkning af et Thøger Larsen-digt, og hun faldt straks for dramaet, symbolerne, naturbeskrivelsen og det sensuelle nærvær i Tordenbygen.

Melodien går i mol

Kirstine Stubbe Teglbjærgs melodi går i melodisk mol, er noteret i fire fjerdele og har en særlig rytmik, der gentager sig gennem hele sangen og er karakteristisk ved, at den skaber ophold midt i et ord i hver anden takt. Hen imod slutningen af det melodiske forløbe ændres rytmikken i en fem fjerdedels-takt efterfulgt af en takt med ottendedele uden den karakteristiske pause, og her intensiveres sangens drama.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 nye sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester).  

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Fakta om Tordenbygen

Nr. 340 i Højskolesangbogens 19. udgave

Tekst: Thøger Larsen, 1911

Melodi: Kirstine Stubbe Teglbjærg, 2015

Køb sangbøgerne

Højskolesangbogen, Det blå sanghæfte, melodibøger, og CD'er.

Køb sangbøger 

Hent til din smartphone

Køb som app

Artiklen er skrevet af Jørgen Aabenhus, melodibeskrivelsen af Marianne Søgaard. 

Sanghåndbogen er blevet til med støtte fra Nordea Fonden og Louis-Hansen fonden.