To søstre

Baggrund Folkeviser og ballader

Denne traditionelle ballade handler om den jalousi og misundelse, der kan opstå mellem søskende. I en dramatisk fortælling om ulykkelig kærlighed, bliver én søster myrdet af den anden, men hendes skæbne bliver ikke glemt. Bandet Sorten Muld gav sangen nyt liv i slutningen af 1990'erne, og Martin Døssing Ottosens bearbejdning af melodien kan ses som et eksempel på den levende sangtradition inden for folkemusikken.

En traditionel ballade fra Lolland

Sangen er en traditionel ballade, også kendt under titlen Den talende strengeleg. Balladen findes i flere varianter i værket Danmarks gamle folkeviser (DgF), påbegyndt af Svend Grundtvig i 1853 og færdiggjort i 1976 af blandt andre folkemindeforskeren Thorkild Knudsen. Den ældst kendte mundtligt overleverede version af sangen stammer fra Lolland og er registreret i 1821.

Bandet Sorten Muld gav sangen nyt liv

Martin Døssing Ottosen, tangentspiller i bandet Sorten Muld, gav sangen ny luft under vingerne med denne bearbejdede udgave fra 1997.

To søstre

1. Der bor en bonde på vilden ø
han havde to døtre ved bord
den ene var som mælk og blod
den anden så sort som jord
for den de begge var forelsked’ i
ville til den yngste datter fri

– ingen skal forglemme mig
når harpen begynder at synge –

2. Den yngste gik med udslagen hår
den ældste med falske råd:
“Lad os ned til havet gå
og vaske os rene fra båd”

Den unge trådte ud på breden sten
den anden stødte hende ud med sit ben

– ingen skal forglemme mig
når harpen begynder at synge –

3. Det var to unge spillemænd
de vandrede langs med strand
da de ser den søsters lig
ført op på det hvide sand
Af knoglerne og hendes gyldne hår
gjorde de en harpe – smuk som vår

– ingen skal forglemme mig
når harpen begynder at synge –

4 Harpen bringes til bondens gård
og alle kan kende dens sang:
“Min søster tog mit unge liv
men aldrig skal hun tage min mand”
I aften sidder hun på brudebænk
i morgen bliver hun på bålet brændt for

– ingen skal forglemme mig
når harpen begynder at synge –

Jalousi mellem to søstre er sangens omdrejningspunkt

To søstre er forelskede i den samme mand, men han har kun øje for den yngste. De er forlovede og skal snart giftes. Den ældste søster er ramt af skinsyge og vrede over at være vraget til fordel for den smukke lillesøster. Hun lokker hende med ned til havet under påskud af, at de skal bade. “Måske kan jeg blive lige så ren og smuk som du”, smigrer hun. Den yngste søster har en let gang på jord. Hun er vant til at blive bedåret og attrået. Hun svarer drillende og lidt kæphøjt: “Det kommer aldrig til at ske!”

De oprindelige versioner giver flere detaljer om kampen mellem de to

I de oprindelige versioner af balladen starter her en kamp og forhandling på liv og død. Den yngste søster kæmper for at holde sig oven vande alt imens hun indtrængende beder sin storesøster om hjælp. Hun tilbyder de fineste og mest værdifulde ting hun ejer, den sølvskaftede kniv, et guldskrin, sølvspændte sko og et smukt guldbånd, i bytte for sit unge liv. Til sidst tilbyder hun i desperation sin fæstemand. Den ældste søster svarer koldt, at alle disse ejendele, samt søsterens kommende mand, nu vil blive hendes under alle omstændigheder.

Lillesøsterens lig ombygges til en harpe

Liget af den unge søster skylles op på strandbredden og bliver fundet af to musikanter. De bygger et strengeinstrument - i Sorten Mulds udgave en harpe - af det lange hår og knoglerne. Spillemændene går til kirken, hvor den ældste søsters bryllup finder sted. Harpen spiller og synger søsterens skæbne, og straffen falder kort og konsekvent: “Om aftenen sad hun på brudebænk - om morgenen lå hun på bålet brændt”.

Misundelse mellem søskende er en almenmenneskelig følelse

Det er uvist, om der ligger faktuelle begivenheder til grund for denne ballade. Måske har en hændelig drukneulykke og to rivaliserende søstres kamp skabt en myte. At misunde en søster eller bror er noget de færreste søskende kan undsige sig at have oplevet. Balladen beretter om en genkendelig konflikt med udspring i en almenmenneskelig følelse og om en tragedie, der forløses ved en overnaturlig indgriben. Fortællingen om et søstermord er voldsom og har næsten bibelsk karakter (Kain og Abel i folketone).

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies

Omkvædet er tilføjet af Martin Døssing Ottosen

Melodien i Sorten Mulds udgave er lånt fra balladen, Greve Genselin (DgF 16-2) fra en af de ældste danske viseoverleveringer, Svannings håndskrift (1580). Omkvædslinjen ”Ingen skal forglemme mig når harpen begynder at synge” er tilføjet af Martin Døssing Ottosen.

De løbende fortolkninger skaber en levende sangtradition

At tilføje vers og linjer samt bearbejde og omforme balladerne er en præmis, der altid har eksisteret i forbindelse med håndteringen af de gamle viser. Det blev gjort af de traditionelle balladesangere gennem tiden og sker i nyere tids moderne anvendelse og fortolkninger. Da viserne er en del af en levende og mundtligt overleveret sangtradition, er det netop indbygget i formidlingen, at de var og er fortolkede i øjeblikket og i den kontekst og tid, de anvendes i. Det er blandt andet det, der skaber en levende sangtradition.

Få klaverspil til fællessangen

Højskolerne har udgivet klaverakkompagnementer til 100 nye sange fra Højskolesangbogen. De er tilgængelige på diverse streamingtjenester (Spotify, iTunes og andre online tjenester).

Stream akkompagnementerne

God fornøjelse!

Bemærk! Dette indhold kræver cookies for at blive vist korrekt.
Læs mere om cookies